Kort nyt

Motion udskyder demens

> Ann Intern Med

Motion kan reducere incidens af demens, fremgår det af et prospektivt kohortestudie publiceret i januar i Annals of Internal Medicine.

Eric Larson fra University of Washington, Seattle, USA, fulgte 1.740 personer over 65 år. Ved studiestart havde ingen af dem kognitive nedsættelser, og alle scorede over de øverste 25% på Cognitive Ability Screening Instrument (CASI)-skalaen. Andre variabler, såsom livstilsfaktorer, depression og somatiske lidelser, blev også vurderet. Patienterne blev undersøgt for demens hvert andet år. De indrapporterede selv, hvor tit de motionerede.

Efter en gennemsnitlig periode på cirka seks år havde 158 personer udviklet demens, hvoraf det i 107 tilfælde var Alzheimers sygdom. Incidensen blandt de personer, som motionerede mindst tre gange om ugen, var 13 per 1.000, mod 20 per 1.000 blandt dem, der motionerede mindre end tre gange om ugen. Dette svarer til en risikoreduktion på 32%.

»Det ser ud som om motion er tilknyttet en større risikoreduktion blandt personer, som havde en dårlig fysisk kapacitet ved studiestart«, skriver forfatterne. De observerede også, at alkoholindtag, tobaksrygning og uddannelsesniveau ikke kunne relateres til demens.

Bente Klarlund Pedersen, Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og Metabolisme, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Denne velgennemførte undersøgelse viser, at regelmæssig fysisk aktivitet er associeret med nedsat risiko for senere udvikling af Alzheimers sygdom. Et højt fitnessniveau beskytter mod aldersassocieret tab af hippocampus-væv, og man har for nylig identificeret en vækstfaktor for hippocampus (brain-derived neurotropic factor (BDNF)) og vist, at BDNF stimuleres af fysisk aktivitet. Dette peger i retning af en reel årsagssammenhæng mellem regelmæssig fysisk aktivitet og kognitiv funktion.«

Larson EB, Wang L, Bowen JD et al. Exercise is associated with reduced risk for incident dementia among persons 65 years of age and older. Ann Intern Med 2006;144:73-81.

Molteni R, Wu A, Vaynman S et al. Exercise reverses the harmful effects of consumption of a high-fat diet on synaptic and behavioral plasticity associated to the action of brain-derived neurotrophic factor. Neuroscience 2004;123:429-40.

Statiner beskytter mod sepsis

> Lancet

Statiner har en beskyttende effekt mod sepsis hos patienter med aterosklerose, konkluderer en retrospektiv undersøgelse publiceret online i The Lancet. Også patienter med diabetes, nyreinsufficiens eller hyppige infektioner er beskyttet af statinerne.

Ifølge Daniel Hackam fra Sunnybrook and Women's College Health Sciences Centre, Toronto, Canada, deler aterosklerose og sepsis mange patofysiologiske mekanismer, såsom systemisk inflammation, øget trombogenese og immunologisk dysregulering. »Forholdet mellem statiner og sepsis hos aterosklerosepatienter er dog ukendt«, skriver han.

Ved hjælp at fire store databaser i Ontario selekteredes en kohorte på 70.000 patienter over 65 år, som mellem 1997 og 2001 blev indlagt på grund af enten akut koronar syndrom, apopleksi eller revaskularisering. Alle overlevede mindst tre måneder efter udskrivelsen. Cirka en tredjedel (35.000) fik ordineret og startede en behandling med statiner i de tre måneder efter udskrivelsen, mens de øvrige patienter ikke fik statiner. Effektmålet var indlæggelse eller død på grund af sepsis indtil april 2002.

Sepsisincidensen var signifikant lavere hos statinbehandlede patienter (71 vs. 88 per 10.000 personår). Justering for risikofaktorer vedrørende sepsis, demografiske variabler, anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer og komorbiditet ændrede ikke resultaterne. Der blev også konstateret en reduktion i svær sepsis. Andre kolesterolsænkende præparater havde ingen gunstig effekt mod sepsis.

Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Dette er en ny og interessant indfaldsvinkel til forebyggelse af sepsis. Resultaterne bør dog reproduceres af andre, inden man drager mere vidtgående konklusioner, og til det formål kunne man bl.a. anvende den danske receptdatabase«.

Hackam DG, Mamdani M, Li P et al. Statins and sepsis in patients with cardiovascular disease. Lancet 2006;367:413-8.

Proteintest øger detektionsraten af blærecancerrecidiv

> JAMA

Fire dråber urin på en microarray-baseret assay og en times ventetid kan kombineret med cystoskopi detektere op mod 99% af blærecancerrecidiver, hvilket er signifikant mere end med cystoskopi alene. Dette fremgår af en prospektiv undersøgelse publiceret i januar i JAMA.

Barton Grossman fra M.D. Anderson Cancer Center, Houston, USA, samlede, sammen med forskere fra 23 centre i USA urin fra 668 konsekutive patienter, som var til kontrolcystoskopi på grund af tidligere blærecancer. Dråberne blev sat på et assay, der vurderede mængden af nuclear matrix protein NMP22, som er aktivt i celledeling. Cystokopien blev sammen med cytologien anvendt som reference.

Cystoskopi alene identificerede 91% af de 103 cancertilfælde, og kombination med cytologisk analyse øgede ikke detektionsraten signifikant. NMP22-assay alene havde lav sensitivitet (50%) og en specificitet på 87%. En kombination af cystoskopi med NMP22-assay øgede detektionsraten til 99% (102 ud af 103 tilfælde). Metoden identificerede otte ud af de ni cancertilfælde, som ikke blev set ved cystoskopi.

Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »En simpel, billig urintest til diagnosticering af blæretumorer vil være et stort fremskridt. NMP22 er et forsøg på at finde en sådan. En sensitivitet på knap 50% og en specificitet på 87% er ikke godt nok. Begge skal være over 90%, før det bliver klinisk brugbart. Sensitiviteten for cytologisk undersøgelse i dette studie er betydelig lavere end vi kan gøre det herhjemme, hvor den er omkring 50% for grad tre og fire tumorer. Til gengæld er specificiteten af cytologisk undersøgelse betydelig bedre både i artiklen og herhjemme. Så i hvert fald i Danmark er der ikke grundlag for at udskifte urincytologi med NMP22-måling.«

Grossman HB, Soloway M, Messing E et al. Surveillance for recurrent bladder cancer using a point-of-care proteomic assay. JAMA 2006;295:299-305.

Mutation gør Helicobacter pylori resistent over for clarithromycin

> Ann Intern Med

Italienske forskere har identificeret en mutation, som gør Helicobacter pylori resistent over for eradikationsbehandling med clarithromycin. I den samme artikel, som blev publiceret i januar i Annals of Internal Medicine, testede de også en anden eradikationskur, som havde øget effektivitet mod netop denne resistente stamme.

»Resistens over for clarithromycin stiger på verdensplan, hvilket reducerer effektiviteten af konventionelle eradikationskure«, skriver førsteforfatteren Vincenzo de Francesco fra Ospedali Riuniti,Foggia, Italien.

Forfatterne behandlede 156 patienter med H. pylori-infektion; 75 patienter fik en syvdages kur med rabeprazol, clarithromycin og amoxicillin. De resterende 81 patienter fik rabeprazol og amoxicillin i fem dage efterfulgt af rabeprozol, clarithromycin og tinidazol i yderligere fem dage. H. pylori fra patienterne blev også sekventeret for tre kendte mutation er: A2143G, A2143G og A2142C, som fører til in vitro-resistens over for clarithromycin.

Ud af de 23 patienter, som havde mutationen A2143G, var eradikationsbehandlingerne kun effektive hos 11 (48%). Behandlingerne var effektive hos 93% af patienterne med de to andre mutationer, og i 98% af de øvrige patienter. De ti dages behandling med fire stoffer var signifikant mere effektivt hos patienterne med clarithromycinresistente bakterier (69 vs. 20%) end den konventionelle syv dages behandling.

Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Clarithromycinresistente H. pylori er stærkt stigende i Syd- og Mellemeuropa. Der foreligger ikke opgørelser fra de senere år på danske stammer, men indtrykket er, at det fortsat er relativt få, der er resistente. Metronidazolresistente H. pylori er langt hyppigere både i Sydeuropa (> 50%) og i Danmark, hvor der er mellem 25% og 50% metronidazolresistente stammer.

Generelt findes en bedre behandlingseffekt med 14 dages behandling frem for syv dages behandling uanset regime.«

De Francesco V, Margiotta M, Zullo A et al. Clarithromycin-eesistant genotypes and eradication of Helicobacter pylori. Ann Intern Med 2006;144:94-100.