Kortnyt

Samtidig kemoterapi og stråleterapi bevarer larynx

> N Engl J Med

Behandling for lokal avanceret larynxcancer med induktions- kemoterapi i form af cisplatin og fluouracil efterfulgt af stråleterapi har været et standardalternativ til laryngektomi. Fordelen ved kemoterapi efterfulgt af stråleterapi er bevarelse af larynx uden at forringe overlevelse. Ved samtidig cisplatin-behandling og stråleterapi er bevarelsen af larynx og lokoregional kontrol signifikant øget. Dette er nogle af resultaterne fra et nylig publiceret randomiseret multicenterstudie i New England Journal of Medicine.

Arlene Forastiere fra Sidney Kimmel Comprehensive Cancer Center ved Johns Hopkins i Baltimore og kolleger fra andre centre i USA randomiserede 518 patienter med lokal avanceret larynxcancer til én af tre behandlinger: induktion med cisplatin og fluouracil efterfulgt af stråleterapi, cisplatin og samtidig stråleterapi, eller stråleterapi alene.

To år efter behandlingen var andelen af patienter med bevaret larynx signifikant højere i gruppen, der fik cisplatin samtidig med stråleterapi (88%), ved sammenligning med gruppen, der fik induktionsterapi og stråleterapi (75%) eller stråleterapi alene (70%).

Derudover fandtes den lokoregionale kontrol ved cisplatin-behandling og stråleterapi at være langt højere (78%), ved sammenligning med de øvrige behandlinger, henholdsvis 61% og 56%. Den samlede overlevelse efter to og fem år var sammenlignelig i alle tre grupper.

Forfatterne konkluderer, at samtidig behandling med cisplatin og stråleterapi af patienter med larynxcancer er signifikant bedre end induktionsterapi efterfulgt af stråleterapi, eller stråleterapi alene, for bevarelse af larynx og for lokoregional kontrol.

»Yderligere forbedring af behandlingsresultater er forventelig de nærmeste år med intensivering af stråleterapi, f.eks. givet dagligt seks dage om ugen, som det anvendes herhjemme«, kommenterer Heine Høi Hansen fra Onkologisk Klinik, H:S Rigshospitalet. »Bedre regimer af kemoterapi er også undervejs, inklusive de første medikamina rettet mod diverse tumorreceptorer«.

Forastiere AA, Goepfert H, Maor M et al. Concurrent Chemotherapy and Radiotherapy for Organ Preservation in Advanced Laryngeal Cancer. N Engl J Med 2003;349:2091-8.

Penicillin forkorter ikke symptomer hos børn med ondt i halsen

> BMJ

Penicillinbehandling af børn for akut ondt i halsen reducerer hverken varigheden af symptomer, sygefraværet fra skole eller forekomsten af nye tilfælde af ondt i halsen.

Dette er nogle af konklusionerne på en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse på børn med akut ondt i halsen. Undersøgelsen blev publiceret i december i British Medical Journal.

Ifølge Sjoerd Zwart og kolleger fra University Medical Center Utrecht i Holland, blev 156 børn i alderen 4-15 år, som kontaktede deres praktiserende læge grundet akut ondt i halsen, randomiseret til penicillinbehandling (V-penicillin) i syv dage (46) eller tre dage (54) i standarddoser, eller til placebobehandling (56). Inklusionskriterierne var foruden ondt i halsen af mindre end syv dages varighed, mindst to af følgende kriterier: feber, ingen hoste, hævede anteriore cervikale lymfeknuder og tonsilbelægninger. Svælgpodning blev foretaget efter randomisering og efter 14 dage. 96 børn havde positiv dyrkning for gruppe A streptokokker. Den gennemsnitlige varighed af halssmerter, forbrug af analgetika, antallet af sygefraværsdage fra skole og forekomsten af nye tilfælde af ondt i halsen var sammenlignelig i de tre grupper, uanset dyrkningsresultat.

Penicillinbehandling i syv dage var mere effektiv end behandling i tre dage eller end placebo til at eradikere gruppe A streptokokker, med eradikationsrater på henholdsvis 68%, 35% og 28%. 11 børn oplevede sequelae til streptokokinfektion: ni fik akut tonsillitis, én scarlatina og én impetigo. Men selvom sequelae forekom hyppigere i placebogruppen, var dette ikke signifikant.

Forfatterne konkluderer, at penicillinbehandling ikke har nogen gavnlig effekt hos børn med ondt i halsen på den gennemsnitlige varighed af symptomer, men kan måske reducere sequelae til streptokokinfektion.

Zwart S, Rovers MM, de Melker RA et al. Penicillin for acute sore throat in children. BMJ 2003;327:1324-7.

Ny antitrombinbehandling er lige så effektiv som warfarin

> Lancet

Ximelagatran, som er en direkte trombinhæmmer, er mindst lige så effektivt som warfarin til forebyggelse af både tromboemboliske og hæmoragiske cerebrovaskulære sygdomme hos patienter med atrieflimmer. Det har desuden den væsentlige fordel, at det administreres i faste orale doser uden behov for rutinekontrol.

Dette er hovedkonklusionerne på en stor randomiseret, multicenterundersøgelse gennemført i 23 lande, herunder Danmark, som blev publiceret i november i Lancet. Undersøgelsen, som ikke var blindet, blev finansieret af AstraZeneca.

I alt blev 3.407 patienter behandlet i gennemsnitlig 17 måneder med enten 36 mg ximelagatran to gange dagligt eller warfarin (med et INR-niveau mellem 2 og 3). Alle patienterne havde atrieflimmer og mindst én risikofaktor for apopleksi. Gennemsnitsalderen var 70 år.

Antallet af svære apopleksitilfælde, dødsfald og svære blødninger var sammenfaldende i de to grupper. Patienterne i ximelagatrangruppen havde dog en signifikant lavere risiko for blødninger, hvis både større og mindre hæmoragier tages i betragtning.

Den vigtigste uønskede virkning var en forhøjet serum-alanin-aminotransferase (tre gange over den øverste grænse hos 6% af ximelagatranpatienterne). Enzymets niveau normaliseredes uden kliniske sequelae enten spontant eller efter behandlingsophør.

»Hvis ellers ikke dagsprisen for den nye behandling bliver for høj, kan man meget vel forestille sig at warfarin vil blive erstattet at dette nye produkt, idet der er indlysende fordele. Man slipper for den ofte hyppige kontrol af INR, hvilket i sig selv er en økonomisk besparelse for samfundet«, kommenterer Kaj Winther fra Koagulationslaboratoriet, Amtssygehuset i Gentofte. »Patienten er nu frit stillet: skal ikke længere afholde sig fra visse grøntsager, skal ikke bruge tid og penge på transport til blodprøvetagning og undertiden med en vis spænding afvente svar og nyt doseringsforslag«.

Executive Steering Committee on behalf of the SPORTIF III Investigators. Stroke prevention with the oral direct thrombin inhibitor ximelagatran compared with warfarin in patients with non-valvular atrial fibrillation (SPORTIF III). Lancet 2003;362:1691-8.

Olanzapin er ikke bedre end haloperidol til skizofrenibehandling

> JAMA

Det nyere og dyrere antipsykotiske præparat olanzapin er ikke bedre end haloperidol kombineret med benztropin ved behandlingen af skizofrenipatienter, i hvert fald når man sammenligner præparaternes effekt på symptomer, compliance, ekstrapyramidale symptomer eller livskvalitet. Dette er hovedkonklusionen på en stor, dobbeltblindet og randomiseret undersøgelse publiceret i november i JAMA.

»Ingen undersøgelse har sammenlignet den langvarige effektivitet af olanzapin eller af andre atypiske antipsykotiske præparater på nær clozapin med effektiviteten af et konventionelt præparat«, skriver førsteforfatteren Robert Rosenheck fra Veterans Affairs Connect icut Health Care System (West Haven, Connecticut).

Ud fra 4.286 patienter blev 309 inddraget i studiet. Alle var kendt under diagnosen skizofreni eller skizoaffektiv psykose ifølge det amerikanske psykiatriske klassifikationssystem (DSM-IV). Ca. halvdelen blev behandlet med olanzapin i doser fra 5 til 20 mg dagligt (doseringen afhang af en klinisk vurdering). De andre patienter modtog ligeledes 5 til 20 mg haloperidol dagligt samt benztropin givet profylaktisk mod ekstrapyrimidale bivirkninger (1 til 4 mg dagligt).

Efter 12 måneders behandling kunne forskerne konstatere, at der ikke var nogen signifikant forskel i hverken positive, negative eller ekstrapyramidale symptomer og heller ikke på de fleste af de øvrige parametre. Olanzapin var dog forbundet med lavere forekomst af tardiv dyskinesi og akatisi. Forskerne konstaterede desuden en gunstig effekt på hukommelsen og den motoriske funktion.

»Disse resultater er betydeligt mindre favorable over for olanzapin end resultaterne fra tidligere undersøgelser«, kommenterer forskerne.

»Dette velgennemførte studie understreger betydningen af, at det ikke er alle grupper med skizofreni og skizoaffektiv sygdom, der i væsentlig grad profiterer af andengenerations- antipsykotika«, kommenterer Henrik Lublin fra Psykiatrisk Klinik O, H:S Rigshospitalet. »De i studiet inkluderede patienter har alle svær symptomatologi og et gennemsnitligt sygdomsforløb på mere end 20 år. Studiet udsiger derfor intet om, hvordan det ville gå en gruppe med f.eks. førsteepisode-skizofreni«.

Rosenheck R, Perlick D, Bingham S et al. Effectiveness and Cost of Olanzapine and Haloperidol in the Treatment of Schizophrenia. JAMA 2003;290:2693-702.