Skip to main content

Kortnyt

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. nov. 2005
6 min.

Kompressionsstrømper halverer forekomsten af posttrombotisk syndrom

> Ann Intern Med

Kompressionsstrømper kan halvere incidensen af komplikationer efter dyb venøs trombose (DVT). Dette er hovedkonklusionen på et studie udgået fra Universitetshospitalet i Padua, Italien, og publiceret i august i Annals of Internal Medicine.

I alt 180 konsekutive patienter med førstegangs symptomatisk DVT, bekræftet med ultralyd, blev randomiserede til enten at bruge kompressionsstrømper eller ej ved udskrivelsen. Strømperne, som blev forsynet at det firma, der finansierede studiet, dækkede læggene op til knæet og ydede et tryk på 30 til 40 mm Hg på ankelniveau. Patienterne, der i gennemsnit var 62 år, blev alle behandlede med heparin under indlæggelsen, efterfulgt af 3-6 måneders vitamin-K antagonist. Patienterne blev fulgt i tre år, og forekomsten af posttrombotisk syndrom blev vurderet efter en valideret skala, baseret på fem symptomer (fx tyngdefornemmelse og kramper) og seks kliniske fund (fx ødem og pigmentering). Blandt patienterne, der havde brugt kompressionsstrømper, havde 23 af 90 (26%) posttrombotiske sequelae, hvilket var en halvering i forhold til forekomsten blandt kontrolpatienterne, 44 af 90 (49%). Alle på nær én, blev konstateret i løbet af de første to år - og 80% inden for 6 mdr. Seks patienter frafaldt interventionsgruppen, fem på grund af problemer med strømperne.

»Undersøgelsen viser, at den udbredte praksis, at anbefale kompressionsstrømper efter DVT, ikke alene virker, men faktisk kan halvere forekomsten af følgetilstande«, siger professor Torben V. Schroeder, fra Rigshospitalets Karkirurgiske Afdeling »og det med brug af en knæstrømpe off-the-rack. Et overraskende bifund var, at posttrombotiske symptomer opstod hurtigt - hos de fleste allerede inden 6 måneder.«

Prandoni P, Lensing AWA, Prins MH et al. Below-knee elastic compression stockings to prevent the post-thrombotic Syndrome. Ann Intern Med 2004;141:249-56.

Lavere postprandial hyperglykæmi reducerer intima-media-tykkelse i a. carotis hos diabetikere

> Circulation

Nyere epidemiologiske studier antyder, at postprandial hy-perglykæmi er en langt større uafhængig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom end fastende hyperglykæmi.

Det er uklart, hvorvidt specifik behandling af postprandial hyperglykæmi medfører større fordele relativt til behandlinger, som reducerer det gennemsnitlige blodsukker tilsvarende.

I et nyligt publiceret studie i Circulation fra juli 2004 fandt forskere fra Second University of Naples, Italien, at behandling af type 2-diabetikere med repaglinide, som specifikt reducerer den postprandiale hyperglykæmi, medførte en signifikant større reduktion i intima-media-tykkelse i arteria carotis (CIMT), i forhold til behandling med det langtidsvirkende sulfonylurinstof glyburide, trods samme reduktion i glykeret hæmoglobin (HbA1c).

Deltagerne, som ikke tidligere havde modtaget medicinsk behandling for deres diabetes, blev randomiseret til behandling med enten repaglinide (n=88), 1 til 12 mg i døgnet fordelt på tre doser taget før måltiderne, eller glyburide (n=87),

5 til 20 mg i døgnet, ligeligt fordelt før morgen- og aftens-måltidet.

Tolv måneders behandling medførte samme reduktion i HbA1c (-0.9%). Hos 52% i repaglinidgruppen og 18% i glyburidgruppen (p=0,01) fandtes regression i CIMT på mindst 0,02 mm.

Henrik Sillesen, Karkirurgiske Afdeling, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Tykkelsen af intima-media i arteria carotis er en velkendt surrogatparameter, der er vist prædiktiv for død, AMI og apopleksi. Der er tale om små ændringer i karvægstykkelsen over tid (1/10 mm forskelle), og eftersom målemetoden har en relativt begrænset opløsningevne, er det som regel nødvendigt med et betydeligt antal patienter (hundreder/tusinder) fulgt i en del år for at vise en forskel. Nærværende studie beskriver et relativt lille antal patienter fulgt i kun et år.

Set i lyset af den noget uafklarede patogenetiske betydning af postprandial hyperglykæmi jævnfør Madsbad et al's oversigt må resultatet tages med et vist forbehold.«

Esposito K, Giugliano D, Nappo F et al. Regression of carotid atherosclerosis by control of postprandial hyperglycemia in type 2-diabetes mellitus. Circulation 2004;110:214-9.

Madsbad S, Brock B, Schmitz O. Postprandial hyperglykæmi. Ugeskr Læger 2003;165:3149-53.

Sodavand associeres med øget vægtstigning og diabetes blandt voksne

> JAMA

Selv om det er velkendt, at indtagelse af sodavand er associeret med øget obesitasrisiko blandt børn, er der begrænset evidens for de metaboliske følger hos voksne. Forskere fra bl.a. Harvard School of Public Health har derfor vurderet effekten af sukkertilføjede drikkevarer på vægten og på type 2-diabetes-incidensen hos 91.240 kvinder fra 1991 til 1999. Deres resultater blev publiceret i august i Journal of the American Medical Association.

Analyserne er en delundersøgelse af Nurses' Health Study II, en prospektiv kohorteundersøgelse påbegyndt i 1989 med 117.000 kvinder mellem 24 og 44 år ved studiestart. Hvert andet år udfylder kvinderne et spørgeskema, som inkluderer sundhedsmæssige og livsstilsmæssige punkter, herunder over hundrede kostrelaterede spørgsmål.

De kvinder, som gennem mindst fire år øgede deres indtagelse af sukkertilføjede drikkevarer (sodavand, saftevand og lignende) fra en eller færre gange om ugen (»en gang« defineret som en »sædvanlig mængde«) til mindst en gang om dagen havde signifikant større vægtstigninger i de to fireårige perioder (4,7 hhv. 4,2 kg) end de kvinder, som havde uændret indtagelsesmønstre (uanset om det var lav eller høj indtagelse). Kvinder, som reducerede indtagelsen, havde de laveste vægtstigninger (1,3 hhv. 0,2 kg i hver periode).

De kvinder, som drak sodavand mindst en gang om dagen, havde en 1,8 gange større risiko for at udvikle diabetes end de kvinder, som indtog færre end én sodavand om måneden.

Per Løgstrup Poulsen, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus, kommenterer: »Resultaterne er bemærkelsesværdige også set i dansk perspektiv: Det gennemsnitlige forbrug af læskedrikke i Danmark er steget med 90% i perioden 1987-2001 og har nu stabiliseret sig på et svarende til cirka en sodavand/indbygger/dag. I samme periode er antallet af fede (BMI 30) 16-29-årige danske mænd tidoblet.«

Schulze MB, Manson JE, Ludwig DS et al. Context sugar-sweetened beverages like soft drinks and fruit punches contain large amounts of readily absorbable sugars and may contribute to weight gain and an increased sugar-sweetened beverages, weight gain, and incidence of type 2-diabetes in young and middle-aged women. JAMA 2004;292:927-34.

Crohn-patienter har oftere mykobakterier i perifert blod end andre personer

> Lancet

Patienter med Crohns sygdom har flere Mycobacterium avium paratuberculosis (MAP) i perifert blod end patienter med colitis ulcerosa eller personer uden inflammatoriske tarmsygdomme ifølge en artikel publiceret i september i Lancet.

Den mulige rolle, en eller flere mikroorganismer spiller i Crohn-patogenese, er kontroversiel. Især MAP har været undersøgt, men forsøgene har været præget af vanskeligheder med at dyrke denne langsomt voksende mykobakterie eller med at identificere den med almindelige farvnings teknikker. Alligevel er der tidligere blev påvist en større prevalens af MAP i biopsier fra Crohn-patienter i forhold til kontrolpersoner.

Saleh Naser fra University of Central Florida i Orlando og kolleger har undersøgt MAP i det perifere blod både med PCR-teknikker og dyrkning. Der blev udtaget blodprøver fra 28 Crohn-patienter, 9 colitis ulcerosa-patienter og 15 raske kontrolpersoner. Dyrkning for MAP var positiv i 50% (14) af Crohn-patienterne, 22% (2) af patienterne med colitis ulcerosa og ingen af kontrolpersonerne. DNA-fragmenter blev påvist i 46% (13) af Crohn-patienterne, 45% (4) af colitis ulcerosa-patienterne og 20% (3) af kontrolpersonerne. Der blev ikke fundet korrelation mellem påvisning af MAP og immunosuppressiv behandling.

»Disse data støtter hypotesen, at MAP kan være en ætiologisk årsag til Crohns sygdom«, konkluderer forskerne.

Jens F. Dahlerup, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus kommenterer: »Forekomsten af MAP DNA både hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom og hos raske kontrolpersoner er forenelig med, at udsættelsen for MAP generelt er udbredt i vort miljø. Forklaring på, at man kun hos patienter med colitis ulcerosa og især Crohns sygdom kan dyrke MAP, kan være en primært ændret immunologisk reaktion. Vi afventer resultaterne af en i 1999 blandt Crohn-patienter iværksat undersøgelse af placebo versus 2-års behandling med tre antibiotika rettet mod MAP.«

Naser SA, Ghobrial G, Romero C et al. Culture of mycobacterium avium subspecies paratuberculosis from the blood of patients with Crohn's disease. Lancet 2004;364:1039-44.