Kan type 1-diabetes forudsiges ved fødslen?

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Steno Diabetes Center, Afdeling 477 i samarbejde med Klinisk Kemisk Afdeling på Statens Serum Institut i København og Clinical Research Center, UMAS Malmö, Sverige.

Hypotese var, at risikoen for at få type 1-diabetes mellitus (T1D) kan fastlægges på fødselstidspunktet på basis af genetiske, immunologiske og andre markører.

Formålet med ph.d.-afhandlingen var at definere og evaluere prædiktionskriterier for udvikling af T1D.

Udvikling af T1D er sandsynligvis bestemt af præ- og perinatale multiple disponerende faktorer. Identifikation af sådanne faktorer vil være nødvendig for fremtidig forebyggelse af T1D. Undersøgelsens materiale er tørret fuldblod fra PKU-kort fra nyfødte (født 1981-2002), som i løbet af de første 23 år i deres liv har fået T1D (= cases), og fra to kontrolpersoner pr. case. Cases og kontrolpersoner er matchet ud fra fødselsdag og fødselssted. Cases med T1D op til 23-års-alderen er fundet via Landspatientregistreret og blev valideret mod det danske register for børne- og ungdomsdiabetes. Filterpapirprøver fra 2.086 cases og 4.172 kontrolpersoner blev indsamlet. For hvert PKU-kort blev et udstanset område (Ø 3,2 mm, svarende til ca. 1-4 mikroliter serum) af de tørrede bloddråber på kortet analyseret for genetiske og immunologiske faktorer, som kan være medvirkende til T1D's patogenese: 1) kandidatgener DQB1 og CTLA4, 2) cytokiner (interleukin (IL)-1β, tumornekrosefaktor α, interferon γ, IL-4, IL-6, IL-8, IL-10, IL-12 og TGF β) og immunologiske markører: mannanbindende lektin, C-reaktiv protein, TREM-1, adiponectin og leptin og 3) autoantistoffer (GAD65, IA-2). Desuden blev der indhentet fødselsdata og demografiske data fra forskellige danske registre mhp. stratificering af analyseresultaterne.

Alle metoder er omhyggeligt testet og optimeret inden brug: 1) DNA-amplifikation udføres ved polymerasekædereaktion, og analyse sker ved triple lable hybridisation og restriction fragment length polymorphism (RFLP), 2, 3) cytokiner og immunologiske markører udføres som antistofbaseret multiplexanalyse (Luminex), og 4) autoantistoffer måles ved brug af standardiseret radiobinding assay.

I projektet er der således undersøgt den prædiktive værdi af ø-celle-autoantistoffer, cytokinprofiler, kandidatgener, fødselsdata og demografiske data ved at kombinere bevarede blodprøvemateriale fra alle nyfødte i Danmark, registerinformation vedr. T1D og avanceret metodologi. Alle delresultater integreres i en algoritme, som ved fødslen kan bruges til at definere den relative risiko for udvikling af T1D. Algoritmen indeholder variablerne HLA DQB1, CTLA4, GAD65A, moderens og faderens T1D og moderens T2D. Dermed udvikles der med dette studie en mere sensitiv og specifik model for prædiktion af T1D end de hidtil tilgængelige. Modellen er fleksibel og vil i fremtiden kunne suppleres og forfines med yderligere kandidatvariabler.