Skip to main content

Kaffe: nutidens vidundermiddel

Artiklen er udarbejdet under indflydelse af kaffe. Forfatteren har et kaffeforbrug, der burde prædiktere et langt liv, om end forkærligheden for espresso måske ikke er optimal set fra et helbredsmæssigt perspektiv.
Artiklen er udarbejdet under indflydelse af kaffe. Forfatteren har et kaffeforbrug, der burde prædiktere et langt liv, om end forkærligheden for espresso måske ikke er optimal set fra et helbredsmæssigt perspektiv.

Nadia Lander Landex

12. dec. 2013
11 min.

Napoleon og Voltaire står som lysende eksempler på store personligheder med et stort kaffeforbrug, og der er faktisk signifikant korrelation mellem antallet af nobelprisvindere i et givent land og landets kaffeforbrug [1]. Selv om der således er klare tegn på en kausal sammenhæng mellem kaffe og præstationer, har det taget flere hundrede år at slå fast, at kaffe har mange gavnlige virkninger. De første beskrivelser af kaffevirkninger har anekdotisk præg: Kaffe skulle angiveligt være kommet til menneskets opmærksomhed, da etiopiske hyrder bemærkede, at gederne begyndte at danse efter at have spist bær fra kaffebuske. Det berettes også, at en gammel kone havde en genstridig vorte, som først faldt af (og ned i koppen), da hun begyndte at drikke kaffe.

I denne artikel gennemgås dele af den videnskabelige litteratur om kaffe i et forsøg på at fremhæve både væsentlige og mindre kendte kaffevirkninger.

KAFFEFACTS

Kaffe er en kemisk kompleks substans, der indeholder over 1.000 aktive stoffer, blandt andet koffein og en lang række fytokemikalier [2, 3]. En stor del af de effekter, som man i dagligdagen forbinder med kaffe, kan tilskrives koffein, der er en adenosinreceptorantagonist, men mange af de mere langsigtede kaffevirkninger skyldes givetvis andre indholdsstoffer i kaffe. Kaffens indhold af aktive stoffer afhænger i høj grad af tilberedningen, idet der f.eks. er mere koffein i lys- end i mørkristet kaffe, og kaffefiltre tilbageholder flere af kaffens fedtopløselige stoffer, hvilket ændrer det færdige brygs egenskaber.

Denne viden er tydeligvis endnu ikke omsat til generel praksis, idet udvalget af kaffe, apparaturet og kaffetilbuddene på salgssteder stimulerer til at vælge forarbejdning og tilberedning ud fra smagsmæssige, snarere end helbredsmæssige præferencer.

KAFFE SOM STIMULANS

Kaffe virker stimulerende på centralnervesystemet, og trods vedvarende kaffedrikning udvikles der ikke tolerans herfor. Den stimulerende effekt er velkendt og bliver udnyttet under eksamenslæsning og på nattevagter. I et fransk studie [4] undersøgte man effekten af koffeinholdig versus koffeinfri kaffe eller en lur forud for 200 km natkørsel på en motorvejsstrækning med en hastighed på 130 km/t. Almindelig, koffeinholdig kaffe var associeret til signifikant færre uintenderede vognbaneskift og har altså en væsentlig opkvikkende eller præstationsfremmende effekt. Den anvendte kaffe var Nescafé, og resultaterne kan (jf. ovenstående) ikke med sikkerhed generaliseres til at gælde andre bryggemetoder.

Ligesom bilkørsel kræver golf fuld opmærksomhed, men er samtidig fysisk anstrengende – faktisk repræsenterer 18 hullers golf høj fysisk aktivitet for ældre mænd, for hvilke blodsukkeret også faldt 30% ved en omgang golf [5].

Indtagelse af en koffein- og kulhydratholdig energidrik i løbet af en 18-hullers golfrunde (i en golfsimulator, hvor spillerne ikke selv skulle bære deres golftaske) forbedrede spillernes putting og humør i forhold til humøret hos placebogruppen, som ikke fik energidrik [6]. Det formodes, at forfatterne har taget højde for konfundering, idet god putting må forventes at forbedre spillerens humør. Studiet viser indirekte, at håndtremor som følge af i hvert fald moderat koffeinindtag ikke er betydende, idet dette ville have påvirket golfspillernes resultater. Forudsat at resultaterne ikke kun gælder for koffein, men også for kaffe, behøver kirurger således ikke at begrænse deres præoperative kaffedrikning af hensyn til patientsikkerheden, men må navnlig ved længerevarende operationer tage højde for den diuretiske effekt. Kirurger på tilkaldevagt må anbefales at drikke kaffe forud for en operation, såfremt de bliver ringet op på golfbanen.

Når golf i 2016 reintroduceres som olympisk disciplin, skal golfspillere på linje med andre sportsudøvere være opmærksomme på, at koffein er på Den Internationale Olympiske Komités liste over forbudte stoffer. Grænsen er 12 mikrogram koffein pr. milliliter urin, og det nås på omkring fem kopper kaffe. Mange læger vil således ikke kunne passere en dopingtest efter en arbejdsdag, for slet ikke at tale om efter en nattevagt.

Kaffetilskud er påvist at øge kognition og psykomotoriske funktioner hos ældre ... rotter [3]. Effekten fandtes kun for kaffe, ikke for koffein, hvilket er glædeligt for dem, der sætter pris på selve det at drikke en kop kaffe. Hvis resultaterne skal overføres til humane forhold, svarer rotternes kaffeindtag til 3-10 kopper om dagen, og faktisk var hjernens kaffeindhold hos rotterne ikke signifikant højere ved dagligt indtag af de høje kaffedoser end hos rotter, der ikke fik kaffe. Resultaterne tyder på, at kaffe kan forhindre aldersrelateret faldende kognitiv funktion, men man må håbe, at de positive effekter på motorik og arbejdshukommelse viser sig på en anden måde hos mennesker end ved evnen til at gå balancegang og gennemføre en såkaldt vandlabyrint.

KAFFE OG KARDIOLOGI

Medicinstuderende og yngre læger er længe blevet indprentet at journalføre kaffeforbrug i udredningen af patienter med hypertension. Derfor er det noget af et paradigmeskift, at populationsstudier nu har vist, at selv om kaffe forårsager akut blodtryksstigning, er regelmæssig kaffedrikning ikke associeret til hypertension, men tværtimod inverst korreleret til flere kardiovaskulære risikofaktorer som type 2-diabetes og overvægt. I observationelle studier er et dagligt forbrug på 2-3 kopper kaffe associeret til lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og arytmi [2]. Nogle af disse associationer er forklaret på biologisk niveau, blandt andet ved at koffein ændrer insulinfølsomheden gennem øget insulin-like growth factor 1-signalering. En del af den gavnlige effekt på den kardiovaskulære risikoprofil kan nu også godt tænkes at være, at kaffe virker opkvikkende og stimulerer til øget fysisk aktivitet.

Man kan ikke komme uden om, at kaffe øger serumlipidniveauet, men med forskelle bryggemetoderne imellem. En espresso indeholder 2,5% fedt, mens gammeldags filterkaffe har et mere beskedent fedtindhold på 0,6%. I overensstemmelse hermed øger kogekaffe totalkolesterolniveauet i blodet, hvorimod dette ikke ses for filterkaffe [2]. Mælkerige espressobaserede kaffedrikke, som er blevet særdeles populære, kunne formodes at påvirke lipidprofilen i særlig uhensigtsmæssig retning. Cafe latte påvirkede imidlertid ikke fastelipidstatus hos patienter, der var fastende for alt andet end netop cafe latte [7]. Forfatterne betragtede resultatet som godt nyt for de patienter, der simpelthen ikke kan undvære deres morgen-latte den dag, de skal have taget blodprøver. Ét af studiets eksklusionskriterier var forsøgspersonernes manglende evne til at drikke en 12-oz (3,4 dl) double-shot cafe latte inden for 30 minutter, hvilket muliggør en vis bias.

KAFFENS ANTIOXIDANTE EFFEKTER

I en del af kaffeforskningen er der fokuseret på indholdet af antioxidanter. Laboratorieanalyser af forskellige kaffetyper og tilberedningsmetoder har vist højere indhold af flavonoider og antioxidantkapacitet i instant kaffe og i espresso end i filterkaffe og færdigkøbt cappuccinopulver, og det endda uanset eventuel smagstilsætning i cappuccinopulveret. Fenolindholdet i de forskellige kaffetyper falder ved tilsætning af mælk, formentlig pga. matrixdannelse, og nedsætter den antioxidante kapacitet [8].

I et thailandsk studie fandt man desværre ingen forbedring i serumniveauet af markører for antioxidant status efter 11 dages dagligt indtag af en fær-
digkøbt kaffedrik (Red Bull Coffee) [9]. Mere overraskende var forfatternes sammenligning af kaffedrikning og rektal administration af kaffe. Sidstnævnte havde heller ingen positiv effekt på serumniveauet af antioxidanter, men var på den anden side uskadeligt og antagelig forbundet med færre uønskede virkninger på det autonome nervesystem, hvorfor forfatterne fandt, at metoden kunne have visse anvendelsesmuligheder, dog ikke hos personer med kolorektale lidelser som f.eks. divertikulitis eller hæmorider [9].

KAFFE OG OVERLEVELSE

Et blik på landkortet afslører hurtigt en sammenhæng mellem kaffeforbrug og middellevealder; der er flere kaffebarer på Østerbro end i Kongens Enghave, og der bliver drukket mere kaffe i Finland end i landene omkring Sahara. Sammenhængen synes dog at være mere kompleks end som så. Blandt andet har man i et amerikansk populationsstudie påvist signifikant lavere mortalitet med stigende kaffeforbrug, og det er endda påfaldende, at kaffedrikkerne havde et større forbrug af tobak og alkohol, ringere uddannelse og var mindre fysisk aktive end ikkekaffedrikkerne [10].

En del af den lavere mortalitet hos kaffedrikkere kan måske forklares med de humørforbedrende virkninger, som er påvist for blandt andet golfspillere. Helt i overensstemmelse hermed har kaffedrikkere lavere selvmordsrisiko end ikkekaffedrikkere [11]. For flere antidepressiva er der øget selvmordsrisiko i de tidlige behandlingsfaser, når den psykomotoriske hæmning letter, men der synes at være potentiale for kombinationsbehandling med kaffe.

AFKRÆFTEDE KAFFEVIRKNINGER

Det har været »almen viden«, at kaffe forårsagede dyspeptiske gener, og selv om kaffe er påvist ikke at forårsage ulcus, har det været god (læge)latin at fraråde kaffedrikning ved dyspepsi. Der kan være et paradigmeskift på vej efter en nyligt publiceret artikel, der viser lavere forekomst af gastroskopiske tegn på reflukssygdom (reddish streaks) ved større kaffeindtag [12]. Hvis fundet bekræftes i randomiserede interventionsstudier, er der risiko for patientklager og erstatningssager pga. tidligere tiders forkerte kaffevejledning. På den anden side er det opløftende, at læger fremover kan anbefale kaffe som humørspreder til mavesure patienter.

I et populationsstudie er der påvist ikke at være sammenhæng mellem kaffeforbrug og selvrapporteret erektil dysfunktion [13]. Det vil kræve andre studier at undersøge, om kaffe ligefrem bedrer den erektile funktion, og om dette i så fald er en effekt per se eller et udtryk for kaffes generelle antialdrende effekt.

KAFFENS SKADELIGE VIRKNINGER

Koffein er toksisk i høje doser og giver symptomer som agitation, tremor, takykardi og hypertermi. Den letale koffeindosis er omtrent 10 g, svarende til ca. 100 kopper kaffe.

I en kasuistik [14] er det beskrevet, hvordan koffein blandet i hakket kød er blevet anvendt til mord på en schæferhund. Det blev i den sammenhæng anført, at der ikke findes en antidot til koffein, hvorfor behandlingen af koffeinforgiftning er symptomatisk/understøttende, om end der anbefales administration af aktivt kul og provokeret opkastning, f.eks. ved hjælp af hydrogenperoxid.

Givetvis undervurderet er det faktum, at et kaffeforbrug i størrelsesordenen otte kopper om dagen
giver en 1,9-fold øget risiko for bruksisme (tænderskæren) [15]. Forunderligt nok faldt risikoen for kafferelateret bruksisme til 1,4, hvis cigaretrygning blev inkluderet i den statistiske model, selv om rygning i sig selv øger risikoen for bruksisme. Forfatterne anfører dog, at studiet har den svaghed, at det er baseret på spørgeskemaer besvaret af den finske tvillingekohorte, og at oplysninger om kaffeforbrug stammer fra 1981, mens selvvurderet bruksisme først er rapporteret i 1990. På den anden side menes kaffeforbruget i Finland at være nogenlunde konstant og i øvrigt blandt verdens højeste.

Om end kaffe er påvist at være gavnligt hos ældre, er det ikke alle, der bør indtage kaffe. I Guatemala introduceres børn ofte til kaffe allerede inden etårsalderen, men i et randomiseret studie [16] fandt man, at kaffe muligvis forårsager ringere jernoptagelse hos disse småbørn. Forfatterne fandt også, at børnene foretrak alternativet til kaffe, nemlig brunfarvet sukker til opløsning i vand, men det må anbefales at vænne børnene til mere næringsrigtige alternativer for at undgå kaffeaversion i voksenalderen, hvor kaffeindtag tilstræbes af helbredsmæssige årsager.

DISKUSSION

I dagligdagen vurderes de positive kaffevirkninger på især humør og opmærksomhed at opveje de negative virkninger; de fleste vil være i stand til at holde deres kaffeforbrug under letal dosis, og den kafferelaterede risiko for tænderskæren er ikke beviseligt større end den tænderskæren, der risikeres ved dårligt humør, som altså kan afhjælpes af kaffe.

I betragtning af at læger er voksne mennesker, der helst skal blive på arbejdsmarkedet i en menneskealder under udførelse af et erhverv, der fordrer årvågenhed og absolut ikke tager skade af en god portion humør, kan kaffedrikning under klinisk arbejde klart anbefales. For at opnå det optimale udbytte af kaffens sundhedsfremmende indholdsstoffer, bør der især indtages sort filterkaffe.

Det vil være inden for lovens rammer at stimulere lægers mentale præstation ved at stille kaffe og det kemisk nært beslægtede chokolade vederlagsfrit til rådighed. For at sikre at stimulanserne rent faktisk bliver indtaget, må det nødvendigvis være produkter af god kvalitet, hvilket anbefales indført som en overenskomstmæssig ret.

Korrespondance: Nadia Lander Landex, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde. E-mail: landex@dadlnet.dk

Antaget: 2. september 2013

Interessekonflikter: Forfatterens interesseformular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Summary

Coffee: the panacea of the present

The effects of coffee on the human body have been recognized through centuries and have now become the subject of systematic research. Coffee contains many biologically active substances, but the content of these is influenced by the method of brewing the coffee and the addition of milk. This review focuses on less well-known but rather more amusing facts regarding the effects of coffee and concludes that coffee drinking is beneficial as regards mental and physical capacity and mortality. These effects are highly desirable for doctors in clinical duty, and for that reason, attempts should be made to increase the intake of coffee in this population.

Referencer

LITTERATUR

  1. Dal Moro F. Coffee and cognitive stimulation. Maturitas 2013;75:191.

  2. O’Keefe JH, Bhatti SK, Patil HR et al. Effects of habitual coffee consumption on cardiometabolic disease, cardiovascular health, and all-cause mortality. J Am Coll Cardiol 2013;62:1043-51.

  3. Shukitt-Hale B, Miller MG, Chu YF et al. Coffee, but not caffeine, has positive effects on cognition and psychomotor behavior in aging. Age (Dordr) 2013;35-2183-92.

  4. Sagasape P, Taillard J, Chaumet G et al. Aging and nocturnal driving: better with coffee or a nap? Sleep 2007;30:1808-12.

  5. Broman G, Johnsson L, Kaijser L. Golf: a high intensity interval activity for elderly men. Aging Clin Exp Res 2004;16:375-81.

  6. Stevenson EJ, Hayes PR, Allison SJ. The effect of a carbohydrate-caffeine sports drink on simulated golf performance. Appl Physiol Nutr Metab 2009;34:681-8.

  7. Zargar A, Auttapibarn C, Hong SH et al. The effect of acute café latte ingestion on fasting serum lipid levels in healthy individuals. J Clin Lipidol 2013;7:165-8.

  8. Niseteo T, Komes D, Belščak-Cvitanović A et al. Bioactive composition and antioxidant potential of different commonly consumed coffee brews affected by their preparation technique and milk addition. Food Chem 2012;134:1870-7.

  9. Teekachunhatean S, Tosri N, Sangdee C et al. Antioxidant effects after coffee enema or oral coffee consumption in healthy Thai male volunteers. Hum Exp Toxicol 2012;31:643-51.

  10. Freedman ND, Park Y, Abnet CC et al. Association of coffee drinking with total and cause-specific mortality. N Engl J Med 2012;366:1891-904.

  11. Lucas M, O’Reilly EJ, Pan A et al. Coffee, caffeine, and risk of completed suicide: results from three prospective cohorts of American adults. World J Biol Psychiatry 2. jul 2013 (epub ahead of print).

  12. Chen TS, Chang FY. Elevated serum dopamine increases while coffee consumption decreases the occurrence of reddish streaks in the intact stomach. J Gastroenterol Hepatol 2013;28:1810-4.

  13. Shiri R, Koskimäki J, Hakama M et al. Effect of life-style factors on incidence of erectile dysfunction. Int J Impot Res 2004;16:389-94.

  14. Tawde SN, Puschner B, Albin T et al. Death by caffeine: presumptive malicious poisoning of a dog by incorporation in ground meat. J Med Toxicol 2012;8:436-40.

  15. Rintakoski K, Kaprio J. Legal psychoactive substances as risk factors for sleep-
    related bruxism: a nationwide Finnish twin cohort study. Alcohol Alcohol 2013;48:487-94.

  16. Dewey KG, Romero-Abal ME, Quan de Serrano J et al. Effects of discontinuing coffee intake on iron status of iron-deficient Guatemalan toddlers: a randomized intervention study. Am J Clin Nutr 1997;66:168-76.