Content area

|
|

Kort nyt

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Litteratursøgningsstrategi yder 99% sensitivitet

> BMJ

En opdateret og automatisk søgestrategi, som er tilgængelig på Medlines website, har en sensitivitet på 98,6%, når specificiteten er indstillet til 74,3%. Dette er hovedkonklusionen på en vurdering af metoden, som blev publiceret i april i British Medical Journal. Vurderingen var begrænset til publicerede artikler om diagnoser og diagnostiske metoder.

»Nye empiriske strategier i Medline kan optimere søgningen af artikler vedrørende højkvalitets kliniske studier omkring diagnoser og diagnostiske metoder«, skriver førsteforfatteren Brian Haynes fra McMaster University i Hamilton, Canada.

Den automatiske søgningsstrategi er et filter der kombinerer nøgleord med booleske funktioner (»and«, »or«, »not«).

I denne vurdering sammenlignede forfatterne og seks andre forskere den automatiske strategi med manuel litteratursøgning, som betragtes som guldstandarden.

I sammenligningen blev inddraget artikler publiceret i 2000 i 170 tidsskrifter. Den manuelle søgning fandt 778 artikler vedrørende diagnostiske test, hvoraf 147 (18,9%) skønnedes videnskabeligt relevante. I alt blev 4.862 ord i 17.287 kombinationer anvendt ved den automatiske søgningsstrategi.

Forfatterne skriver, at man på Medlines hjemmeside kan vælge enten høj specificitet (få ikkerelevante artikler) eller højere sensitivitet (omfattende søgningsresultater). Brugeren skal blot taste nøgleordet (fx sygdommen) og vælge strategiens sensitivitet eller specificitet. Strategien er tilgængelig via Medlines website ved at klikke på »Clinical Queries« i den blå kolonne (til venstre på PubMeds hjemmeside) eller direkte på www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query/static/clinical.html

Povl Jørgensen, ledende fagbibliotekar på Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Undersøgelsen er interessant og viser, at man kan nå meget langt ved at bruge søgefilteret, hvis man ønsker at anvende en hurtig og nem søgestrategi. En svaghed ved Clinical Queries-søgefilteret er, at man søger ,fritekst`, hvilket giver et noget upræcist søgeresultat i forhold til brugen af MESH-terms, dvs. kontrollerede emneord. Det er vores opfattelse, at alt for få gør brug af MESH-terms. Man kan kombinere Clinical Queries-søgefilteret med MESH-terms, men vi kan dog anbefale Clinical Queries-søgefunktionen, uden brug af MESH-terms«.

Haynes RB, Wilczynski NL. Optimal search strategies for retrieving scientifically strong studies of diagnosis from Medline. BMJ 2004;328:1040.

Topiramat reducerer hyppigheden af migræneanfald

> Arch Neurol

Profylaktisk anvendelse af det antiepileptiske præparat, topiramat, reducerer hyppigheden af migræneanfald, beskriver en dobbeltblindet, prospektiv undersøgelse publiceret i april i Archives of Neurology.

Ifølge førsteforfatteren Stephen Silberstein fra Thomas Jefferson University Hospital i Philadelphia har tidligere mindre eller ikkedobbeltblindede studier vist, at topiramat er effektivt som prævention af migræneanfald. I denne undersøgelse blev 487 patienter randomiseret til topiramat 50, 100 eller 200 mg dagligt eller placebo. Patienterne var 12 til 65 år gamle og havde fra tre til 12 migræneanfald om måneden.

Efter 18 ugers behandling havde patienterne med de to højeste topiramatdoseringer en signifikant reduktion i antallet af månedlige migræneanfald fra 5,4 til 3,3 og fra 5,6 til 3,3. Patienterne i placebogruppen havde en reduktion fra 5,6 til 4,6, og patienterne i den laveste topiramatdosering (50 mg) havde en reduktion fra 5,4 til 4,1.

De mest almindelige bivirkninger var paræstesi og koncentrationsbesvær, som var dosisrelaterede. Cirka 20% af de patienter, der fik topiramat 100 mg dagligt, forlod studiet på grund af bivirkninger.

Forfatterne konkluderer, at topiramat 100 mg eller 200 mg dagligt kan anvendes effektivt som præventiv terapi blandt migrænepatienter.

»Det er betænkeligt at 204 af 487 droppede ud af undersøgelsen, og at topiramat har ubehagelige bivirkninger i form af paræstesier, koncentrationsbesvær, sprogproblemer og vægttab«, kommenterer Gudrun Boysen, Neurologisk Afd N, H:S Bispebjerg Hospital. »Til en selekteret gruppe af migrænepatienter i specialistbehandling kan topiramat være en mulighed«.

Silberstein SD, Neto W, Schmitt J et al. Topiramate in migraine prevention. Arch Neurol 2004;61:490-5.

To undersøgelser viser gavnlig effekt af diæt med lavt kulhydratindhold

> Ann Intern Med

To undersøgelser publiceret i maj måned i Annals of Internal Medicine viser gavnlig effekt af kulhydratrestriktion sammenlignet med en diæt med fedtrestriktion hos patienter med body mass index (BMI) over 30 henholdsvis 35 kg/m2. Begge undersøgelser er prospektive randomiserede kliniske forsøg.

William Yancy fra Duke University Medical Center randomiserede 120 patienter til enten en diæt med ekstrem kulhydratrestriktion (<20 g dagligt) suppleret med forskellige kosttilskud eller en diæt med lavt fedtindhold (<30% energi fra fedt, <300 mg kolesterol dagligt samt energiunderskud). I forhold til fedtrestriktionsgruppen var vægttabet efter 24 uger større blandt personer på kulhydratrestriktion (13% vs. 7%), og disse havde også større nedsættelse i serumtriglycerider (0,8 mmol/l vs. 0,31 mmol/l) og større øgning i HDL-kolesterol (0,14 mmol/l vs. -0,04 mmol/l). Der var ingen signifikant forskel i LDL-kolesterol imellem grupperne. Der var signifikant flere patienter i gruppen med fedtrestriktion, som forlod studiet inden for de 24 uger (76% vs. 57%). Undersøgelsen blev finansieret af Robert C. Atkins Foundation, som fremmer kulhydratreducerede diæter.

Linda Stern fra Philadelphia Veterans Affairs Medical Center randomiserede 132 patienter til enten en diæt med kulhydratrestriktion eller en konventionel lavkaloriediæt. Efter et år var der ingen signifikant forskel i vægttab grupperne imellem, men serumtriglycerid- og LDL-kolesterol-værdier var mere favorable blandt patienter med kulhydratrestriktion.

Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »De to studier kunne ikke påvise, at diæten giver bedre resultater end den anbefalede kost efter ét år. Man kan ikke udelukke en øget tromboserisiko som følge af det øgede indtag af mættet fedt, og det er da også bekymrende, at der i Sterns studie var to dødsfald i gruppen med kulhydratrestriktion, og i Yancys studie var langt flere, som fik diverse bivirkninger, end i gruppen som fik den anbefalede fedtreducerede kost. Man kan derfor ikke anbefale sine patienter at anvende den ekstreme kulhydratrestriktion som metode til vægttab, medmindre de er velinformerede om disse potentielle risici«.

Yancy Jr WS, Olsen MK, Guyton JR et al. A low-carbohydrate, ketogenic diet versus a low-fat diet to treat obesity and hyperlipidemia. Ann Intern Med 2004;140:769-77.

Stern L, Iqbal N, Seshadri P et al. The effects of low-carbohydrate versus conventional weight loss diets in severely obese adults. Ann Intern Med 2004;140:778-85.

Genetisk præimplantationsdiagnostik anvendes til HLA-matching

> JAMA

De første fem børn, som blev selekteret på basis af deres humane leukocytantigener (HLA) før implantationen i uterus, er blevet født. En artikel i JAMA i maj måned rapporterer ifølge forfattern e de første forsøg på at selektere embryoner med henblik på at føde potentielle donorer til stamcelletransplantationer.

Yury Verlinsky og kolleger fra Reproductive Genetics Institute i Chicago, Illinois, foretog in vitro-fertilisation i ni par mellem 2002 og 2003. Parrene havde i forvejen børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL), akut myeloblastær leuk-æmi (AML) eller Diamond-Blackfan-anæmi. Alle tilstande krævede en HLA-matchet stamcelletransplantation som behandling.

I alt blev 199 embryoner fra de ni par testet, og 45 (23%) var HLA-matchet med de respektive syge børn. Af disse blev 28 transfereret i løbet af 12 cycler, hvilket resulterede i fem enkeltgraviditeter. Alle fødte børn var raske.

»Evidensen tyder på, at det nu er muligt at bestemme graviditeten, således at genetikken kan være gavnlig for andre individer i familien«, skriver forfatterne.

Karen Brøndum-Nielsen fra Kromosomlaboratoriet, John F. Kennedy Instituttet, kommenterer: »Artiklen er aktuel i relation til forslag til ændring af lov om kunstig befrugtning, idet der også i Danmark er åbnet for muligheden for ægsortering mhp. at føde et barn, som kan bruges som donor til stamcellebehandling af en søskende med livstruende sygdom, hvor andre behandlingsmuligheder er udtømte. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at metoden kun undtagelsesvis vil være relevant for behandling af leukæmi, og det skønnes, at under fem børn om året i DK vil være omfattet af problemstillingen«.

Verlinsky Y, Rechitsky S, Sharapova T et al. Preimplantation HLA testing. JAMA 2004;291:2079-85.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(25):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer