Skip to main content

Kortnyt

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

31. okt. 2005
6 min.

Scoringssystemet forudser risiko for apopleksi efter TCI

> Lancet

Risikoen for apopleksi i de første syv dage efter et transitorisk cerebral iskæmi (TCI)-tilfælde kan forudses. Forskere fra University of Oxford udviklede og validerede et scoringssystem med en høj prædiktiv værdi, som kan anvendes både i den primære og den sekundære sundhedssektor.

Forskerne udviklede scoringssystemet ved at følge op på 105.000 mennesker mellem 1981 og 1986. I perioden blev der konstateret sandsynlig eller bekræftet TCI hos 209 patienter, og i de efterfølgende syv dage blev der konstateret apopleksi hos 18 af disse. Scoringssystemet kaldtes ABCD (for age, blood pressure, clinical features og duration of symptoms).

ABCD-scoren har op til seks point i fire kategorier: alder ( 60 år = 1 point), blodtryk (systolisk > 140 mmHg og/eller diastolisk 90 mmHg = 1), kliniske symptomer (unilateral kraftnedsættelse = 2; taleforstyrrelse uden kraftnedsættelse = 1; andre = 0) samt symptomvarighed i minutter ( 60 = 2; 10-59 = 1; < 10 = 0).

Systemet blev testet og valideret på to andre store kohorter, den ene baseret på praktiserende læger (90.000 patienter) og den anden på en sekundær specialiseret TCI- klinik. Patienter med mindre end fem point havde en syvdages risiko for apopleksi på 0,4%, og 19 ud af 20 apopleksier skete blandt de 101 patienter med en ABCD-score på fem eller seks. Resultaterne på den anden kohorte var ligeledes prædiktive for TCI.

Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, kommenterer: »Den medicinsk profylaktiske behandling bør påbegyndes akut efter TCI, og ved carotisrelaterede symptomer skal der udredes for carotisstenose. Carotisendarterektomi bør optimalt udføres inden for to uger. I praksis er der ofte ventetider. ABCD-skoringssystemet er valideret, klinisk relevant og et enkelt system, hvorved patienter med stor risiko for tidlig recidivapopleksi kan identificeres. Disse patienter bør prioriteres til akut udredning og behandling i effektiviserede patientforløb.«

Rothwell PM, Giles MF, Flossmann E et al. A simple score (ABCD) to identify individuals at high early risk of stroke after transient ischaemic attack. Lancet 2005;366:29-36.

Personer med epilepsi, eller med epilepsi i familien, har øget risiko for skizofreni

> BMJ

Patienter med epilepsi har en 2-3 gange større risiko for udvikling af skizofreni eller skizofrenirelaterede psykotiske tilstande, konkluderer en stor dansk, befolkningsbaseret undersøgelse publiceret i juni på BMJ's hjemmeside. Studiet konkluderer også, at personer, som har familiær disposition for epilepsi, har en øget risiko for skizofreni og skizofrenirelaterede psykotiske tilstande (relativ risiko på 1,1 henholdsvis 1,2).

Førsteforfatteren Ping Qin og kollegaer, fra Aarhus Universitet, identificerede stort set alle de 2,3 millioner mennesker, som blev født i Danmark mellem 1950 og 1987, og sammenlignede oplysninger fra forskellige registre.

»Vi tror, at dette er det første befolkningsbaserede studie, som viser, at familiær disposition for epilepsi øger risikoen for skizofreni eller skizofrenilignende psykoser«, skriver forfattere.

Den relative risiko for skizofreni hos epilepsipatienter var 2,5, mens risikoen var 2,9 hos patienter med skizofreni, skizotypisk sindslidelse, akutte psykoser, inducerede paranoide psykoser, skizoaffektive psykoser samt uspecificerede ikkeorganiske psykoser. Der var ingen forskel mellem kønnene, men risikoen steg, jo ældre patienten var ved den første indlæggelse for epilepsi. Desuden korreleredes antallet af epilepsirelaterede indlæggelser positivt med risikoen for skizofreni.

Merete Nordentoft, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det er lykkedes forskerne at udnytte information fra flere danske registre særdeles dygtigt og kreativt. Jeg er sikker på, at der ikke er andre steder i verden, hvor det er muligt også at analysere

betydningen af familiemedlemmers sygdom. Undersøgelsen tyder på, at epilepsi og sygdomme i skizofrenispektret har et vist årsagsfællesskab i form af genetiske faktorer eller faktorer i omgivelserne. Undersøgelsen er et vigtigt skridt fremad i udforskningen af årsagsforhold og patogenese ved skizofreni«.

Qin P, Xu H, Laursen TM et al. Risk for schizophrenia and schizophrenia-like psychosis among patients with epilepsy. BMJ 2005;331:23.

Behandling af alle tilfælde af gestationel diabetes reducerer fødselskomplikationer

> N Engl J Med

Behandling af gestationel diabetes reducerer risikoen for perinatal morbiditet fra fire til en procent, konkluderer en randomiseret klinisk undersøgelse, publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Caroline Crowther fra University of Adelaide, Australien, er der uenighed om, hvorvidt screening for gestationel diabetes og normalisering af moderens blodglukose reducerer de risici, som er forbundet med sygdommen.

For at afklare spørgsmålet randomiseredes 490 gravide med kendt gestationel diabetes, til en intervention, som bestod af kostvejledning, blodglukose-monitorering og insulinbehandling om nødvendigt. Som kontrol blev 510 gravide med gestationel diabetes randomiseret til rutinemæssig behandling af graviditeten. Hverken det behandlende personale eller kvinderne i kontrolgruppen vidste, at der ved randomiseringen blev konstateret gestationel diabetes. Den behandlende læge kunne dog undersøge og behandle den gestationelle diabetes, hvis der i forløbet opstod mistanke om sygdommen. Alle kvinder var mellem den 24. og 34. uge i graviditeten. Den reducerede perinatale morbiditet inkluderede død, fastsiddende skuldre (skulderdystoci), fraktur og nerveparese. Flere børn fra kvinder i interventionsgruppen skulle til neonatal afdeling (71 vs. 61%) og fødte hyppigere ved en induceret fødsel (39 vs. 29%). Der var ingen forskel i kejsersnitsraterne (31 vs. 32%). Tre måneder efter fødslen havde kvinderne i interventionsgruppen lavere risiko for depression end kvinderne i kontrolgruppen, men disse data var kun tilgængelige for cirka halvdelen af kvinderne.

Niels Møller, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus, og Per Ovesen, Afdeling Y, Skejby Sygehus, kommenterer: »Studiet har vist, at opsporing og behandling af gestationel diabetes mindsker risikoen for alvorlige perinatale komplikationer med 75% og risikoen for makrosomi med over 50%. Man fandt, at den samlede forekomst af fosterdød, skulderdystoci, frakturer og pareser faldt fra 4% til 1% og forekomsten af macrosomi fra 21% til 10%. Studiet viser således klart, at tidligere tiders laissez faireholdning er ubegrundet, og at man bør screene for og behandle gestationel diabetes.«

Crowther CA, Hiller JE, Moss JR et al. Effect of Treatment of gestational diabetes mellitus on pregnancy outcomes. N Engl J Med 2005;352:2477-86.

Trimethropim lindrer symptomer hos kvinder med negativ urinstiks

> BMJ

En urinstiks, der er negativ for leukocytter og nitrit, bør ikke forhindre ordinationen af antibiotika til kvinder med tegn på nedre urinvejs-symptomer ifølge et randomiseret, placebokontrolleret klinisk forsøg. Resultaterne, som blev publiceret i British Medical Journal i juli, viser ifølge forfatterne, at negative urinstiksresultater har en god prædiktiv værdi for negativ urindyrkning, men ikke til respons på antibiotikabehandling.

Dee Richards og kollegaer fra Christchurch School of Medicine and Health Sciences, New Zealand, inkluderede i studiet 59 kvinder mellem 16 og 50 år, med dysuri og en urinstiks, som var negativ for både leukocytter og nitrit. I alt 26 kvinder blev randomiseret til trimethropim 300 mg dagligt i tre dage, mens 33 kvinder fik placebo. Deltagerne førte en symptomdagbog i syv dage og blev telefonisk interviewet den sidste dag.

I gennemsnit svandt dysuri tre dage efter randomiseringen blandt kvinder i behandlingsgruppen, mod fem dage blandt kontrolkvinderne. Tre dage efter randomiseringen havde 24% af kvinderne i trimethropimgruppen dysuri, mod 74% i kontrolgruppen.

Steen Walter, Urologisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, kommenterer: »I Danmark vil man være meget tilbageholdende med at behandle med antibiotika for de omtalte symptomer uden positiv dyrkning. Rådet vil være: drik rigeligt og lad vandet ofte. Derved mindskes symptomerne, risikoen for resistente bakterier undgås og miljøet belastes ikke.«

Richards D, Toop L, Chambers S et al. Response to antibiotics of women with symptoms of urinary tract infection but negative dipstick urine test results. BMJ 2005;331:143.