Lungekræft er den hyppigste kræftdødsårsag i Danmark, og prognosen er stærkt afhængig af sygdomsstadiet. I 2008 indførte man lungekræftpakken i Danmark. Praktiserende læger kan henvise til denne ved begrundet mistanke om lungekræft på basis af et røntgenbillede eller patientens symptomer. Symptomer på lungekræft har en lav positiv prædiktiv værdi i almen praksis, og der skal derfor udredes relativt mange for at sikre tidlig diagnostik.
Det øgede fokus på tidligere henvisning og en lavere tærskel for henvisning øger behovet for udredninger. Dette udfordrer den traditionelle tankegang, hvor patienter efter henvisning fra almen praksis først ses af en specialist forud for yderligere diagnostiske undersøgelser (»dobbelt gatekeeping«). Der er derfor behov for at afprøve en alternativ organisation med direkte adgang til test fra almen praksis. Et typisk argument imod denne strategi er, at den kan medføre unødvendige diagnostiske undersøgelser. Formålet med dette studie var at undersøge direkte adgang til CT for patienter, der var henvist fra egen læge til lungekræftpakken på antal udførte skanninger, forbrug af konsultationstid samt personalets evaluering af ordningen.
Vi udførte et randomiseret kontrolleret, ublindet studie på Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi inkluderede alle patienter, der var henvist fra almen praksis til pakkeudredning over en 11-månedersperiode (1. januar til 1. december 2012). Interventionen var en organisatorisk ændring, hvor patienterne fik en CT af thorax og øvre abdomen før konsultation hos en lungemediciner. Kontrolpatienterne blev udredt efter vanlig praksis med konsultation hos lungemediciner forinden eventuel yderligere udredning. Vi undersøgte antallet af skanninger i de to grupper. Den lungemedicinske speciallæges tid med patienten blev målt. Personalets evaluering blev undersøgt ved et fokusgruppeinterview.
I alt 493 patienter blev inkluderet, og de to grupper var ens med hensyn til køn, alder og incidens af
lungekræft. I interventionsgruppen fik 95,5% af patienterne en CT sammenlignet med 97,2% i kontrolgruppen (risikodifference = –1,3% (95% konfidens-interval: –4,4-2,0; p = 0,454).
Anvendt speciallægetid pr. patient var 13,3 minutter (min.-maks.: 7,7-19,5 minutter) mindre i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Dette
svarede til en besparelse på 22,2 timer (min.-maks.: 12,9-32,4 timer) for hver 100 patienter, der bliver henvist til kræftpakken. Den nye organisation fik en positiv modtagelse af personalet og gav ifølge personalet bedre patientevaluering på grund af et mindre tidsforbrug og en mere logisk procedure.
Direkte adgang til test fra almen praksis via lungekræftpakken medførte et lavere tidsforbrug pr. patient. Dette blev opnået uden et øget antal skanninger, og ordningen blev godt modtaget af personalet. Undersøgelsen viste, at direkte adgang til test fra almen praksis er en mulighed, der med fordel kan overvejes på lungemedicinske afdelinger og inden for andre specialer.
KORRESPONDANCE: Louise Mahncke Guldbrandt, Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet,
Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. E-mail: louise.mahncke@alm.au.dk
INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk.
DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(12):A4738.
