Content area

|
|

Kort nyt

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Kateter i arteria pulmonalis reducerer ikke mortaliteten

> JAMA

Anlæggelse af Swan-Ganz kateter i arteria pulmonalis (PK) giver ingen fordele hos hovedparten af de patienter, som er indlagt på intensivafdelinger (ITA), konkluderer en metaanalyse publiceret i oktober i Journal of the American Medical Association.

Ifølge Monica Shah fra Columbia University Medical Center i New York, har nogle ikke-randomiserede studier tydet på, at PK er associeret med øget morbiditet og mortalitet.

Forfatterne identificerede 13 randomiserede kliniske undersøgelser med i alt 5.051 patienter. Otte af studierne inkluderede patienter, som gennemgik vaskulær-, ortopæd- eller abdominalkirurgi, samt andre større kirurgiske indgreb. Tre studier fokuserede på patienter, som blev overflyttet til ITA på grund af sepsis eller akut respiratorisk syndrom. Et studie vurderede effekten af PK hos patienter med hjerteinsufficiens.

I metaanalysen indgik kun studier, hvor der ikke var oplagt indikation for PK ved randomisering. Patienter, som f.eks. skulle vurderes før hjerte- og lungetransplantationer, blev ikke inkluderet i studierne.

Anlæggelse af PK havde ingen indflydelse på mortalitet (odds ratio 1,04). Der var heller ingen forskel på indlæggelsesvarighed (0,1 dages forskel grupperne imellem).

Forfatterne konkluderer, at PK ikke bør anvendes i den rutinemæssige behandling af patienter på ITA, heller ikke hos patienter med inkompenseret hjerteinsuffciens eller blandt kirurgiske patienter.

Else Tønnesen, Anæstesiologisk-intensiv afdeling N, Århus Sygehus, kommenterer: »Emnet, om anvendelse af a. pulmonaliskateter er forbundet med øget mortalitet, har været diskuteret i årevis. Adskillige ikke-randomiserede studier viste divergerende resultater. Denne meta-analyse er baseret på studier gennemført over en 20 års periode, fra 1985 til 2005, og på forskellige patientpopulationer. Resultatet af et sådan studie kaster ikke noget afklarende lys over emnet: om brug af en invasiv monitoreringsteknik med velbeskrevne komplikationer er forbundet med øget mortalitet. Dette spørgsmål besvares formentlig aldrig.«

Shah MR, Hasselblad V, Stevenson LW et al. Impact of the pulmonary artery catheter in critically Ill patients. JAMA 2005;294:1664-70.

Klorhexidinbehandlet kateter halverer bakteriekolonisering

> Ann Intern Med

Anvendelse af centralt venekateter (CVK) præbehandlet (coatet) med klorhexidin og sølv-sulfadiazin nedsætter risikoen for kateterkolonisering i forhold til ikke-præbehandlede katetre, fremgår det af en dobbeltblindet, randomiseret klinisk undersøgelse fra ni universitetscentre i USA. Resultaterne blev publiceret i oktober i Annals of Internal Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Mark Rupp, fra Nebraska Medical Center i Omaha, drejer det sig om en ny type kateter, som er præbehandlet både på den udvendige og på den luminale overflade (i kontrast til tidligere klorhexidinbehandlede katetre, som kun var behandlet udvendigt).

I denne undersøgelse blev 780 patienter på intensivafdelinger randomiseret til enten interventionskatetre eller kontrol- (ikke præbehandlede) katetre. Incidensen af kolonisering med bakterier var halveret i interventionsgruppen (13,3 vs. 24,1 koloniserede katetre per 1000 kateter-dage). Der var ingen signifikant forskel på antallet af kateter-forårsagede systemiske infektioner mellem grupperne. »Lave bakteriæmirater i kontrolgruppen må skyldes den omhyggelige aseptiske teknik ved kateteranlæggelsen og ved manipulering«, skriver forfatterne.

Der var heller ingen forskel i bivirkningerne grupperne imellem.

Else Tønnesen, Anæstesiologisk-intensiv afdeling N, Århus Sygehus, kommenterer: »Som vist i dette studie, er kolonisering af centrale venekatetre hyppigt forekommende hos intensivpatienter. Efterfølges kolonisering af bakteriæmi kan dette lede til alvorlige septiske komplikationer. Desværre er dette studie underpowered med hensyn til at dokumentere en effekt på forekomst af bakteriæmi, som jo er det klinisk betydende spørgsmål. Som forfatterne konkluderer, er det stadig uafklaret om aseptiske katetre har nogen fordel frem for antibiotika-coatede.«

Rupp ME, Lisco SJ, Lipsett PA et al. Effect of a second-generation venous catheter impregnated with chlorhexidine and silver sulfadiazine on central catheter-related infections. Ann Intern Med 2005;143:570-80.

Et tredje spørgsmål øger specificiteten for depressions-screening

> BMJ

»Er det noget, som du ønsker hjælp til?«

Tilføjelsen af dette spørgsmål til to andre spørgsmål øger væsentligt specificiteten af depressionsscreening, som ifølge litteraturen varierer mellem 29 og 35%. Dette er hovedkonklusionen på et studie publiceret i oktober i BMJ.

Ifølge forfatterne fra universiteter i New Zealand og Australien mister praktiserende læger mellem 50 og 75% af diagnosen blandt depressionsramte patienter. En kendt screeningsmetode bestående af to spørgsmål hjælper lægerne til at identificere sygdommen med en god sensitivitet (96%), men ikke med en tilsvarende høj specificitet (57%). Spørgsmålene lyder: »Har du igennem den sidste måneds tid tit følt dig generet af nedtrykthed, depression eller håbløshed?« og »Har du igennem den sidste måneds tid tit følt dig generet af for lidt interesse i, eller fornøjelse af, dine aktiviteter?«

I studiet indgik 1025 konsekutive patienter fra seks lægehuse i New Zealand. De svarede på de tre skriftlige spørgsmål, mens de ventede på konsultationen. Som gold standard anvendtes composite international diagnostic interview.

Mens sensitiviteten var stort set den samme (94%), øgedes specificiteten til 79%. Ifølge forfatterne kan dette tredje spørgsmål bidrage til at undgå det store antal af falske positive screeningsresultater.

Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Klinik O, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Det tredje spørgsmål er et forsøg på at skelne alvorlige tilstande fra lettere og forbigående tilfælde af forstemning. Selv om studiet ikke inkluderer en kontrolgruppe uden screening, peger det på, at tre simple spørgsmål kan identificere patienter, som bør vurderes nærmere for depression, og spørgsmålene kan således medvirke til at bedre diagnosticering af depression i almen praksis.«

Arroll B, Goodyear-Smith F, Kerse N et al. Effect of the addition of a »help« question to two screening questions on specificity for diagnosis of depression in general practice. BMJ 2005;331;884-7.

Normalt fastende glukose-niveau er associeret med højere risiko for diabetes

> N Engl J Med

Raske patienter med et fastende glukose-niveau tæt på den øverste grænse af normalområdet har en betydelig højere risiko for udvikling af diabetes end dem med lavere værdier. Risikoen mangedobles, ikke overraskende, hvis patienten har et body mass index (BMI) på mindst 30 og et højt triglyceridniveau, fremgår det af en israelsk undersøgelse med over 13.000 mænd. Studiet blev publiceret i oktober i New England Journal of Medicine.

Amir Tirosh fra Sheba Medical Center og kollegaer fra flere centre fulgte mændene i gennemsnitligt seks år. I perioden blev der konstateret 208 nye tilfælde af type 2 diabetes. Alle havde et fastende plasma glukose under 5,6 mmol per liter. Analyserne blev justeret for alder, BMI , fysisk aktivitetsniveau, rygning, triglycerider og diabetes i familien.

De cirka 3.000 patienter i de øverste 20% af normalområdet (plasma glukose på 5,27-5,50 mmol/l) havde en tre gange højere risiko (hazard ratio=3) end dem blandt de laveste 20% (2,78-4,50 mmol/l). En kombination af højere triglycerid/glukose-niveauer (dog begge inden for det normale område) førte til en endnu højere risiko: mænd med triglycerid over 1,69 mmol/l og glukose mellem 5,05 og 5,50 mmol/l har en hazard ratio på 8 i forhold til mænd med triglycerider under 1,69 mmol/l og glukose under 4,77. BMI over 30 kombineret med de samme plasma-glukose værdier gav lignende resultater.

Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det er ikke overraskende, at plasmaglukose er en kontinuerlig risiko-variabel - jo højere værdi - jo større risiko. Der er ingen naturlige ,cut-off` værdier og diagnosen baserer sig derfor på definerede værdier. De nye fund giver ikke anledning til at ændre de diagnostiske kriterier i Danmark, som det fremgår i en vejledning publiceret den 7. april 2003 (p.1558) i Ugeskrift for Læger.«

Tirosh A, Shai I, Tekes-Manova D et al. Normal fasting plasma glucose levels and type 2 diabetes in young men. N Engl J Med 2005;353:1454-62.

Borch-Johnsen K, Beck-Nielsen H, Christiansen JS et al. Vejledning i diagnostik af type 2-diabetes. Ugeskr Laeger 2003;165:1558-61.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(47):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar