Skip to main content

Kemoprævention for brystkræft

Overlæge Charlotte Lanng Nordsjællands Hospital, Brystkirurgisk Klinik

31. aug. 2007
6 min.


Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. I Danmark er livstidsrisikoen for at få brystkræft omkring 10%, svarende til at ca. 4.000 kvinder om året får brystkræft. Selv om mortaliteten er faldende, er der fortsat mange kvinder med brystkræft, som skal gennem et både fysisk og psykisk belastende behandlingsforløb. De fleste patienter skal ud over operation også have strålebehandling og adjuverende behandling i form af kemoterapi og eller antihormonbehandling. I årene efter den initiale behandling skal kvinden lære at acceptere sit nye udseende og leve med angsten for recidiv. Det vil derfor være af stor værdi, hvis man kunne undgå, at sygdommen opstår. Man kan ikke forklare, hvad der trigger omdannelsen af en normal brystcelle til en cancercelle. Man ser flere østrogenreceptorer i brystkræftceller end i normale brystceller, hvilket tolkes som tegn på, at østrogen er en faktor af betydning for udvikling af brystkræft [1] .

Tamoxifen er et nonstereoid triphenylenethylenderivat, som virker ved modulation af østrogenreceptorer. Tamoxifen er en kompetitiv antagonist på blandt andet hormonreceptorpositive brystceller, mens man ser en østrogenagonistisk effekt, som bevirker øget risiko for endometriecancer, øget tendens til tromboembolier og desuden øget knoglemetabolisme [1]. Der foreligger flere randomiserede undersøgelser, hvori man har sammenlignet tamoxifen med placebo som forebyggende behandling hos kvinder, der har øget risiko for at få brystkræft [2, 3] (Tabel 1 ). Samlet fandt man, at ca. 30% færre kvinder blandt de tamoxifenbehandlede end blandt de placebobehandlede fik brystkræft. Samtidig sås et øget antal, der fik endometriecancer, og et øget antal tromboemboliske hændelser hos kvinderne i den gruppe, der blev randomiseret til tamoxifen (Tabel 1). På grund af disse alvorlige bivirkninger anbefaler Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) ikke profylaktisk behandling med tamoxifen.

Et andet nonstereoid triphenylenethylenderivat, raloxifen, som anvendes til forebyggelse af osteoporose, reducerer ligeledes incidensen af brystkræft. I studier har man påvist, at reduktionen i udvikling af brystkræft er den samme som ved behandling med tamoxifen, mens et uændret antal kvinder får konstateret forstadier (duktalt karcinom in situ (DCIS)). Behandling med raloxifen medfører ikke øget risiko for endometricancer eller tromboemboliske komplikationer [4].

I flere studier er det påvist, at kvinder, der er blevet opereret for brystkræft, får færre recidiver ved adjuverende behandling med aromatasehæmmere (AI) end ved behandling med tamoxifen (Tabel 2 ). [5, 6]. AI hæmmer omdannelsen fra androgen til østrogen i bl.a. muskel-, fedt- og brystvæv. Stoffet kan ikke anvendes hos præmenopausale kvinder, da der tværtimod sker en uønsket opregulering af ovariel østrogen [1]. I disse studier har man samtidig påvist, at antallet af kontralaterale brystkræfttilfælde er reduceret med 50% ved behandling med aromatasehæmmere sammenlignet med ved behandling med tamoxifen. Kontralateral brystkræft betragtes som ny primær cancer. Man har en forhåbning om at kunne reducere antallet af brystkræfttilfælde med 50-80% ved profylaktisk behandling med AI.

Der er to igangværende studier, hvori man undersøger effekten af AI-hæmmere over for placebo hos kvinder, der er i øget risiko for at få brystkræft. I det ene, IBIS II (anastrozol over for placebo), har man inkluderet deltagere i tre år, og flere hospitalsafdelinger i Danmark deltager i denne undersøgelse. Der skal inkluderes i alt 6.000 deltagere. I det andet (exemestan over for placebo) forventer man at inkludere deltagere fra foråret 2007 [1]. Da AI og tamoxifen alene virker på cancere, som er østrogenhormonreceptorpositive, og da 20% af brystkræfttumorerne er hormonreceptornegative, vil man ikke kunne eliminere brystkræft fuldstændigt ved profylaktisk antihormonbehandling. En del af stigningen i incidensen af brystkræft skyldes livsstil, og formentlig vil op mod 30% færre kvinder få brystkræft alene ved øget motion, ændring af kostvaner, specielt reduktion af alkoholindtag og ved at undgå hormonbehandling i forbindelse med menopausen [1, 7].

Nogle kvinder, der har meget høj risiko for at få brystkræft (f.eks. BRCA -gen-positive) vælger at få foretaget profylaktisk mastektomi med primær rekonstruktion. Rådgivning af disse kvinder er en specialistopgave, og generelt anbefaler DBCG ikke denne operation. Det er en stor operation med forholdsvis mange komplikationer, og risikoen for at få brystkræft bliver ikke fuldstændig elimineret, men falder til 10-15% [8]. Derimod anbefaler DBCG ooforektomi i 35-40-års-alderen, da man i studier har påvist en risikoreduktion på op mod 50% efter ooforektomi [9].

Konklusion

Kemoprævention for brystkræft er indtil videre ikke anbefalet i Danmark. Tamoxifen har alvorlige bivirkninger. Man afventer resultaterne af AI-studierne, hvor også danske kvinder kan deltage i IBIS II-studiet. Denne behandling er kun et tilbud til postmenopausale kvinder, og behandlingen vil alene gavne de kvinder, som ville have fået en hormonreceptorpositiv tumor. Formentlig kan ændring i livsstil reducere risikoen for at få brystkræft med op mod 30%.


Charlotte Lanng , Brystkirurgisk Klinik, Nordsjællands Hospital, Hørsholm, DK-2970 Hørsholm. E-mail: charl@noh.regionh.dk

Antaget: 11. juni 2007

Interessekonflikter: Ingen angi vet

Taksigelser: Overlæge Jack Hoffmann og overlæge Hanne Galatius takkes for gennemlæsning af manuskriptet.




Summary

Summary Chemoprevention for breast cancers: Ugeskr Læger 2007;169(36):2975-2976 About 80% of all breast cancers are oestrogen sensitive. Patients operated for breast cancer treated with tamoxifen or aromase inhibitors (AI) have a lower incidence of contralateral breast cancer. Based on this knowledge, prophylactic studies comparing tamoxifen with placebo have found a 30% reduction in breast cancer. Unacceptably many women developed endometrium cancer or thromboembolic side-effects in the tamoxifen group. Prophylactic studies have been initiated in recent years comparing AI with placebo. Much is expected from these studies where an 80% reduction in breast cancer incidence is anticipated. Unfortunately, this treatment will have no effect in the 20% of cancers that are oestrogen receptor negative. Chemoprevention is not recommended in Denmark. Some studies have shown that many cases are caused by lifestyle factors. It is thought that the incidence of breast cancer could be reduced by as much as 30% by increased exercise, reduction of alcohol use and avoiding HRT.

Referencer

  1. Goss PE, Strasser-Weippl K. Aromatase inhibitors for chemoprevention. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 2004 Mar;18:113-30.
  2. Cuzick J, Powles T, Veronesi U et al. Overview of the main outcomes in breast-cancer prevention trials. Lancet 2003;361:296-300.
  3. Prichard RS, Hill AD, Dijkstra B et al. The prevention of breast cancer. Br J Surg 2003;90:772-83.
  4. Vogel VG, Costantino JP, Wickerham DL et al. Effects of tamoxifen vs raloxifene on the risk of developing invasive breast cancer and other disease outcomes: the NSABP Study of Tamoxifen and Raloxifene (STAR) P-2 trial. JAMA 2006;295:2727-41.
  5. Tuxen MK, Nielsen DL, Lindberg H et al. Adjuverende antihormonal behandling af kvinder med primær operabel brystkræft. Ugeskr Læger 2007;169:297-9.
  6. Wheler J, Johnson M, Seidman A. Adjuvant therapy with aromatase inhibitors for postmenopausal women with early breast cancer: evidence and ongoing controversy. Semin Oncol 2006;33:672-80.
  7. Clarke CA, Purdie DM, Glaser SL. Population attributable risk of breast cancer in white women associated with immediately modifiable risk factors. BMC Cancer 2006;6:170.
  8. Rebbeck TR, Friebel T, Lynch HT et al. Bilateral prophylactic mastectomy reduces breast cancer risk in BRCA1 and BRCA2 mutation carriers: the PROSE Study Group. J Clin Oncol 2004;22:1055-62.
  9. Kramer JL, Velazquez IA, Chen BE et al. Prophylactic oophorectomy reduces breast cancer penetrance during prospective, long-term follow-up of BRCA1 mutation carriers. J Clin Oncol 2005;23:8629-35.