Content area

|
|

Kort nyt medicinske nyheder

Forfatter(e)
Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

Træthed og søvnforstyrrelser er vigtige tegn på AMI hos kvinder

> Circulation

Øget træthed, søvnforstyrrelser og åndenød kan være de vigtigste tidlige tegn på akut myokardieinfarkt (AMI) hos kvinder. Og blandt de akutte AMI-symptomer er åndenød, mathed og træthed de mest almindelige, mens brystsmerter ikke er til stede hos 43% af patienterne.

Dette er nogle af de vigtigste konklusioner i en retrospektiv undersøgelse med 515 kvinder som fik diagnostice-ret AMI. Undersøgelsen blev publiceret i Circulation i november.

Ifølge Jean McSweeney fra University of Arkansas for Medical Sciences (Little Rock) mangler tidligere studier omkring kvinders AMI-symptomer konsistens, idet de bl.a. ikke katagoriserer symptomerne efter køn. »Mangel på erkendelse af tidlige tegn kan være en af forklaringerne på, at kvinder tegner sig for en større andel af pludselig uventet død«, skriver hun.

I studiet blev kvinderne, som var blevet udskrevet efter en AMI, telefonisk undersøgt ifølge et valideret spørgeskema. Næsten alle kvinder (95%) præsenterede tidlige (mindst en måned før) tegn på AMI som øget træthed (71%), søvnforstyrrelse (48%) og åndenød (42%). Disse tegn var den vigtigste prædiktor for akutte symptomer.

De fleste kvinder oplevede ikke brystsmerter som et tidligt tegn på AMI, og de, der havde brystsymptomer, beskrev dem som »tryk«, »ømhed« eller »spænding«, men ikke som »smerter«. Forfatteren konkluderer, at »behandlende læger bør være mere dybdegående, hvis en kvinde klager over uforklarlig træthed«.

»Undersøgelsen kan anvendes til at øge opmærksomheden for hjertesygdom hos kvinder med uspecifikke klager og samtidige risikofaktorer for hjertesygdom«, kommenterer Christian Torp-Pedersen, Kardiologisk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital. »Men undersøgelsen lider af den store svaghed at den er retrospektiv, og at symptomerne derfor kan være udtryk for efterrationaliseringer hos de undersøgte kvinder«.

McSweeny JC, Cody M, O'Sullivan P et al. Women's Early Warning Symptoms of Acute Myocardial Infarction. Circulation 2003;108:2619-23.

Angiotensin-receptor-blokker efter AMI er lige så effektivt som ACE-inhibitor

> N Engl J Med

Det er velkendt at ACE-inhibitorer reducerer mortalitet og kardiovaskulær morbiditet efter AMI. Et nyligt publiceret studie i NEJM har vist, at angiotensin-receptor-blokering med valsartan er lige så effektivt som ACE-inhibering med captopril, i behandlingen af patienter med stor risiko for kardiovaskulære komplikationer efter AMI.

I et dobbeltblindet randomiseret multicenter-studie (Valiant-studiet) i 24 lande, ledet af Marc Pfeffer fra Brigham and Women's Hospital i Boston, sammenlignede man effekten af valsartan med captopril, eller med kombinationen af de to, som supplement til konventionel behandling, på mortaliteten blandt 14.703 patienter efter AMI. Patienterne havde alle post-AMI-hjerteinkompensation og/eller tegn på nedsat EF. Over en opfølgningsperiode på ca. 25 måneder døde 979, 941 og 958 patienter fra henholdsvis valsartan-, captopril-valsartan- og captopril-gruppen. Der blev ikke konstateret forskel grupperne imellem. Patienter, som fik både valsartan og captopril, havde flere bivirkninger i relation til behandlingen ved sammenligning med de øvrige grupper. Flere pa-tienter i valsartanbehandling fik hypotension og nedsat nyrefunktion, mens hoste, allergisk udslæt og smagsforstyrrelser var hyppigere i captoprilgruppen.

Det konkluderes, at behandling af AMI-patienter med valsartan er lige så effektiv som captopril, men at kombinationen valsartan og captopril medfører flere bivirkninger uden at forbedre overlevelsen efter AMI.

»Valiant-studiet fastslår, i overensstemmelse med andre lignende undersøgelser, at angiotensin II-receptorblokkere er velegnede behandlingsalternativer til ACE-inhibitorer til udvalgte post-AMI-patienter«, kommenterer Torben Hagfelt fra Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital. »Men sidstnævnte præparatgruppe må fortsat anses som førstevalg på de i artiklen nævnte indikationer«.

Pfeffer MA, McMurray JJV, Velazquez EJ et al. Valsartan, captopril, or both in myocardial infarction complicated by heart failure, left ventricular dysfunction, or both. NEJM 2003;349:1893-906.

Raceforskel påvirker selv »gode lægesamtaler« negativt

> Ann Intern Med

God kommunikation mellem læge og patient med forskellig racebaggrund er ikke nok til at gøre patienter lige så tilfredse som patienter, der bliver tilset af en læge af samme racebaggrund. Dette er en af konklusionerne på en undersøgelse publiceret i december i Annals of Internal Medicine.

Lisa Cooper fra Johns Hopkins University (Baltimore, Maryland) og kollegaer undersøgte patient-læge-kontakten blandt 142 sorte og 110 hvide patienter, der gik til en lægekonsultation hos 18 sorte og 13 hvide læger. Forskerne interviewede patienterne før og efter samtalen, som tillige blev optaget på bånd og senere analyseret. Lægerne fik at vide, at studiet handlede om »kommunikation mellem læger og pa-tienter«.

Tidligere undersøgelser viser, at sorte patienter er meget tilfredse, når samtalen foregår med en sort læge. »Vi ville gerne undersøge, hvorvidt kommunikationsmønstre ville kunne forklare disse forskelle i patienttilfredshed«, skriver forskerne.

Når lægen og patienten var af samme race, varede samtalen ca. to minutter længere, og patienterne rapporterede en større tilfredshed med kontakten (de betragtede f.eks. lægen som mere deltagende).

Men forskerne kunne ikke konstatere, at patientcentreret kommunikation (som indeholder en række parametre herunder engagement, verbal hastighed, interesse, reaktionsmønster) kunne forklare disse forskelle. »Raceoverensstemmelse har en uafhængig effekt på patientens vurdering af samtalen uanset samtalens verbale natur«, skriver forskerne.

»Som forfatterne selv gør opmærksom på, er anvendelsen af racebegrebet diskutabelt«, kommenterer Lise Dyhr fra Central Forskningsenhed for Almen Praksis, Panum Institut-tet. »Ikke desto mindre er deres fund relevante i dansk sammenhæng«.

»Man kan derfor opfordre til at studere de komplekse veje, hvorved »race«-forhold påvirker læge-patient-kommunikationen ikke alene ved de her anvendte kvantitative metoder, men også ved inddragelse af kvalitative forskningsmetoder«.

Cooper LA, Roter DL, Johnson RL et al. Patient-Centered Communication, Ratings of Care, and Concordance of Patient and Physician Race. Ann Intern Med 2003;139:907-15.

Kalcifikation og skuldersmerter lindres med chokbølger

> JAMA

Ekstrakorporale chokbølger (ESWT) er en effektiv behandlingsmetode til patienter med kalcifikation som følge af kronisk rotator cuff-tendinitis. De får en bedring både i skulderfunktionen og smerterne samt i størrelsen af kalcifikationerne ifølge et studie publiceret i november i JAMA.

Forskere fra Tyskland og Østrig randomiserede 144 patienter i tre grupper: højenergi ESWT, lavenergi ESWT og en virkningsløs behandling (placebo). Alle patienter havde haft skuldersmerter i mindst seks måneder samt røntgenverificerede kalcifikationer i skulderen på mindst fem millimeter. Patienter med senerupturer eller bursitis deltog ikke i studiet.

Alle patienterne blev behandlet to gange med to ugers mellemrum. De blev derefter vurderet ifølge Constant and Murley Scale-scoringssystemet, som er baseret på både subjektive og objektive vurderinger, samt smerter og radiologiske vurderinger af kalcifikationerne.

Efter seks måneder havde patienterne i højenergi- og lavenergigruppen en signifikant klinisk bedring i forhold til kontrolpatienterne, og højenergigruppen havde tillige en signifikant højere bedringsrate end lavenergigruppen.

Bedring kunne også konstateres radiologisk. »Vi observerede en komplet regression af kalcifikationerne blandt 60% af patienterne i højenergigruppen, hvilket er næsten tre gange mere end hos kontrolpatienterne«, skriver førsteforfatteren Ludger Gerdesmeyer fra Technical University i München.

»Studiet har interessante perspektiver i relation til behandling af langvarige tilstande i rotator cuff-senerne i skulderen«, kommenterer Michael Kjær fra Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, H:S Bispebjerg Hospital. »Fundet er interessant, men studier må afventes, hvori den aktuelle terapi også sammenlignes med andre aktive behandlingsformer mod denne kroniske tilstand i skulderen«.

Gerdesmeyer L, Wagenpfeil S, Haake M et al. Extracorporeal Shock Wave Therapy for the Treatment of Chronic Calcifying Tendonitis of the Rotator Cuff. JAMA 2003;290:2573-80.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(04):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar