Skip to main content

Karakteristika fra Region Sjællands Befolkningsundersøgelse i Næstved

The Danish General Suburban Population Study is a study of the general, adult suburban population living in Naestved Munici­pality. The objective of the study is to identify risk factors in citizens and to compile a research database and biobank.
The Danish General Suburban Population Study is a study of the general, adult suburban population living in Naestved Munici­pality. The objective of the study is to identify risk factors in citizens and to compile a research database and biobank.

Helle K.M. Bergholdt,1, 5 Lise Bathum,1, 2, 3 Jan Kvetny,2, 4, 5 Dorthe B. Rasmussen,2, 6 Birgitte Moldow,2, 7 Tracy Hoeg,5, 7 Gregor B.E. Jemec,5, 8 Helle Berner-Nielsen,1, 2 Børge G. Nordestgaard5, 9, 10 & Christina Ellervik1, 2, 5

23. sep. 2013
2 min.

INTRODUKTION

Formålet med denne artikel er at beskrive studiedesign, deltagere og baseline-karakteristika i The Danish General Suburban Population Study (GESUS) og sammenligne disse deltagere med alders- og kønsmatchede deltagere fra The Copenhagen General Population Study (CGPS).

MATERIALE OG METODER

Data fra spørgeskemaer, helbredsundersøgelser, biokemiske analyser og offentlige registre er indsamlet.

RESULTATER

I GESUS var den totale deltagelse på 49,3% (10.621/21.557). Blandt deltagere i alderen 40-79 år var deltagelsen på 53,9% (8.797/16.310). Deltagere var oftere kvinder, havde en højere medianalder, en højere frekvens af ægteskab/registrerede partnerskaber, men havde en lavere frekvens af komorbiditet og død i løbet af opfølgningsperioden (januar 2010 til maj 2011 (sygdom)/juni 2011 (død) end de personer, som ikke deltog.

GESUS har tilstrækkelig styrke til at kunne bruges i undersøgelser af effekten af både sjældne og hyppige eksponeringer eller genetiske varianter på forekomsten af almindelige, multifaktorielle sygdomme. Deltagerne i GESUS var mindre fysisk aktive, røg mindre tobak, drak mindre mængder alkohol, havde højere antropometriske mål og havde mindre forekomst af udiagnosticeret hypertension, men et lavere niveau af højdensitetlipoproteinkolesterol og et forhøjet niveau af triglycerid sammenlignet med en alders- og kønsmatchet urban population (n = 10.621, CGPS).

KONKLUSION

I GESUS havde deltagerne en bedre helbredsprofil end de personer, som ikke deltog. Endvidere havde deltagerne i GESUS en anderledes kardiovaskulær risikoprofil end deltagerne i CGPS.

KORRESPONDANCE: Christina Ellervik, Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus, 4700 Næstved. E-mail: christina@ellervik.dk.

INTERESSEKONFLIKTER: .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(9):A4693.