Kortnyt

Erytropoietin forringer cancerbehandling

> Lancet

Erytropoietin-behandling af patienter med hoved-hals-cancer har en gavnlig effekt på deres anæmi, men ikke på den progressionsfrie overlevelse (lokoregionale kontrol). Tværtimod: En artikel publiceret i oktober i Lancet viser, at den progressionsfrie overlevelse endda bliver forværret.

Michael Henke fra Abteilung Strahlenheilkunde der Radiologischen Universitätsklinik (Freiburg, Tyskland) og kollegaer fra blandt andet medicinproducenten Roche undersøgte prospektivt 351 patienter, som fik strålebehandling for maligne tumorer i munden, pharynx og larynx. Alle havde et lavt hæmoglobintal.

»Radioterapiens gavnlige effekt på cancerpatienter er mindre udtalt, når der samtidig er anæmi, og det er blevet foreslået, om anæmikorrektionen kunne reversere denne hæmoglobineffekt«, skriver forskeren.

For at undersøge denne hypotese, blev patienterne delt i to grupper. 171 patienter fik ud over den sædvanlige strålebehandling en subkutan placeboindgift tre gange ugentligt, mens 180 patienter fik en indsprøjtning med epoetin ß. Både placebo- og epoetin ß-behandlingen startede 10-14 dage før radioterapien og varede indtil dens slutning.

Epoetinbehandlingen havde en klar og positiv effekt på hæmoglobinniveauet i forhold til placebobehandlede patienter. Men den progressionsfrie overlevelse var signifikant ringere blandt patienter, der modtog epoetin. Især patienter, der blev strålebehandlet efter inkomplet resektion, havde negativ effekt af epoetin: deres progressionsfrie overlevelse var i gennemsnit 377 dage, mens den for patienterne i placebo gruppen var 1.791 dage.

»Der har hidtil ikke været evidens for, at erytropoietinbehandling under strålebehandling forbedrer resultaterne, men heller ikke indtil nu for det modsatte. Erytropoietin anvendes derfor ikke i rutinebehandlingen«, kommenterer Lena Krog Specht fra Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

»Den danske hoved-hals-cancergruppe er i gang med randomiserede undersøgelser, hvori flere patienter end i Lancet-undersøgelsen indgår, og resultaterne imødeses med stor interesse.«

Henke M, Laszig R, Rübe C et al. Erythropoietin to treat head and neck cancer patients with anaemia undergoing radiotherapy. Lancet 2003;362:1255-60.

En cervixcytologisk screening hvert tredje år er nok

> N Engl J Med

Kvinder, som har fået foretaget mindst tre negative cervixcytologiske undersøgelser, kan nøjes med at fortsætte med disse screeningsundersøgelser en gang hvert tredje år. Dette er konklusionen af en stor retrospektiv undersøgelse med data fra ca. en million kvinder i USA, som er publiceret i oktober i New England Journal of Medicine.

Ifølge forskere fra Centers for Disease Control and Prevention (Atlanta) og fra flere amerikanske universiteter, som er med i undersøgelsen, er der mange kvinder og læger, som ikke følger de retningslinjer, der anbefaler, at cervixcytologiske screeningsundersøgelser foretages en gang hvert tredje år. »Modstand mod de mindre hyppige undersøgelser kan skyldes opfattelsen af, at de er forbundet med en uacceptabel øget risiko for cervixcancer«, skriver førsteforfatteren George Sawaya fra University of California i San Francisco. En forklaring på denne opfattelse er muligvis, at »der ikke vides noget om øget risiko for cervixcancer associeret med screeninger, som er mindre hyppige end en gang om året«.

Forskerne bestemte prævalensen af biopsiverificeret cervikal neoplasi blandt i alt 938.576 kvinder mellem 30 og 64 år. Data stammer fra et nationalt register og inkluderer den endelige histologiske undersøgelse. De anvendte derefter en matematisk model baseret på sygdommens naturforløb.

»Sundhedsstyrelsen anbefaler organiseret screening for livmoderhalskræft og dens forstadier af kvinder mellem 23 og 59 år, hvert 3. år. Disse retningslinjer følges af alle amter i Danmark, hvad angår screeningshyppighed«, kommenterer Susanne Holck fra Patologisk-anatomisk Afdeling, Hillerød Sygehus. »Med henblik på øget detektionsrate af det præinvasive stadie må større indsats for at øge deltagerprocenten, der i nogle amter er knap 60%, anses for en mere rationel anvendelse af ressourcerne«.

Sawaya GF, McConnell KJ, Kulasingam SL et al. Risk of Cervical Cancer Associated with Extending the Interval between Cervical-Cancer Screenings. N Engl J Med 2003;349:1501-9.

Sygeplejerskers uddannelsesniveau påvirker mortalitet

> JAMA

Kirurgiske patienter har en lavere mortalitetsrisiko, hvis de opereres på sygehuse med en større andel af højtuddannede sygeplejersker. En stigning på 10% i andelen af sygeplejersker med mindst en bachelorgrad kan korreleres til en 5% nedsættelse af mortaliteten.

Dette er nogle af konklusionerne fra en artikel publiceret i september i Journal of the American Medical Association, som undersøgte data fra 232.342 kirurgiske patienter (ortopæd-, kar- og almenkirurgi) på 168 sygehuse i den amerikanske delstat Pennsylvania. Patienterne blev alle opereret mellem april 1998 og november 1999.

»Sygeplejersker udgør frontlinjen, der hurtigst kan observere komplikationer og reagere på dem«, forklarer hovedforfatteren Linda Aiken fra University of Pennsylvania (Philadelphia). Ifølge Aiken kan sygeplejerskers kliniske dømmekraft delvist forklare korrelationen mellem uddannelsesniveau og mortaliteten. I USA findes der tre former for sygeplejerskeuddannelser, hvoraf kun den ene svarer til et bachelorniveau.

Forskeren observerede, at andelen af sygeplejersker med mindst en bachelorgrad varierede på de i undersøgelsen inkluderede sygehuse fra 0 til 77%. Andre faktorer, der kunne påvirke patientmortaliteten, blev der justeret for i undersøgelsen, som eksempelvis sygehusets størrelse og teknologiske niveau, antal sygeplejersker pr. patient, sygeplejerskernes erfaring samt hvorvidt kirurgen havde opfyldt videreuddannelseskrav (dvs. var »board certified«). Forskerne observerede tillige, at sygeplejerskernes erfaring ikke kunne korreleres til mortaliteten.

»Den traditionelle opfattelse, der tidligere herskede blandt danske sygeplejersker om betydningen af, at sygeplejerskernes erfaring var vigtigere end uddannelse, er nu erstattet af opfattelsen: ingen teori uden praksis og ingen praksis uden teori«, kommenterer oversygeplejerske Elna Braüner fra Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling C, Amtssygehuset i Herlev. »I dag er der over 30 sygeplejersker med en ph.d-grad, en ny epoke, der er et resultat af den teoretiske indsigt i, at en videnskabelig tilgang og forskning er nødvendig også i sygeplejen.«

Aiken LH, Clarke SP, Cheung RB et al. Educational Levels of Hospital Nurses and Surgical Patient Mortality. JAMA 2003;290:1617-23.

Metformin medfører ovulation i polycystisk ovariesyndrom

> BMJ

Metforminbehandling alene eller i kombination med clomifen er en effektiv behandling af oligomenorré eller anovulation hos kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCO), konkluderer en metaanalyse publiceret i oktober i British Medical Journal.

Jonathan Lord og kollegaer fra Derriford Hospital (Plymouth, Devon, Australien) inkluderede 13 randomiserede kontrollerede studier, med i alt 543 kvinder. De vurderede effekten af metformin, sammenlignet med enten placebo eller ingen behandling, eller metformin og clomifen over for clomifen alene. PCO-diagnosen var stillet på baggrund af konsensuskriterier, oligomenorré eller påvist anovulation og hyperandrogenisme med eksklusion af andre endokrinopatier. I ti af de indgåede studier blev diagnosen tillige verificeret ved ultralydscanning. Metaanalyser viste, at metforminbehandling medførte ovulation hos 46% af kvinderne, sammenlignet med 26% hos kvinder i placebobehandling. Kombinationen metformin og clomifen medførte ovulation hos 76% af kvinderne sammenlignet med 42% hos kvinder i clomifenbehandling alene. Kun hos kvinder i behandling med metformin og clomifen (tre studier) fandtes en gunstig effekt på antallet af graviditeter. Metforminbehandling fandtes ydermere at have en gunstig effekt på det metaboliske syndrom, som forekommer hos mange kvinder med PCO, idet der påvistes signifikante reduktioner i fastekoncentrationer af insulin og LDL-kolesterol samt fald i blodtrykket. Der var ingen alvorlige bivirkninger ved metforminbehandling.

Forfatterne konkluderer, at metformin er en effektiv behandling af oligomenorré eller anovulation hos kvinder med PCO og kan bruges som supplement til generelle livsstilsændringer. Behandlingen bør derimod ikke erstatte øget fysisk aktivitet og diæt.

»I Danmark har alle fertilitetsklinikker anvendt behandlingen i nogle år. Metaanalysen bekræfter, at dette tilbud er kommet for at blive. I tillæg kan man glæde sig over, at behandlingen ikke kræver synderlig monitorering og kan have gunstige effekter som vægttab samt øget subjektivt velbefindende«, observerer Bent Ottesen fra Juliane Marie Centret, H:S Rigshospitalet.

Lord JM, Flight IHK, Norman RJ. Metformin in polycystic ovary syndrome: systematic review and meta-analysis. BMJ 2003;327:951-6.