Skip to main content

Kort nyt - medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. nov. 2005
6 min.

Kortere interval for kolorektal cancerscreening kan detektere flere tumorer

> The Journal of the American Medical Association

At gentage en fleksibel sigmoidoskopi (FS) kun tre år efter den første FS-screening med negativt resultat kan alligevel detektere adenomer eller kolorektal cancer blandt 3% af patienterne. I 0,8% af dem var der tale om avancerede adenomer eller cancere, ifølge et studie publiceret i juli måned i JAMA.

Kendte retningslinjer anbefaler et tidsinterval for gentagelse af undersøgelsen efter en negativ screening på 5 år. »Disse data vækker bekymring for effekten af et forlænget screeningsinterval efter en negativ undersøgelse«, skriver Rober Schoen, fra University of Pittsburgh (Pittsburgh, USA), som er artiklens hovedforfatter.

Undersøgelsen er en del af Prostate, Lung, Colorectal, and Ovarian Cancer Screening Trial (PLCO), et randomiseret og kontrolleret studie der omfatter over 154.000 personer.

I denne delundersøgelse blev 11.583 randomiserede personer inkluderet. De havde alle en FS, der var negativ første gang, og ca. 80% af dem gik med til en ny FS. Den gennemsnitlige alder ved projektstart var 66 år, og 62% af dem var mænd.

»I Danmark foreligger dels en rapport fra Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering (Medicinsk Teknolo-givurdering 2001;3(1) og Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer, Dansk Kirurgisk Selskab 2002)«, skriver Ove B. Schaffalitzky de Muckadell.

»Screening ved sigmoidoskopi er meget kostbar og ratio mellem falsk positiv og diagnosticerede kræfttilfælde høj. Screening er i Danmark anbefalet gennemført ved en strategi baseret på undersøgelse af afføringen for blod (hemoccult-II). Endvidere at man før screeningstilbud foretager gennemførlighedsundersøgelser i mindst to amter«, tilføjer han.

Schoen RE, Pinsky PF, Weissfeld JL et al. Results of Repeat Sigmoidoscopy 3 Years After a Negative Examination. JAMA 2003;290:41-8.

Aterosklerose udvikler sig på trods af hormonbehandling

> The New England Journal of Medicine

Hormonsubstitutionsterapi (HRT) yder ingen beskyttelse mod ateroskleroses progression hos postmenopausale kvinder, konkluderer forskere fra University of Southern California i Los Angeles. De har i New England Journal of Medicine publiceret de foreløbige data fra WELL-HART- studiet (Women's Estrogen-Progestin Lipid Lowering Hormone Atherosclerosis Regression Trial).

Fra juni 1995 til oktober 2000 blev 226 kvinder inddraget i studiet, hvoraf 76 blev behandlet med østrogen, 74 med østrogen-gestagen, og 76 blev observeret uden HRT-terapi (kontrolgruppe). Alle kvinder havde mindst én koronararterielæsion, som okkluderede mindst 30% af arteriens indre diameter. Kvindernes gennemsnitsalder var 63,5 år.

Alle kvinderne fik deres LDL-kolesterol sænket til 3,4 mmol/l og derunder. Efter et gennemsnitsinterval på 3,3 år fik 169 af kvinderne foretaget en ny angiografi. Hovedparten af kvinderne (59%) fik konstateret progression af aterosklerosen, og der var ingen signifikant forskel imellem grupperne. »Sammenholdt med udfaldet af en række nye store randomiserede studier, slår dette studie fast at brugen af HRT, både i form af amerikansk hesteøstrogen og i form af europæisk menneskeøstrogen (17b-østradiol), øger risikoen for hjertekar-sygdom, både hos raske og hjertesyge ældre kvinder. I betragtning af den øgede risiko for brystkræft, og eksistensen af andre effektive midler til behandling af osteoporose, bør indikationen for HRT indskrænkes til kortvarig behandling af klimakterielle gener«, kommenterer Arne Astrup, fra Institut for Human Ernæring, Frederiksberg.

Hodis HN, Mack WJ, Azen SP et al. Hormone Therapy and the Progression of Coronary-Artery Atherosclerosis in Postmenopausal Women. N Engl J Med 2003; 349:535-45.

Hormonterapi beskytter ikke mod koronarsygdom

> The New England Journal of Medicine

Kombineret hormonsubstitutionsterapi med østrogen og gestagen yder ingen beskyttelse mod hjertesygdom (CHD), men øger faktisk risikoen for CHD hos ellers raske postmenopausale kvinder.

»Denne behandlingsform bør ikke ordineres med henblik på forebyggelse af kardiovaskulære sygdomme«, skriver JoAnn Manson, fra Brigham and Women's Hospital, Boston (Massachusetts, USA), som er hovedforfatter til en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.

Artiklen offentliggør de endelige resultater om kombineret hormonsubstitutionsterapi fra Women's Health Initiave (WHI), det hidtil største randomiserede studie om hormon-terapi. I alt 16.608 kvinder blev delt i en kontrolgruppe (8.102) og i en behandlingsgruppe, der fik et kombineret østrogen-gestagen-præparat (0,625 mg konjugeret østrogen og 2,5 mg medroxyprogesteronacetat; 8.506 kvinder). Deltagerne var postmenopausale kvinder mellem 50 og 79 år ved studiets start.

De kvinder, der blev behandlet med hormoner, havde en 24% større risiko for at udvikle CHD end dem, der blev behandlet med placebo. CHD blev defineret som enten et akut myokardieinfarkt eller død forårsaget af CHD. Risikoen var størst efter det første behandlingsår.

På grund af resultaterne måtte studiet, som var planlagt til at vare 8,5 år, afbrydes før tid, idet de samlede risici ved substitutionsterapi oversteg fordelene.

Det er ikke første gang, at denne velestimerede forskningsgruppe fremlægger negative resultater vedrørende hormon-terapi. I juli 2002 offentliggjorde WHI således, at kvinder i behandlingsgruppen havde en højere risiko for udvikling af myokardieinfarkt, apopleksi, DVT og mammacancer. For-skerne har også publiceret data, der viser, at hormonterapien ikke har effekt på livskvalitet.

»Det kan konkluderes, at hormontilskud ikke har nogen plads i den ,generelle` præventive behandling hos postmeno-pausale kvinder med det formål at nedsætte risikoen for udvikling af aterotrombotisk hjerte-kar-sygdom«, siger professor Torben Haghfelt, Kardiologisk Afdeling B, Odense Uni-versitetshospital. Han tilføjer, at »hormontilskud på klinisk indikation til postmenopausale kvinder fortsat kan rekommanderes, også til patienter med dokumenteret iskæmisk hjertesygdom«.

Manson JE, Hsia J, Johnson KC et al. Estrogen plus Progestin and the Risk of Coronary Heart Disease. N Engl J Med 2003;349:523-34.

Beta-karoten og vitamin E yder ingen beskyttelse mod kardiovaskulære sygdomme

>The Lancet

Anvendelse af kosttilskud, der indeholder vitamin A-forstadiet β-karoten, burde frarådes på grund af en beskeden men dog signifikant stigning i mortalitet. Sådan skriver Deepak Vivekananthan og kollegaer fra Cleveland Clinic Foundation (Cleveland, Ohio, USA) efter at have gennemført en systematiseret gennemgang af otte randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser af β-karoten. De otte undersøgelser omfattede i alt over 138.000 patienter. De skriver endvidere: »Vi anbefaler, at kliniske undersøgelser med β-karoten ophører på grund af dets risici«.

Forfatterne gennemgik tillige syv randomiserede undersøgelser af vitamin E udført på over 81.000 personer. De konkluderer ligeledes at »vi anbefaler ikke brugen af kontinuerligt vitamin E-tilskud og fraråder anvendelsen af vitamin E i fremtidige forebyggelsesundersøgelser hos patienter med øget risiko for ka rdiovaskulære sygdomme«. Resultaterne af metaanalysen blev publiceret i The Lancet.

Ifølge forfatterne har flere store undersøgelser bekræftet hypotesen om, at oxideret LDL-kolesterol er centralt i patogenesen ved aterosklerose. Men disse undersøgelser byggede på observationelle studier, dvs. befolkningsundersøgelser, der sammenligner personer der også adskiller sig med hensyn til andre faktorer end vitaminindtag, og derfor kan denne type studier ikke afgøre om der er kausalitet. Senere randomiserede undersøgelser har ikke kunnet bekræfte den tilsyneladende beskyttende effekt. Alligevel »støttede to vigtige opinionsartikler brug af multivitaminer« i 2001 og 2002.

Alle gennemgåede undersøgelser omfattede mindst 1.000 patienter, som blev observeret i op til 12 år.

Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, skriver, at artiklen »slår fast at der ikke er belæg for at tage kosttilskud med høje doser β-karoten eller vitamin E«.

»Det må anses for overordentlig sandsynligt, at mange danske rygere har fået afkortet livet på grund af lungekræft eller hjerte-kar-sygdom, fordi de lyttede til helseindustriens reklamer og flere lægers råd om at spise kosttilskud med β-karoten for at forebygge kræft og hjerte-kar-sygdom«, tilføjer han.

Vivekananthan DP, Penn MS, Sapp SK et al. Use of antioxidant vitamins for the prevention of cardiovascular disease: metaanalysis of randomised trials. Lancet 2003;361:2017-23.