Content area

|
|

KORT NYT

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Akut infektiøs konjunktivitis hos børn kræver ikke antibiotisk behandling

> Lancet

Akut infektiøs konjunktivitis forekommer hyppigt hos børn, ca. 1 ud af 8 børn har en episode hvert år. Behandlingen er oftest antibiotika øjendråber.

I et studie i Lancet fra juni fandt Peter Rose og kolleger fra Oxford i England, at børn med akut infektiøs konjunktivitis overvandt infektionen uden brug af antibiotika øjendråber, lige så hurtigt og ukompliceret som børn der fik antibiotika.

I alt 317 børn i alderen mellem 6 måneder og 12 år deltog i dette dobbelt-blindede randomiserede studie, hvor 162 børn fik kloramfenikol øjendråber 0,5%, mens 155 fik placebo. Studiet foregik i almen praksis. I 1. døgn var behandlingen 1 dråbe i hvert øje hver anden time mens børnene var vågne, herefter 4 gange dagligt indtil 48 timer efter infektionen var vurderet som værende forsvundet. Forældrene udfyldte symptomskema efter hver behandling og når de fandt, at infektionen var forsvundet. Der var ingen forskel imellem de to grupper, hvad angår type og forekomst af bakterier eller virae, forud for behandlingen. De hyppigst forekommende bakterier var Haemophilus influenzae (60%), Streptococcus pneumoniae (20%) og Moraxella catarrhalis (10%), mens adenovirus og picornavirus fandtes hos mere end 10% af børnene. Klinisk effekt på dag 7 forekom hos 128 børn (83%) i placebogruppen og 140 (86%) i kloramfenikolgruppen. Risikoforskel på 3,8% var ikke statistisk signifikant. I kloramfenikolgruppen havde 7 børn (4%) fortsat konjuktivitis-episoder indenfor 6 uger efter initial behandling, i placebo gruppen 5 børn (3%). Bivirkninger af behandlingen var sjældne og ligeligt fordelt i de to grupper.

Forfatterne konkluderer at hos de fleste børn med akut infektiøs konjunktivitis vil infektionen forsvinde uden behov for antibiotisk behandling.

Jan Ulrik Prause, Øjenafdelingen, Rigshospitalet, kommenterer: »Dette interessante studie bekræfter formodningerne om at et flertal af simple konjunktivitter er selvlimmiterende. Såvel forældre som læger kan være tilbageholdende med antibiotisk behandling af simpel konjunktivitis de første dage efter udbrud. Et andet ikke afklaret spørgsmål er om reduceret brug af antibiotiske øjendråber vil øge smitten i en børneflok.«

Rose PW, Hamden A, Bruggemann AB et al. Chloramphenicol treatment for acute infective conjunctivitis in children in primary care. Lancet 2005;366:37-43.

Rygning associeres til maculadegeneration

> Eye

Cigaretrygning er stærkt forbundet med risikoen for udvikling af aldersrelateret maculadegeneration (AMD), konkluderer forfattere til en systematisk gennemgang af litteraturen. Studiet blev offentliggjort i september i tidsskriftet Eye, som er publiceret af den britiske Royal College of Ophthalmologists.

Ifølge forfatteren Simon Kelly fra Bolton Eye Unit i Storbritannien, er dette den mest omfattende litteraturgennemgang vedrørende den kausale association mellem rygning og AMD. Sammen med kollegaer fra centre i England og Australien identificerede han 23 epidemiologiske undersøgelser, der vurderede associationen mellem rygning og AMD. Seks studier blev ekskluderet enten på grund af design eller på grund af statistiske parametre. De resterende var enten prospektive kohortestudier, case control- eller cross sectional-studier.

Ud af de 17 udvalgte studier viste 13 en statistisk signifikant sammenhæng mellem rygning og AMD. Risikoen var to til tre gange højere blandt rygere, sammenlignet med ikkerygere. Ifølge forfatterne var der også evidens for, at effekten er reversibel, idet tidligere rygere havde en lavere risiko for AMD end nuværende rygere.

»Da der ikke findes nogen effektiv behandling mod alle former for AMD, er det vigtigt at få identificeret modificerbare risikofaktorer« skriver forfatterne.

»Rygning er den eneste signifikante påvirkelige risikofaktor for udvikling af AMD. Rygere har to til tre gange større risiko for AMD end ikkerygere. Det er særligt vigtigt at faren for udvikling af AMD blandt eksrygere kun er let til ikke øget i forhold til ikkerygere. Det betyder at rygere med AMD i et øje kan reducere risikoen for AMD og blindhed på det andet øje ved rygeophør« kommenterer Jan Ulrik Prause, Øjenafdelingen, H:S Rigshospitalet.

Thornton J, Edwards R, Mitchell P et al. Smoking and age-related macular degeneration. Eye 2005;19:935-44.

Ny test påviser prion i perifert blod

> Nat Med

Forskere fra USA og Spanien har udviklet en automatiseret metode, som kan påvise prion-proteiner i blodet med 89% sensitivitet og 100% specificitet. Dette fremgår af en artikel publiceret i august i Nature Medicine.

Prionsygdomme skyldes en abnorm foldning af et ellers normalt protein kendt som PrPC. Det abnorme protein, PrPSc, er den eneste validerede surrogatmarkør for prionsygdomme. »Men dets koncentration er så lav, at det kun kan detekteres i hjernen og lymfoidt væv« skriver Claudio Soto fra University of Texas i Galveston.

Forfatteren udviklede og validerede en teknik, protein misfolding cyclik amplification (PMCA), som kan sammenlignes med en PCR-teknik, der anvendes til detektion af DNA. Metoden detekterer PrPSc og genererer PrPC, som igen bruges til generation og amplifikation af PrPSc. En serie af 140 cykler af PMCA øger sensitiviteten over for konventionelle metoder 6.600 gange. To konsekutive serier fører til en 10-million-højere sensitivitet.

»Det er første gang, at PrPSc har kunnet detekteres biokemisk i blodet« skriver forfatterne.

Jan Gerstoft, Epidemiklinikken, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Forfatterne har udviklet en meget interessant teknik, der eftergør den biokemiske proces der finder sted i det syge væv og som muliggør detektion af selv små mængder prion. Forsøgene er udført på hamstere; men det kan forventes at metoden også vil kunne appliceres på andre arter. På længere sigt kan metoden få stor betydning for specielt den epidemiologiske prionforskning, såvel humant som veterinært. I klinisk praksis kan metoden, hvis resultaterne kan reproduceres hos mennesker, få betydning for diagnostik af prionsygdomme. Epidemien af ny variant Creutzfeldt-Jacob ser ud til at være meget begrænset geografisk og i antal, så der bliver forhåbentlig ikke behov for blodscreening i Danmark.«

Castilla J, Saa P, Soto C. Detection of prions in blood. Nat Med 05; 11:982-5.

Astma er risikofaktor for invasiv pneumokokinfektion

> N Engl J Med

Astma er en risikofaktor for invasiv eller systemisk pneumokokinfektion ifølge et nested case control studie publiceret i New England Journal of Medicine.

Mens andre kroniske lungesygdomme, herunder emfysem og kronisk bronkitis, er kendte risikofaktorer for invasiv pneumokokinfektion, er risikoen blandt astmapatienter ukendt, og astmapatienter er ikke blandt de patienter som anbefales vaccine ifølge amerikanske retningslinjer for pneumokokvaccination.

Førsteforfatteren Thomas Talbot fra Vanderbilt University i Nashville identificerede 635 patienter fra Tennesses offentlige sygesikring, som mellem 1995 og 2002 havde en invasiv pneumokokinfektion (dyrkning af S. pneumoniae fra fx. blod, peritoneal- eller cerebrospinalvæske). Patienterne i alderen 2 - 49 år blev identificeret prospektivt.

For hver pati ent blev der tilfældigt udvalgt ti kontrolpatienter på samme alder og fra samme optageområde som de inficerede patienter. Fra sygesikringens database blev kontrolpatienternes mulige risikofaktorer for pneumokokinfektion identificeret.

»Der var betydelig forskel mellem patienter og kontroller med hensyn til procent mænd (54% vs. 38%), hvid race (29% vs. 41%), HIV infektion (16% vs. 1%) og en lang række andre risikofaktorer, og i den statistiske analyse forsøger man at justere for disse forskelle« observerer Asger Dirksen, Lungemedicinsk afdeling, Gentofte.

Invasiv pneumokokinfektion var hyppigere blandt astmapatienterne end blandt kontrolpatienterne (18 vs. 8%). Risiko for invasiv pneumokokinfektion var således over dobbelt så stor hos astmapatienter (odds ratio 2,4). Risikoen var større blandt patienter med sværere astma (fx indlæggelseskrævende astma i perioden).

»Resultatet er interessant, men må tages med forbehold på grund af forskel i hyppighed af risikofaktorer mellem grupperne og diagnostisk usikkerheden ved både invasiv pneumokokinfektion og astma. En simpel forklaring på den observerede sammenhæng mellem invasiv pneumokokinfektion og astma kunne for eksempel være, at den ene sygdom øger opmærksomheden på, om den anden eventuelt er tilstede« kommenterer Asger Dirksen.

Talbot TR, Hartert TV, Mitchel E et al. Asthma as a Risk Factor for Invasive Pneumococcal Disease. N Engl J Med 2005;352:2082-90.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(40):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar