Skip to main content

Kliniske farmaceuters anbefalinger i Fælles Akut Modtagelse følges hyppigere hos medicinske end kirurgiske patienter

Christian Backer Mogensen1, Inger Olsen2 & Anette Rehn Thisted2

9. sep. 2013
3 min.

INTRODUKTION

Det er vist, at tilstedeværelse af kliniske farmaceuter i en akutafdeling med en blandet patientpopulation har kunnet reducere medicineringsfejl og forbedre medicinanamnesen.

Et nyligt studie i Danmark viste endvidere, at kliniske farmaceuter identificerede medicineringsproblemer i 25% af alle indlæggelser i Fælles Akut Modtagelse (FAM), og at af disse var 47% alvorlige.

De kliniske farmaceuters anbefalinger har dog kun ringe værdi, hvis de ikke accepteres eller implementeres af lægen. Mange faktorer, herunder lægens vurdering af vigtighed, kategori af anbefaling, lægens speciale og patientens alder, kan have indflydelse på, om forslaget bliver fulgt. Farmaceutanbefalinger blev fulgt i 25-100% af tilfældene i en dansk medicinsk akutmodtageafdeling.

Formålet med dette studie var at analysere, hvor ofte og for hvilke kategorier af anbefalinger lægen forholdt sig til farmaceuternes anbefalinger i en FAM. Der blev lagt særligt fokus på de forhold, som var af signifikant eller katastrofal betydning for patienten.

MATERIALE OG METODER

FAM modtog ca. 9.000 akutte indlæggelser årligt inden for specialerne organ-, ortopæd- og karkirurgi samt medicinske patienter. Patienterne havde en gennemsnitlig liggetid på 23 timer, og ca. 65% blev udskrevet til eget hjem.

De kliniske farmaceuter var til stede i afdelingen alle hverdage og gennemgik journaler på patienter, der var blevet indlagt inden for de sidste 24 timer, og som var set af mindst en læge. Farmaceutens anbefalinger blev skrevet i et særligt farmaceutnotat i journalen. De følgende arbejdsdage gennemgik farmaceuten journalen for at undersøge, om anbefalingen var fulgt, og om medicineringen var ændret. Hvis det fremgik af medicinlisten eller et journalnotat, at anbefalingen var blevet overvejet, blev det registreret som et positivt respons.

Efter projektets afslutning gennemgik to uafhængige speciallæger i henholdsvis intern medicin samt geriatri og klinisk farmakologi alle farmaceutnotaterne og vurderede deres betydning for patienten i fire kategorier – minimal, moderat, signifikant eller katastrofal.

RESULTATER

Ved 301 ud af 324 anbefalinger (93%) var det muligt at vurdere, om lægen havde fulgt den foreslåede intervention. Overordnet blev 178 (59%) anbefalinger fulgt, signifikant oftere hos medicinske end hos kirurgiske patienter (69% versus 51%, p = 0,002).

De uafhængige speciallæger vurderede 4% af farmaceuternes fund som signifikante eller katastrofale. Også ved disse fund reagerede medicinske læger signifikant oftere end kirurgiske læger (78% versus 57%, p = 0,009). Denne forskel fremgik også af en logistisk multivariat analyse sammen med kategorien »ubehandlet indikation«.

KONKLUSION

I mange tilfælde følges farmaceuternes anbefaling i FAM, men en højere acceptrate er stadig mulig, specielt hos de kirurgiske patienters læger. Der foreslås yderligere studier til belysning af, om der er overensstemmelse mellem farmaceuters og lægers vurdering af alvorligheden for patienten i de interventioner, som farmaceuterne anbefaler.

KORRESPONDANCE: Christian Backer Mogensen, Akutafdelingen, Sygehus
Sønderjylland, 6200 Aabenraa.
E-mail: christian.backer.mogensen@shs.regionsyddanmark.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(8):A4682.