Klavikelduplikation efter traumatisk klavikelepifysiolyse

Hos børn er clavicula den hyppigst frakturerede knogle i skulderbæltet. Skader på clavicula skyldes som oftest fald på skulderen i forbindelse med sport eller efter fald fra cykel [1]. Skader på den laterale klavikelende udgør ca. 10-12% af alle klavikelskader.

Hos børn op til ca. trettenårsalderen [2] er klaviklen omgivet af en kraftig skede af periost. Lateralt holdes klaviklen fikseret mod acromion af ligamentii acromioclaviculare og mod processus coracoideus af ligamentii coracoclaviculare. Disse ligamenter er sammenvævet med periost og udgør en stærk fiksation lateralt.

I klaviklen ossificeres den laterale epifyse først i 19-årsalderen og er dermed ikke synlig på almindelige røntgenbilleder. Den avulsion i epifyselinjen (egentlig fraktur), der kan forårsages ved et skuldertraume, kommer derved på røntgen til at fremstå som en løsning mellem klaviklen og acromion i akromioklavikulærleddet (AC-leddet).

Sygehistorie

En 15-årig dreng opsøgte skadestuen efter fald på højre skulder i forbindelse med fodboldspil. Han klagede over smerter ved aktiv bevægelse af skulderen.

Objektivt fandtes kraftig hævelse og palpationsømhed af laterale klavikelende. Initiale røntgenbilleder af højre skulder blev tolket som komplet AC-luksation, og patienten behandlet med løs mitella

(Figur 1A ).

Seks måneder senere havde patienten genoptaget håndboldspil, men havde fortsat lette smerter i skulderen. Der fandtes på dette tidspunkt tvedelt lateral klavikelende samt smerter ved udadrotation på abduceret skulder.

Røntgenbilleder (og supplerende computertomografi (CT)) viste todelt lateral klavikelende, med én ende artikulerende med acromion, og den anden pegende bagud lateralt (Figur 1B). Den oprindelige posteriore klavikelende blev grundet kosmetiske og funktionelle gener fjernet operativt cirka otte måneder efter traumet. Ved opfølgende kontrol fandtes skulderen og armen at fungere normalt.

Diskussion

Vores sygehistorie viser, at traumer mod skulderen hos børn kan resultere i epifysiolyse mellem epifysen og metafysen i den laterale clavikelende. Stærke ligamenter holder klaviklen fikseret distalt, og er deformationskræfterne tilstrækkeligt store, vil de hos børn resultere i en klavikelfraktur, da ligamenterne er stærkere end knoglen [3]. Resultatet vil derfor være en bananskrælslæsion, hvor den mediale del af klaviklen penetrerer periost indefra; og efterfølgende dannelse af en »neoklavikel« i den tomme periostskede.

Hos børn ser man således ikke akromioklavikulærluksationer (AC-luksationer) som hos voksne [3, 4]. Imidlertid forveksles lateral klavikelepifysiolyse på røntgenbilleder ofte med AC-luksation, idet epifysen hos børn endnu ikke kan erkendes på almindelig røntgen. Hos børn og yngre, hvor den laterale klavikelende står lukseret efter traume, bør der således på vid indikation foretages supplerende billeddiagnostisk undersøgelse i form af CT eller magnetisk resonans (MR)-skanning for at udelukke bananskrælslæsion [5].

Hos vores patient blev klavikelduplikationen erkendt efter ca. seks måneder og blev herefter opereret grundet bevægeindskrænkning, funktionsrelaterede smerter samt kosmetiske gener. Såfremt tilstanden diagnosticeres umiddelbart efter traumet, er der indikation for operation akut eller subakut for at genplacere klaviklen i den tomme periostskede [3].

Lasse Pedersen, Stadionvej 22, 1. th., DK-5200 Odense V.

E-mail: lasse_pedersen99@hotmail.com

Antaget: 14. maj 20008

Interessekonflikter: Ingen