Kirsten Foltmar Sander:

Ph.d.-afhandlingen bygger på forsøg udført under ophold ved Division of Hypertension, UTSW Med Ctr, Dallas, USA, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, og Center for Muskelforskning, H:S Rigshospitalet. Graviditets-induceret hypertension (PIH) medfører betydelig risiko for maternel og føtal morbiditet og mortalitet. PIH er karakteriseret ved øget vaskulær modstand, men de underliggende mekanismer er uafklarede. Den primære hypotese i studiet var, at PIH ledsages af øget sympatisk nerveaktivitet, der bidrager til øget vaskulær modstand. Hovedformålet var at teste denne hypotese ved at foretage direkte mikroelektrodemålinger af sympatisk nerveaktivitet i kvinder med PIH og i normotensive gravide kontrolpersoner. Sympatisk nervetrafik var imidlertid ikke forskellig i de to grupper. Dette resultat står i modsætning til publicerede arbejder på området, og de mulige forklaringer på denne diskrepans diskuteres.

Magnesiumsulfat benyttes i stigende omfang ved præeklampsi og eklampsi til forebyggelse og behandling af kramper. Det andet hovedspørgsmål i dette studie var, om magnesiumbehandling ville have effekt på sympatisk nerveaktivitet. Disse forsøg omfattede farmakologiske interventioner og blev derfor udført på ikkegravide. Magnesium inducerede betydelige stigninger i hjertefrekvens og sympatisk nerveaktivitet. Dette kunne være relateret til magnesiums hæmmende effekt på NMDA-receptor-relateret central neurotransmission. En sådan bred sympatisk aktivering er ikke tidligere beskrevet for magnesium . Måske medvirker dette til forklaring af forskellen mellem den teoretisk store men observeret lille kliniske antihypertensive effekt af magnesium givet til patienter med forskellige former for hypertension.