Content area

|
|

Kort nyt

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Depressive episoder varierer hos den enkelte patient

> Am J Psychiatry

Patienter med depression frembyder forskellige symptomer i hver depressiv episode. På baggrund af en tidligere depressiv episode kan man ikke forudse hvordan en eventuel næste episode vil forløbe. Dette er hovedkonklusionen på en prospektiv undersøgelse publiceret i februar i American Journal of Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Maria Oquendo fra Columbia University i New York er der modstridende data vedrørende symptomstabilitet mellem episoderne. »Nogle studier viser ensartede symptomer i de recidiverende episoder ... mens andre viser, at symptomstabiliteten er moderat i umiddelbart konsekutive episoder, og lav hvis episoderne ikke er konsekutive«.

Forfatterne vurderede 78 patienter, som blev indlagt for depression og havde en ny depressiv episode inden for to år efter udskrivelsen. Patienterne blev vurderet ifølge Hamilton Depression Rating Scale under den initiale indlæggelse og igen efter 3, 12 og 24 måneder.

»Depressionsundertypen synes ikke at være stabil«, konstaterede forfatterne. »Angst og suicidal adfærd havde de mest robuste korrelationer mellem episoderne, men det var alligevel svage korrelationer«.

Ifølge forfatterne kunne dette pege på, at der eksisterer en overordnet gruppe (superfamily) af affektive lidelser, hvis manifestationer varierer mellem episoderne hos den enkelte patient. »Der skal flere undersøgelser til for at fastslå, hvorvidt der findes et specifikt udviklingsmønster mellem episoderne for den enkelte patient«.

»Resultaterne viser overraskende, at der er en temmelig svag korrelation mellem forskellige symptomers tilstedeværelse og sværhedsgrad fra episode til episode. De mest konsistente gentagelser var elementerne angst og suicidalitet«, kommenterer Tom Bolwig, Psykiatrisk Klinik, H:S Rigshospitalet. »Undersøgelsen er grundig, og resultaterne af analysen overraskende i lyset af den almindelige opfattelse af repeterede episoder«.

Oquendo MA, Barrera A, Ellis SP et al. Instability of symptoms in recurrent major depression. Am J Psychiatry 2004;161:255-61.

Ordinationer af leukotrienantagonister fulgte ikke retningslinjerne

> Arch Intern Med

Da leukotrienantagonister kom på markedet for nogle år siden, anbefalede amerikanske retningslinjer initialt, at de skulle anvendes som alternativ til inhalerede steroider hos patienter med let astma. Alligevel fik patienter med sværere astma ordineret præparaterne, tit som led i en kombinationsterapi.

»Denne bredere anvendelse af leukotrienantagonister tyder på, at lægerne ekstrapolerer både kliniske retningslinjer og resultater fra kliniske undersøgelser til nye kliniske situationer«, skriver førsteforfatteren Laurie Snyder fra University of California i San Francisco i martsnummeret af Archives of Internal Medicine. »I dette tilfælde er [den nye kliniske situation] en sværere sygdomsgrad«.

Forskerne udførte en prospektiv undersøgelse med 349 voksne astmapatienter. Studiets første dataindsamlingsfase skete i 1993 og 1994, og de sidste interviews foregik i december 1999. I 1997 udkom retningslinjer fra National Asthma Education and Prevention Program, som ikke tog stilling til behandling af moderat til svær astma med leukotrienantagonisterne på grund af mangel på data.

Alligevel havde patienterne, som anvendte leukotrienantagonister, dårligere scorer på symptommålinger og livskvalitet samt flere skadestuebesøg og indlæggelser.

Ifølge forskerne kan lægernes ordinationsmønstre afspejle deres behov for behandlingsalternativer ved svær astma, som ikke kan kontrolleres med konventionel behandling.

Reviderede retningslinjer baseret på nyere kliniske undersøgelser støtter i dag kombinationsterapi med leukotrienantagonister ved moderat astma.

»Artiklens konklusioner kan overføres til danske forhold. Dog er evidensen for anvendelse af leukotrienantagonister i behandlingen af astma øget, siden artiklen blev skrevet. I de nyeste internationale retningslinjer for behandling af astma (GINA, www.ginasthma.com) anbefales leukotrienantagonister således både som alternativ til inhaleret steroid ved mild astma (evidens B) og som alternativ til langtidsvirkende beta-2-agonist (begge i kombination med højdosis inhaleret steroid) ved svær vedvarende astma (step 4) (evidens B)«, kommenterer Asger Dirksen, Lungemedicinsk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte.

Snyder L, Blanc PD, Katz PP et al. Leukotriene modifier use and asthma severity. Arch Intern Med 2004;164:617-22.

En enkelt CT er nok ved lette hovedtraumer

> Am J Surg

Det er ikke nødvendigt at gentage en CT af cerebrum hos patienter med lette hovedtraumer, som bliver observeret efter en initial vurdering på en skadestue, såfremt deres neurologiske tilstand er normal eller i bedring. Dette er hovedkonklusionen på en retrospektiv undersøgelse publiceret i American Journal of Surgery.

Ifølge forfatterne fra New Jersey Medical School (Newark, New Jersey) medfører ca. 15% af lette hovedtraumer en intrakraniel læsion, og under 4% af disse kræver neurokirurgisk intervention. »Men den optimale strategi for patienter med intrakranielle læsioner, som ikke kræver akut intervention, er uklar«, skriver de. Disse patienter får foretaget en ny CT 24 timer efter den første med henblik på vurdering af læsionens progression, men nylige undersøgelser viser, at værdien af opfølgnings-CT er tvivlsom.

Ud af 1.596 patienter med let hovedtraume i undersøgelsens periode blev 202 indlagt til observation og til en opfølgnings-CT efter den initiale vurdering (som inkluderede en første CT). Efter 24 timer havde 151 patienter enten flere normale eller tiltagende bedre neurologiske undersøgelser. Efter den anden CT havde ingen af disse patienter behov for en neurokirurgisk intervention, på trods af at 15% (22) havde en opfølgnings-CT med dårligere resultat end den første. De resterende 51 patienter præsenterede vedvarende abnorme eller tiltagende dårligere neurologiske udfald, og 10% (5) behøvede neurokirurgisk intervention.

»Dette er i overensstemmelse med de danske og nordiske retningslinjer for CT-scanning af hjernen ved lette hovedskader«, kommenterer Jens Astrup og Carsten Kock-Jensen fra Neurokirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital. »For alle patienter i denne kategori anbefales i akutfasen CT-scanning (alternativt indlæggelse til observation i mindst 12 timer). Hvis CT-scanning er normal, kan patienten udskrives. Patienter med abnorm CT-scanning indlægges til observation. Hvis patienten i observationsperioden ikke forværres, er der ikke indikation for kontrol-CT-scanning«.

Sifri ZC, Livingston DH, Lavery RF et al. Value of repeat cranial computed axial tomography scanning in patients with minimal head injury. Am J Surg 2004;187:338-42.

Optøet ovarievæv kan opnå funktionalitet

> Lancet

Det er muligt at nedfryse ovarievæv fra en kvinde, reimplantere vævet seks år senere og til sidste udføre en in vitro-fertilisation af et æg produceret fra dette væv. Dette lykkedes for forskere på Cornell University i New York og fra Genetics and IVF Institute i Fairfax (Virginia), som har publiceret deres forsøg i The Lancet.

Forskerne fjernede laparoskopisk et o varie fra en 30-årig kvinde med brystkræft som skulle gennemgå kemoterapi. Ovariet blev delt i mindre vævsstykker og nedfrosset. Patienten blev menopausal efter kemoterapibehandlingen. Seks år senere blev 15 vævsstykker implanteret subkutant i patientens abdomen. Ca. tre måneder senere kunne kvinden mærke en klump på størrelse med en ært på transplantationsstedet. Vævet konstateredes at være funktionelt både reproduktivt (ultralydsverificerede follikler) og endokrinologisk (højt østradiol- og lavt FSH-niveau).

I løbet at de næste otte måneder blev 20 oocytter aspireret, hvoraf otte var egnede til IVF. To blev befrugtet, og et nåede efter 24 timer et firecellestadie. Embryoet blev transporteret til patientens livmoder, men overlevede ikke.

»Denne undersøgelse viser, at kvinder kan bevare deres fertilitet ved nedfrysning af ovarievæv«, skriver førsteforfatteren Kutluk Oktay. »Det viser også, at graviditet er mulig, selv om ovarievævet har været nedfrosset i lang tid«.

Svend Lindeberg fra Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Perspektiverne er store, idet man så kan gemme ubefrugtede æg fra unge kvinder, der er i cancerbehandling, uden at man skal fertilisere disse og således ikke alene hjælpe kvinder, der har en partner, men også kvinder, der ikke har etablerede forhold. Den danske lovgivning giver mulighed for allerede nu, at man kan nedfryse ovarievæv i biobanker med henblik på dette. Resultaterne er lovende, men gruppen fra Cornell har endnu ikke produceret nogen graviditeter på mennesker«.

Oktay K, Buyuk E, Veeck L et al. Embryo development after heterotopic transplantation of cryopreserved ovarian tissue. Lancet 2004;363:837-40.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(18):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer