KORT_NYT

Nyere antipsykotika giver lavere mortalitet blandt ældre patienter

> N Engl J Med

Ældre patienter, som får ordineret typiske antipsykotika, har en næsten 60% højere risiko for at dø inden for behandlingens første 40 dage, i forhold til ældre patienter, som får ordineret atypisk antipsykotika. Over en seksmåneders periode er risikoen lidt lavere, cirka 40%.

Dette fremgår af et retrospektivt kohortestudie publiceret i december i New England Journal of Medicine. Philip Wang fra Harvard Medical School i Boston analyserede data fra 23.000 ældre patienter (mindst 65 år gamle), som fik påbegyndt behandling med et antipsykotisk præparat mellem 1994 og 2003.

Baggrunden for studiet var, at de amerikanske myndigheder havde udsendt en advarsel om at brug af atypiske antipsykotika i placebokontrollerede undersøgelser var forbundet med højere mortalitet blandt ældre. »Men risikoen i forbindelse med konventionelle præparater var ukendt«, skriver forfatterne.

Blandt de nyere antipsykotika blev aripiprazol, clozapin, olanzapin, quetiapin, risperidon og ziprasidon inkluderet. Konventionelle antipsykotika omfattede bl.a. perphenazin, haloperidol og chlorprothixen.

»For at perspektivere denne øgede risiko, var kun cancer, hjerteinsufficiens og hiv-infektion forbundet med højere risici ifølge vores analyser«, skriver forfatterne. »Hvis resultaterne bekræftes, tyder de på, at konventionelle præparater ikke bør erstatte de atypiske antipsykotika hos ældre.«

Merete Nordentoft, Psykiatrisk Afdeling E, H:S Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Forfatterne er opmærksomme på, at det, at de finder højere dødelighed blandt de ældre, der er i behandling med typiske stoffer sammenlignet med atypiske, kan være udtryk for, at ældre, som får ordineret typiske antipsykotika, kan være mere skrøbelige. Resultaterne står dog fast også efter grundig kontrol for kendte risikofaktorer. Undersøgelsen tyder på at typiske stoffer er forbundet med en mindst lige så høj risiko som atypiske stoffer, og der er under alle omstændigheder grund til at være særdeles omhyggelig med ordination af antipsykotika til ældre. En tilsvarende undersøgelse kan gennemføres i endnu større skala i Danmark ved brug af registeroplysninger, og det bør ske, da resultaterne er efterspurgte.«

Wang PS, Schneeweiss S, Avorn J et al. Risk of death in elderly users of conventional vs. atypical antipsychotic medications. N Engl J Med 2005;353:2335-41.

Større kombineret analyse finder ikke, at kostfibre beskytter mod kolorektal cancer

> JAMA

Forskellige epidemiologiske og interventionsstudier har gennem årene givet modstridende resultater om effekten af fiberindtag på kolorektal cancer.

En stor kombineret analyse af 13 prospektive kohortestudier publiceret i december i JAMA tyder nu på, at der ikke er nogen association mellem kostfibre og kolorektal cancer efter justering for kendte risikofaktorer for sygdommen.

Resultaterne viser dog, at et meget lavt kostfiberindtag korreleres med en beskedent øget risiko for kolorektal cancer, og at bare et moderat indtag (over 10 g om dagen) forebygger den øgede risiko. Analyserne viser også, at et højere indtag ikke yderligere reducerer risikoen, hverken for kolorektal cancer samlet eller for rektal cancer alene.

Stephanie Smith-Warner fra Harvard School of Public Health i Boston analyserede data omfattende 726.000 personer, som blev fulgt mellem 6 og 20 år. I opfølgningsperioden blev der registreret cirka. 8.100 tilfælde af kolorektal cancer.

Selvom resultaterne tyder på, at risikoen for kolorektal cancer var omvendt associeret med fiberindtag, konkluderer forfatterne, at associationen forsvandt efter justering for bl.a. body mass index, tobaksrygning, alkoholforbrug og indtag af rødt kød. Der var heller ingen association mellem sygdommen og de forskellige typer kostfibre.

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Gastroenterologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Allerede siden det europæiske multicenterstudie blev publiceret i Lancet i 2005 har det været klart, at kostfibre ikke er nogen Panacea som profylakse mod kolorektal cancer, men det skal ikke ændre den generelle anbefaling om indtagelse af flere kostfibre.«

Park Y, Hunter DJ, Spiegelman D et al. Dietary fiber intake and risk of colorectal cancer. JAMA 2005;294:2849-57.

Nye rotavirus-vacciner er effektive mod gastroenteritis

> N Engl J Med

I det samme nummer af New England Journal of Medicine udkom resultater fra to store undersøgelser, der testede vacciner mod rotavirus-gastroenteritis. Vaccinerne, som gives peroralt, er sikre og har en høj effektivitet.

Miguel O'Ryan fra University of Chile, Santiago, og kollegaer fra 11 lande i Latinamerika testede et produkt baseret på et svækket G1P[8]-virus, den hyppigste humane rotavirus. Cirka 60.000 børn blev randomiseret til enten to doser af vaccinen eller placebo. Vaccinens effektivitet (efficacy) mod indlæggelser eller svær gastroenteritis på grund af rotavirus var 85%. Effektiviteten var 100% mod meget svær rotavirusgastroenteritis (defineret ved valideret skala). Indlæggelser på grund af diaré uanset årsag reduceredes med 42%. Seks børn i vaccinationsgruppen og syv børn i placebogruppen havde intussusception.

Penny Heaton fra Merck Reserach Laboratories, og kollegaer fra finske og amerikanske centre undersøgte en human-bovin stamme mod fem humane serotyper, G1, G2, G3, G4 og P[8]: 68.000 børn i alderen 6-12 uger blev randomiseret til enten placebo eller vaccination (tre orale doser med 4-10 ugers mellemrum). Vaccinen reducerede antallet af indlæggelser og skadestuebesøg med 95%, og effektiviteten mod svær gastroenteritis (uanset årsag) var 98%. Effektiviteten mod gastroenteritis på grund af de specifikke rotavirus-stammer var 74%. Intussusception skete blandt 12 børn i vaccinationsgruppen og 15 børn i placebogruppen.

Karsten Hjelt, Børneafdeling L, Amtssygehuset i Glostrup, kommenterer: »De to store, velgennemførte rotavirus-vaccine-studier demonstrerer overbevisende, at de to nye vaccinekandidater ikke medfører øget hyppighed af intestinal invagination. Dertil kommer overbevisende effekt over for rotavirusinfektionssymptomer - specielt de alvorlige. Det ene studie er gennemført i Latinamerika med et supplement af finske børn (10%), og det andet er gennemført i udviklede lande. Begge vacciner administreres oralt. Alt tyder på, at der er tale om et gennembrud inden for rotavirus-vaccination med mulige store konsekvenser for børn i såvel udviklede som udviklingslandene. Herhjemme motiverer resultaterne til, at anvendelse af rotavirus-vaccination til danske børn genovervejes.«

Glass RI, Parashar UD. The promise of new rotavirus vaccines. N Engl J Med 2006;354:75-7.

Immunrespons i kolorektal tumor kan relateres til prognose

> N Engl J Med

Kolorektale tumorer, som har infiltrater af immunceller, kan korreleres til en bedre prognose end dem, der ikke har infiltrater, konkluderer et studie publiceret i december i New England Journal of Medicine.

Franck Pagès fra Universitet Paris 6, Frankrig, og kollegaer undersøgte 959 tumorbiopsier for tidlige metastasefund, som omfatter venøse embolier, lymfatisk og perineural invasion. De tumorer, som var negative for tidlig meta stasering, havde en bedre prognose end dem, der var positive (median 27 måneder versus 3 måneder).

Men de metastase-negative tumorer havde også signifikant flere infiltrater af immunceller. Ved hjælp af microarray-teknologi fandt forskerne, at disse tumorer havde mere messenger-RNA for proteiner og celler relateret til et Th-1/CD8+-immunrespons (cellulær type), såsom interferon-gamma og cytotoksicitet. Der var samtidigt ikke en øget ekspression af inflammations-relaterede eller immunsuppresive molekyler. Tumorerne udviste også tegn på, at der skete en aktiv migration og differentiering af T-celler.

Ifølge forfatterne tyder disse fund på, at inflammation ikke spiller en vigtig rolle for tidlig metastase, hvorimod kroppens immunrespons er afgørende for tumorprogressionen og prognose.

Mogens Claësson, Medicinsk-Anatomisk Institut, Panum Instituttet, kommenterer: »Resultaterne bekræfter således Burnett og Thomas's 45 år gamle immune surveillance hypothesis om det cellulære immunsystems betydning for eliminering af celler med neoplastiske forandringer og hæmning af tumorvækst. Resultaterne understøtter det rationelle grundlag for vaccination af cancerpatienter med tumorspecifikke antigener, idet en sådan vaccination netop øger mængden af tumorinfiltrerende immunceller.«

Pagès F, Berger A, Camus M et al. Effector memory T cells, early metastasis, and survival in colorectal cancer. N Engl J Med 2005;353:2654-66.