Kortnyt

Inflammationsenzym afslører risiko for koronarsygdom ...

> N Engl J Med

Et enzym produceret af aktiverede leukocytter har en prædiktiv værdi for akut myokardieinfakt (AMI) og for kardiovaskulær-relateret dødsfald, samt for behovet for revaskularisation. Ifølge en artikel publiceret i oktober i New England Journal of Medicine kan en enkelt forhøjet måling af myeloperoxidase i plasma associeres til en hø-jere risiko for disse kardiovaskulære hændelser, selv når andre markører, herunder troponin, er negative.

»Plasma-myeloperoxidase-målinger korreleres med troponin-niveauer [...]«, skriver førsteforfatteren Marie-Luise Brennan fra Cleveland Clinic Foundation (Ohio). »Men troponin-forhøjelsen kan først måles efter 3- 6 timer fra myokardielæsionen, hvorimod myeloperoxidase er signifikant forhøjet allerede ved patientens ankomst/ indlæggelse«.

Ifølge forfatterne kan myeloperoxidase anvendes som markør for ustabil angina, som er forløber for myokardienekrose og derfor en prædiktor for en sårbar plaque.

I undersøgelsen målte forskerne plasma-myeloperoxi-dase blandt 604 konsekutive patienter, som præsenterede sig med brystsmerter på en akut modtagelsesafdeling. Den initiale måling kunne korreleres til en øget risiko for kardiovaskulære hændelser både 30 dage og 6 måneder efter de initiale symptomer (odds-ratio på 4,7 for begge intervaller). Forfatterne konkluderer, at plasma-myeloperoxidase kunne være en del af den initiale risikovurdering blandt patienter, som præsenterer sig med brystsmerter.

»Myeloperoxidase synes at afspejle den inflammatoriske aktivitet i de ustabile koronarlæsioner ved akut koronarsyndrom og dermed prognosen for disse patienter«, kommenterer Peter Riis Hansen fra Kardiologisk Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte.

Brennan M, Penn MS, Lente FV et al. Prognostic Value of Myeloperoxidase in Patients with Chest Pain. N Engl J Med 2003;349:1595-604.

... som også kan forudses af et koronarplaque-enzym

> Circulation

En metalloproteinase kendt som pregnancy-associated plasma protein (PAPP-A) har en prædiktiv værdi ved akut koronarsygdom.

Ifølge en finsk undersøgelse publiceret i oktober i Circulation kan en enkelt plasma PAPP-A-måling korreleres til en signifikant øget risiko for iskæmisk hjertesygdom eller behov for revaskularisation blandt patienter, som præsenterer akut myokardieinfarkt (AMI)-symptomer men som har negative troponin-værdier.

»Omkring to tredjedele af de patienter, som præsenterer AMI-symptomer, har et normalt troponin-niveau«, skriver Juha Lund fra University of Turku, som forklarer, at »risikovurdering for disse patienter har stor klinisk betydning«.

Ifølge forfatterne er PAPP-A produceret i ustabile, men ikke i stabile koronarplaques og kan derfor betragtes som markør for aterosklerotisk plaque-aktivitet. »[PAPP-A] kunne være involveret i nedbrydningen af plaquets ekstracellulærmatrix samt i svækkelsen af den fibrøse kappe«, observerer forfatterne. Undersøgelsen omfattede 200 konsekutive patienter, som blev indlagt til observation for akut koronarsygdom, hvori 136 var troponin-negative i de første 24 timer. Blandt disse blev PAPP-A målt ved indlæggelsen samt igen efter 6, 12 og 24 timer.

Efter seks måneders observation præsenterede 19% af de troponin-negative patienter en primær kardiovaskulær hændelse (kardiovaskulært dødsfald, AMI eller revaskularisering). Blandt disse havde patienter med en PAPP-A på mindst 2,9 mIU/L risiko for en primær kardiovaskulær hændelse, der var 4,6 gang højere end blandt dem, der havde lavere PAPP-A-niveauer. Blandt patienterne med en PAPP-A på mindst 4,5 mIU/L var den relative risiko endnu højere: 6,9%.

Forfatterne konkluderer, at PAPP-A-måling i indlæggelsens første døgn ville kunne anvendes med henblik på at forhøje sikkerheden i forbindelse med en tidlig udskrivelse af troponin-negative patienter.

»I lighed med andre nye koronare risikomarkører, som f.eks. C-reaktivt protein og brain natriuretic peptide, er PAPP-A og myeloperoxidase formentligt mere sensitive og delvist uafhængige af de etablerede risikoparametre, som f.eks. S-troponiner og EKG-forandringer«, skriver Peter Riis Hansen fra Amtssygehuset i Gentofte. »Der er ingen tvivl om, at de nye markører, samt f.eks. screening for risikofyldte genpolymorfier, vil få indpas i fremtidens behandlingsalgoritmer ved akut koronarsyndrom«.

Lund J, Qin Q, Ilva T et al. Circulating Pregnancy-Associated Plasma Protein A Predicts Outcome in Patients With Acute Coronary Syndrome but No Troponin I Elevation. Circulation 2003;108:1924-6.

Kroniske sygdomme øger risikoen for faldepisoder

> BMJ

Ældre kvinder med kroniske sygdomme har en øget risiko for faldepisoder, konkluderer en tværsnitsundersøgelse fra Storbritannien publiceret i september i British Medical Journal. Debbie Lawlor og kollegaer fra University of Bristol undersøgte 4.050 kvinder i alderen 60-79 år, som havde udfyldt et spørgeskema, der blandt andet indeholdt spørgsmål om faldepisoder og medicinforbrug i de foregående 12 måneder, samt kroniske lidelser. Resultaterne blev sammenholdt med medicinske journaler fra praktiserende læger i 23 byer i England, Skotland og Wales.

Næsten 75% af kvinderne havde mindst én kronisk lidelse. I alt 17% havde haft én faldepisode inden for de foregående 12 måneder, mens 7% havde haft flere. Cirka 7% havde haft faldepisoder der havde medført kontakt til sundhedsvæsenet. Kvinder med mindst én faldepisode var ældre, havde højere body mass index og tog oftere medicin. Cirka 70% af alle kvinderne tog mindst én type medicin dagligt, mens ca. 15% tog fem eller flere medicintyper dagligt. Antallet af faldepisoder øgedes med øget antal af kroniske sygdomme. Kvinder med hjertesygdom eller cirkulatoriske forstyrrelser, KOL, depression eller artrose havde alle en øget risiko for faldepisoder, selv efter korrektion for medicinforbrug og andre faktorer. Der fandtes ingen sammenhæng mellem antallet af fald-episoder og brugen af medicin, efter korrektion for kroniske sygdomme og andre faktorer, fraset brugen af sovemedicin, anxiolytika og antidepressiva.

»I Danmark er udgifterne til medicin stadigt stigende, og det debatteres jævnligt, om nogle patienter, især ældre, får for megen medicin. Denne undersøgelse tyder på, at det først og fremmest er en eller flere kroniske sygdomme, der er årsag til faldrisikoen hos disse kvinder, og ikke den medicinske behandling«, kommenterer Erling Bjerregaard Pedersen fra Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus. »Studiet viser, at der ikke er grundlag for en generel påstand om, at patienter får for megen medicin«.

Lawlor DA, Patel R, Ebrahim S. Association between falls in elderly women and chronic diseases and drug use. BMJ 2003;327:712-5.

Incidensen af børneleukæmi er stabil i Norden

> J Natl Cancer Inst

Incidensen af både akut myeloblastær leukæmi (AML) og akut lymfoblastær leukæmi (ALL) hos børn har været stabil i Norden gennem de sidste 20 år, på trods af at studier peger på en stigende incidens i andre lande. Dette er konklusionen af en undersøgelse publiceret i oktober i Journal of the National Cancer Institute.

Lisa Lyngsie Hjalgrim fra Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, og kollegae r fra Danmark, Sverige, Norge og Finland undersøgte epidemiologiske tendenser i AML og ALL hos børn fra et patientregister, der dækker cirka 5 millioner børn under 15 år over en 20-årig periode.

»Kombinationen af etnisk homogenitet, et let tilgængeligt offentligt sundhedsvæsen samt en komplet registrering af alle børn med diagnosen leukæmi giver de nordiske lande unikke forhold til vurdering af incidenstendenser i akutte børne-leukæmier«, skriver forfatterne.

Forskerne identificerede 1.595 piger og 1.859 drenge med ALL og 260 piger og 224 drenge med AML. »Der kunne ikke konstateres nogen statistisk signifikant forskel på incidensen af ALL i løbet af de 20 år [januar 1982 til december 2001]«, skriver forskerne. Incidensen af AML var også stabil.

»De uændrede incidenstal for børneleukæmier sætter den forbedrede prognose for sygdommene i relief: i de samme 20 år er overlevelsen for børn uden recidiv af ALL steget fra 54% til 74%, efter recidiv fra 67% til 83%. For AML's vedkommende er overlevelsen uden recidiv steget fra 33% til 43%, efter recidiv fra 38% til 58%«, kommenterer Flemming Skovby fra Klinisk Genetisk Afdeling, H:S Rigshospitalet. »Centralisering af behandlingen i de enkelte lande og samarbejde om behandlingsprotokoller har været afgørende for disse imponerende fremskridt«.

Hjalgrim LL, Rostgaard K, Schmiegelow K et al. Age- and Sex-Specific Incidence of Childhood Leukemia by Immunophenotype in the Nordic Countries. J Natl Cancer Inst 2003;95:1539-44.