Skip to main content

Kort nyt

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

13. mar. 2006
6 min.

Sepsissymptomer er de vigtigste tidlige tegn på meningitis

> Lancet

Nakkestivhed, svækket bevidsthed, fotofobi, petekkier og eksantem er ikke tidlige tegn på meningitis hos børn - tværtimod forekommer de sent i forløbet. En ny - og formentlig den første - undersøgelse, der kvantitativt vurderer sygdomsforløbet hos børn, viser, at tidlige kliniske tegn på meningitis er smerter i benene, kolde ekstremiteter og ændret hudfarve.

Matthew Thompson fra University of Oxford undersøgte retrospektivt sygdomsforløbet hos 448 børn (maks. 16 år) med meningitis. I.373 tilfælde blev diagnosen verificeret mikrobiologisk. I alt døde 103 børn. Data blev indsamlet via spørgeskemaer fra forældre samt fra journalnotater fra alment praktiserende læger.

»De fleste børn havde uspecifikke symptomer i de første 4-6 timer, men var døden nær efter 24 timer«, skriver forfatterne, som publicerede resultaterne i januar i Lancet. Kun halvdelen af børnene blev sendt til sygehuset efter den første konsultation. Den klassiske præsentation med petekkier, nakkestivhed og bevidsthedssløring kom først 13 til 22 timer henne i forløbet. Men 72% af børnene havde efter otte timer sepsissymptomer (smerter i benene, kolde hænder og fødder samt ændret hudfarve). Børnene blev indlagt efter gennemsnitligt 19 timer. »At afvente de sene kliniske fund er en stor fejl«, skriver Cristiana Nascimento-Carvalho i en leder i det samme nummer. »Lægerne bør tilse patienterne igen efter 4-6 timer, hvis meningitis ikke kan udelukkes ved første kontakt«.

Birthe Høgh, Børneafdelingen, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Klinisk lægevurdering af børn med 4-6 timers interval kan i de fleste situationer i Danmark kun lade sig gøre under indlæggelse. Hvorfor der ved enhver mistanke om meningokoksygdom er nødvendigt at indlægge barnet til observation på en børneafdeling, indtil diagnosen er be- eller afkræftet.

Svagheden ved artiklen er, at forfatterne ikke sammenligner med kliniske symptomer hos børn, der ikke har meningokoksygdom, f.eks. viral infektion med enterovirus, hvor børnene ikke sjældent ved indlæggelsen mistænkes for at have sepsis. Der er med andre ord behov for positiv og negativ prediktiv værdi af ,leg pain, cold extremities, abnormal skin colour` i forhold til meningokoksygdom«.

Thompson MJ, Ninis N, Perera R et al. Clinical recognition of meningococcal disease in children and adolescents. Lancet 2006;367:397-403.

Minimalt invasive operationsmetoder er risikofaktor for arbejdsskader

> Surg Endosc

Minimalt invasive operationsmetoder medfører øget risiko for arbejdsskader - hos kirurgerne. »Vi identificerede et klart sygdomsmønster blandt kirurger, som gennemfører minimalt invasive teknikker«, skriver forfatterne til en artikel publiceret i Surgical Endoscopy i januar.

D.A. Reyes og kollegaer fra University of Dundee i Skotland, gennemgik de dokumenterede tilfælde af læsioner hos kirurgerne siden 1992. Ifølge forfatterne er dårlig ergonomi i operationsstuer og selve operationsudstyrets design risikofaktorer for arbejdsskaderne. Læsioner i overekstremiteterne og neuromuskulære symptomer, især neuropraxi, er de hyppigste problemer. Et træthedssyndrom efter længerevarende operationsindgreb er også blevet rapporteret, men forfatterne vurderer, at man skal gennemføre objektive studier til at evaluere fænomenet nærmere. Helga Munch-Petersen, Afdeling D, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Oversigtsartiklen belyser vigtigheden af, at der bliver taget stilling til en forbedring af ergonomien under minimalt invasive opera-tioner, idet de forholdsvis få præliminære studier, der beskrives i artiklen, drejer sig om enkeltstående cases eller undersøgelser af muskelbelastning i laboratorieomgivelser. Flere steder i Danmark har man indført højteknologiske operationsstueløsninger med ergonomisk designstruktur specielt rettet mod minimalt invasiv kirurgi, der benytter sig af moderne hard- og software og muligheder for telekommunikation. Der bør institueres undersøgelser af, om minimalt invasiv kirurgi i bredere forstand er mere psykisk og fysisk belastende end åben kirurgi vha. spørgeskemaer og objektive målinger, når kirurgen opererer, samt om der objektivt set er en gevinst i at indføre højteknologiske operationsstuer«.

Reyes DAG, Tang B, Cuschieri A. Minimal access surgery (MAS)-related surgeon morbidity syndromes. Surg Endosc 2006;20:1-13.

Retningslinjer for lungeemboli bruges for lidt til at udelukke diagnosen

> Ann Intern Med

Skadestuelæger anvender oftere kliniske retningslinjer til at bekræfte end til at afkræfte lungeemboli. Mangel på skriftlig instruks på afdelingen og patientens høje alder (over 75 år) er de største risikofaktorer for uhensigtsmæssig patienthåndtering.

Dette fremgår af en artikel publiceret i februar i Annals of Internal Medicine. I studiet indgik 1.529 konsekutive patienter med mistænkt lungeemboli på 116 skadestuer i Frankrig og en i Belgien. Efter den diagnostiske algoritme blev lungeemboli bekræftet eller afkræftet. Incidensen af tromboemboliske komplikationer blev observeret i tre måneder efter den akutte episode. I alt fik 43% af patienterne en uhensigtsmæssig diagnosticering i forhold til retningslinjerne. I.626 ud af 1.100 (57%) blev diagnosen lungeemboli uhensigtsmæssigt udelukket, oftest alene på baggrund af en normal ultralydsscanning.

Mangel på instruks for håndtering af lungeemboli på afdelingen var den vigtigste risikofaktor for uhensigtsmæssig diagnosticering (odds ratio 2,5), efterfulgt af alder over 75 år (odds ratio 2,3).

Blandt de patienter, som ikke blev sat i antikoagulationsbehandling, fik 44 en tromboembolisk komplikation, herunder fem ud af 418 (1,2%), som blev korrekt diagnosticeret, og 39 ud af 506 (7,7%) som ikke blev korrekt diagnosticeret. Risikoen for tromboemboliske komplikationer var således seks gange højere blandt patienter, som fik en uhensigtsmæssig behandling, end blandt dem, hvis behandling fulgte anerkendte retningslinjer.

Sten Dalby Kristensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus, kommenterer: »Dansk Cardiologisk Selskab har udarbejdet gode retningslinjer for diagnostik og behandling af lungeemboli, og disse retningslinjer opdateres jævnligt. Diagnosen lungeemboli er uhyre vanskelig, og som læge står man sig ved at bruge de diagnostiske algoritmer, der er nedfældet i retningslinjerne. Det er usikkert, i hvor høj grad dette bliver gjort i Danmark, og det vil være ønskværdigt, om man foretog nationale undersøgelser for at vurdere, hvorvidt guideline følges og stærkt overveje at foretage en national registrering af diagnose og behandling inden for området venøs tromboembolisme«.

Roy P, Meyer G, Vielle B et al. Appropriateness of diagnostic management and outcomes of suspected pulmonary embolism. Ann Intern Med 2006;144:157-64.

Væske- og udstrygningsbaseret cytologi er lige effektive ved screening for livmoderhalskræft

> Lancet

Der er ingen evidens for, at væskebaseret cytologi øger sensitiviteten af screening for livmoderhalskræft i forhold til den konventionelle udstrygningsteknik, konkluderer en systematisk litteraturgennemgang publiceret i januar i Lancet. Forfatterne konkluderer også, at væskebaseret cytologi ikke øger andelen af prøverne, som er egnede til vurder ing.

»I nogle lande har man skiftet over til væskebaseret cytologi i denne screeningsprocedure, men emnet diskuteres stadigvæk«, skriver Elizabeth Davey fra University of Sydney, Australien.

Forfatterne vurderede data fra 56 publicerede undersøgelser, hvoraf kun fem blev betragtet som »højkvalitetsundersøgelser«, mens 32 var af »middelkvalitet«. Studierne omfattede i alt mere end 1,1 million prøver. »Kun et mindre studie var et randomiseret forsøg«, skriver hun.

Den gennemsnitlige forskel i andelen af uegnede prøver mellem de to teknikker var 0,17%. Antallet af højdifferentierede læsioner varierede i forhold til studiernes kvalitet.

Beth Bjerregaard, Patologi Afdeling, Amtssyge-huset i Herlev, kommenterer: »I en dansk MTV-rapport om emnet offentliggjort i januar 2006 kom man til stort set de samme konklusioner som i Lancet-artiklen«.

Davey E, Barratt A, Irwig L et al. Effect of study design and qual-ity on unsatisfactory rates, cytology classifications, and accuracy in liquid-based versus conventional cervical cytology. Lancet 2006;367:122-32.

Væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering 2005;7(3). København: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering.