Kort nyt

Trastuzumab halverer recidiver ved HER2-positiv brystkræft

> N Engl J Med

Trastuzumab, som er et monoklonalt antistof mod HER2-receptoren, halverer brystkræftrecidiver blandt kvinder med HER2-positive tumorer, ifølge to artikler publiceret i oktober 2005 i New England Journal of Medicine.

Det første studie involverede kvinder, som havde fået foretaget kirurgisk og, om nødvendigt, lokoregional behandling samt adjuverende kemoterapi. Martine Piccart-Gebhart fra Jules Bordet Institute i Bruxelles og medforfattere fra Herceptin Adjuvant Trial Study randomiserede 1.694 kvinder til to års behandling med trastuzumab, 1.694 kvinder til et års behandling samt 1693 kvinder til observation.

Efter et års opfølgning havde de kvinder, som blev behandlet i et år, 127 events (recidiv, kontralateral brystkræft, anden cancersygdom eller død). Kvinderne i observationsgruppen havde 220 events (hazard ratio 0,54). Resultaterne vedrørende kvinderne i toårsbehandlingsgruppen er endnu ikke tilgængelige.

Der var ingen signifikant forskel i overlevelse mellem grupperne, og 0,5% af kvinderne i trastuzumab-behandling havde alvorlige hjertebivirkninger.

Den anden artikel fra flere centre i USA involverede cirka 3.300 kvinder og gav lignende resultater.

Claus Kamby, Onkologisk Afdeling R, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »De overensstemmende resultater fra de to store randomiserede forsøg er meget opsigtsvækkende, dels fordi effekten af trastuzumab har vist sig relativt tidligt (kort median observationstid), dels fordi effekten på recidivfrekvensen er så stor. Signifikant effekt på overlevelsen kan formentlig påvises efter længere observationstid. Den danske brystkræftgruppe, DBCG, der har deltaget i det ene af studierne, anbefaler, at behandlingen snarest indføres i Danmark. Indførelse af behandlingen er forbundet med store krav til økonomiske og logistiske ressourcer.«

Piccart-Gebhart MJ, Procter M, Leyland-Jones B et al. Trastuzumab after adjuvant chemotherapy in HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1659-72.

Romond EH, Perez EA, Bryant J et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1673-84.

Betametason før elektivt kejsersnit reducerer postnatal respirationsbesvær

> BMJ

Antallet af kejsersnit er steget i England fra 9% i 1980 til 22% i 2003, på grund af ændret praktik såvel som stigende ønske fra de gravide. Incidensen af respirationsbesvær (respiratory distress) er højere ved kejsersnit end ved vaginal forløsning. Andre risikofaktorer er bl.a. gestationel alder og maternel diabetes. Det er kendt at antenatal kortikosteroidbehandling reducerer incidensen af respirationsbesvær hos for tidligt fødte børn.

I et nyligt publiceret studie i BMJ fra august 2005, fandt Peter Stutchfield og kolleger fra University of Wales, at to intramuskulære injektioner af 12 mg betametason inden for 48 timer før elektivt kejsersnit, signifikant reducerede antallet af nyfødte børn med respirationsbesvær, som havde behov for overflytning til specialafsnit.

I alt 998 kvinder blev randomiseret til enten betametasonbehandling eller vanlig behandling. Der indgik 942 nyfødte børn i undersøgelsen, 467 i betametasongruppen og 475 i kontrolgruppen.

Der fandtes ingen forskel i køn, fødselsvægt eller gestationsalder mellem grupperne. Fra kontrolgruppen blev 24 nyfødte overflyttet til specialafsnit med respirationsbesvær, mod 11 fra betametasongruppen. Incidensen af forbigående takypnø var 0,4 i kontrolgruppen og 0,2 i betametasongruppen. Den samlede incidens af respirationsbesvær (respiratory distress syndrome) var 0,011 i kontrolgruppen og 0,002 i betametsaongruppen.

Forfatterne konkluderer at betametasonbehandling, givet lige før elektivt kejsersnit til terminen, reducerer antallet af nyfødte med respirationsbesvær, som får behov for overflytning til specialafsnit.

Gorm Greisen, Neonatalklinikken, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Sectiofrekvensen er også stigende i Danmark. Når sectio gøres for at opnå marginale fordele, kommer bivirkninger som f.eks. respiratorisk distress og behov for indlæggelse på børneafdeling i fokus. Og risikoen for dette kan altså reduceres med kortikosteroid. Men number needed to treat var så højt som 36. Og selvom der ikke er påvist bivirkninger til én kortikosteroidkur før fødslen, er det jo desværre ikke det samme som at sige, at det er uskadeligt.«

Stutchfild P, Whitaker R, Russell I et al. Antenatal betamethasone and incidence of neonatal respiratory distress after elective caesarean section. BMJ 2005;331:662.

Gestagenbehandling firedobler risikoen for hypospadi

> Arch Pediatr Adolesc Med

Gestagenbehandling omkring befrugtning øger risikoen for moderat eller svær hypospadi op til fire gange, fremgår det af et befolkningsbaseret, case-kontrol-studie publiceret i oktober 2005 i Archives of Pediatric and Adolescent Medicine.

Ifølge Suzan Camichael og kollegaer fra National Birth Defects Prevention Study har tidligere undersøgelser vist modstridende resultater vedrørende brug af gestagener til behandling af infertilitet eller graviditetskomplikationer, som fx blødninger.

I studiet indgik mødre til 502 drenge, som blev født mellem 1997 og 2000 i otte amerikanske delstater. Alle havde anden- eller tredjegrads hypospadi (urethras åbning på undersiden af penis, scrotum eller perineum). Derudover blev 1.286 raske drenge tilfældigt selekteret til kontrolgruppen.

I hypospadigruppen var 8% af mødrene (42 kvinder) blevet behandlet i de fire uger før eller 14 uger efter befrugtningen. I kontrolgruppen var kun 2% af mødrene (31 kvinder) blevet behandlet med gestagen. Dette svarer til en næsten fire gange forøget risiko for hypospadi blandt børn, hvis mødre blev gestagenbehandlet i forhold til dem uden behandling (oddsratio 3,7).

Forfatterne tilføjer, at hvis den samme association eksisterer for lette hypospaditilfælde, som er hyppigere, kan det betyde, at gestagenbehandlingen kan være associeret med fra 2% og op til 7% af alle hypospaditilfælde.

Camilla Asklund, Katharina Main og Niels E. Skakkebæk, Afdeling for Vækst og Reproduktion, HS:Rigshospitalet, kommenterer: »Carmichael og kollegaers case-kontrol-studie er det hidtil mest omfattende og af høj videnskabelig kvalitet. Det skal bemærkes, at risikoen for hypospadi udelukkende omhandler progestineksponering i forbindelse med behandling af infertilitet og graviditetskomplikationer (og ikke som kontraception)«.

På baggrund af resultaterne, er det tankevækkende at US Food and Drug Administration i 2000 ændrede reglerne, således at det ikke længere er lovmæssig påkrævet at oplyse om progestins eventuelle indvirkning på udvikling af misdannelser af genitalier. I Danmark er de anbefalede retningslinjer i forbindelse med IVF-fertilitetsbehandling, at brugen af progestin begrænses til lutealfasen.

Endelig er resultaterne relevante i forhold til diskussionen om hormonforstyrrende stoffer i miljøet og deres mulige indvirkning på de mandlige kønsorganer.

Carmichael SL, Shaw GM, Laurent C et al. Maternal progestin intake and risk of hypospadias. Arch Pediatr Adolesc Med 2005;159:957-62.

Gabapentin reducerer hedeture hos brystkræftpatienterAN>

> Lancet

Ifølge en dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse publiceret i september i The Lancet, reducerer gabapentin 900 mg dagligt intensiteten af hedeture hos brystkræftpatienter, som enten ikke modtager behandling eller er i antihormonel behandling. »Gabapentin virker mod hedeture hos menopausale kvinder«, skriver førsteforfatteren Kishan Pandya fra University of Rochester i New York. »Målet med vores undersøgelse var at vurdere effektiviteten mod hedeture hos kvinder med brystkræft.«

I alt blev 420 patienter med to eller flere hedeture randomiseret til enten placebo, gabapentin 300 mg dagligt eller gabapentin 900 mg dagligt. Patienterne blev behandlet i otte uger, og de førte alle en dagbog over symptomerne (hyppighed, varighed og intensitet) i ugen før studiestart, samt i uge fire og i uge otte.

Efter otte uger var der tilgængelige data fra 347 kvinder. Blandt de kvinder, der fik den højeste gabapentindosis, faldt hedeturenes intensitetsscore med 46%, hvilket er signifikant mere end 15% blandt kvinderne i placebogruppen. Faldet blandt kvinderne i gruppen med den laveste gabapentindosis var ikke signifikant større end det, der var konstateret i placebogruppen.

Dorte Nielsen, Onkologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Resultatet er overordentligt interessant og kan få betydning for mange kvinder med brystkræft, der ofte har betydelige hedeture - især i forbindelse med antihormonel behandling. I studiet ophørte 10 af 144 patienter, der modtog gabapentin 900 mg, behandlingen på grund af bivirkninger (hovedsageligt træthed). Studiet afsluttedes efter otte uger, og langtidsbivirkninger af behandlingen er således ikke blevet undersøgt«.

Pandya KJ, Morrow GR, Roscoe JA et al. Gabapentin for hot flashes in 420 women with breast cancer. Lancet 2005; 366: 818-24.