Kortnyt

Skizofreni hæmmer patientens sociale udvikling længe før første indlæggelse

> Arch Gen Psychiatry

Skizofreni kan hæmme muligheden for både at etablere familie og blive integreret på arbejdsmarkedet længe inden pa tientens første psykiatriske indlæggelse, ifølge et dansk studie publiceret i januar i Archives of General Psychiatry.

Esben Agerbo fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, og kolleger sammenholdt data fra de danske registre vedrørende psykiatriske indlæggelser, dødsårsager og arbejdsmarked. De identificerede 5.341 patienter som mellem 1970 og 1999 blev diagnosticeret med skizofreni. Hver patient blev koblet til en kontrolgruppe bestående af ti mennesker af samme alder og køn, som aldrig havde været indlagt på grund af skizofreni.

Forskerne konstaterede at personer, som senere fik konstateret skizofreni, oftest boede alene og var arbejdsløse eller på anden måde var uden for arbejdsmarkedet. Dette kunne konstateres op til 19 år før patienternes første indlæggelse.

Ifølge forfatterne er der to mulige forklaringer på resultaterne. Enten kan vedvarende sociale og økonomiske problemer korreleres med den første psykiatriske indlæggelse eller, som de konkluderer, hæmmer skizofreni individets sociale og økonomiske udvikling længe før den første psykiatriske indlæggelse.

Desuden fandt forskerne, at sandsynligheden for at være ugift eller uden en fuldtidsbeskæftigelse blandt patienter, der efterfølgende fik diagnosticeret skizofreni, var signifikant hø-jere op til 25 år efter den første indlæggelse. »Dette mønster var mere udtalt blandt mænd og blandt patienter med flere indlæggelser«, observerede forfatterne.

»Resultaterne af denne undersøgelse understøtter den lange række af kliniske undersøgelser i ind- og udland, der viser, at den første psykiatriske indlæggelse med diagnosen skizofreni ofte er forudgået af mange år med nedsat funktionsevne og i nogle tilfælde også ubehandlede psykosesymptomer som hallucinationer og vrangforestillinger«, kommenterer Merete Nordentoft fra Psykiatrisk afdeling E, H:S Bispebjerg Hospital.

Agerbo E, Byrne M, Eaton WW et al. Marital and Labor Market Status in the Long Run in Schizophrenia. Arch Gen Psychiatry 2004;61:28-33.

Kaffedrikkere har mindre risiko for udvikling af type 2-diabetes

> Ann Intern Med

Det er tidligere vist i korttidsstudier at indtagelse af koffein nedsætter insulinfølsomheden og medfører nedsat glukosetolerance. I en nylig publiceret artikel i Annals of Internal Medicine har man, baseret på data fra prospektive kohortestudier, analyseret udviklingen af type 2-diabetes fra 1986 til 1998 blandt 41.934 mænd og fra 1980 til 1998 blandt 84.276 kvinder. Ingen af deltagerne havde ved undersøgelsernes start diabetes, kræftsygdomme eller hjerte-kar-sygdomme. Forfatterne bag artiklen, fra bl.a. Harvard Medical School of Public Health, fandt 1.333 nye tilfælde af type 2-diabetes blandt mænd og 4.085 blandt kvinder.

Det gennemsnitlige kaffeindtag blandt mænd faldt fra 2,3 kopper pr. dag i 1980 til 1,6 kopper pr. dag i 1994. Blandt kvinder var det gennemsnitlige forbrug nærmest uændret fra 1,4 kop/dag i 1986 til 1,3 kop/dag i 1994. Der var en signifikant positiv sammenhæng mellem kaffeindtagelse og cigaretrygning og indtagelse af mængden af fedt og mættede fedtsyrer, men en negativ sammenhæng mellem bl.a. kaffeindtagelse og fysisk aktivitet.

Efter korrektion for alder, body mass index og andre risikofaktorer fandt man en omvendt association mellem kaffeindtagelse og type 2-diabetes, både hos mænd og kvinder. Risikoen for type 2-diabetes blandt mænd var reduceret med 30% ved indtagelse af 4-6 kopper pr. dag og med 55% ved indtagelse af mere end 6 kopper pr. dag. Hos kvinder var tallene 30% i begge grupper.

Forfatterne konkluderer, at langvarigt kaffeforbrug synes at været associeret med en signifikant lavere risiko for type 2-diabetes, men de påpeger, at studiet ikke kan vise en årsag-effekt-sammenhæng.

»Studiets resultater er både overraskende og interessante, men vil ikke få nogen praktisk betydning for behandlingen af type 2-diabetikere«, kommenterer Henrik Vestergaard fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling J, Amtssygehuset i Herlev.

Saalazar-Martinez E, Willett WC, Ascherio A et al. Coffee Consumption and Risk for Type 2 Diabetes Mellitus. Ann Intern Med 2004;140:1-8.

Kombinationsbehandling med statin og acetylsalisylsyre medfører lavere risiko for kardiovaskulær sygdom

> Arch Intern Med

Behandling af patienter med både statin og acetylsalisylsyre (ASA) efter AMI eller indlæggelse for ustabil angina pectoris medfører en signifikant lavere risiko for et efterfølgende AMI eller apopleksi. Dette er nogle af resultaterne fra en nylig publiceret metaanalyse i Archives of Internal Medicine.

Charles Hennekens fra Mount Sinai Medical Center - Miami Heart Institute og kolleger fra andre centre i USA inkluderede data fra to store (LIPID og CARE) og tre mindre (REGRESS, PLAC-I, PLAC-II) randomiserede kontrollerede studier, med i alt 14.617 patienter. Patienterne havde været indlagt for enten AMI eller ustabil angina pectoris. I alle fem studier blev patienterne randomiseret til behandling med pravastatin 40 mg/dag eller placebo. Desuden blev ASA ordineret med forskellig hyppighed og dosis i de fem studier.

Både de individuelle studier samt metaanalyserne viste overensstemmende en signifikant positiv additiv effekt af kombinationsbehandling med statin og ASA på kardiovaskulær sygdom. Patienter som blev behandlet med begge præparater havde en 31% lavere risiko for et nyt fatalt eller ikke-fatalt AMI, sammenlignet med patienter, der alene fik ASA, og en 26% lavere risiko for et nyt fatalt eller ikke-fatalt AMI, sammenlignet med patienter der alene fik statin. Risikoreduktionen for iskæmisk insult i hjernen var henholdsvis 29% og 31%.

Forfatterne konkluderer, at mere udbredt brug af kombinationsbehandling med statin og ASA af patienter med verificeret iskæmisk hjertesygdom vil medføre en væsentlig reduktion i antallet af præmature dødsfald på baggrund af kardiovaskulær sygdom.

»Den anførte konklusion er i overensstemmelse med både nationale og internationale guidelines«, kommenterer Torben Haghfelt fra Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital. »Herhjemme viser praktiske erfaringer, at det går stadigt bedre med implementering af både statin-præparat og ASA til den nævnte patientkategori«.

Hennekens CH, Sacks FM, Tonkin A et al. Additive Benefits of Pravastatin and Aspirin to Decrease Risks of Cardiovascular Disease. Arch Intern Med 2004; 164: 40-4.

Udvalg publicerer nye retningslinjer for behandling af atrieflimren

> Ann Intern Med

Et fælles udvalg fra American Academy of Family Physicians og American College of Physicians har udarbejdet seks anbefalinger i forbindelse med behandling af nyopstået atrieflimren (AF) hos voksne. Retningslinjerne er baseret på en gennemgang af litteraturen, hvis konklusion lyder: »For centrale spørgsmål vedrørende den farmakologiske behandling af AF er der stor evidens for et eller flere behandlingsalternativer«.

Retningslinjerne er skrevet til internmedicinere og praktiserende læger og er ikke egnede til patienter med: postmyokardieinfarkt eller postoperativ AF; patienter med NYHA klasse IV-hjer teinsufficiens; patienter som i forvejen får antiarytmiske præparater; eller patienter med hjerteklapfejl.

De seks anbefalinger er:

Frekvenskontrol kombineret med kronisk antikoagulation er den anbefalede behandlingsstrategi for de fleste patienter med nyopstået atrieflimren.

Patienter med AF bør behandles med warfarin, medmindre de har en lav risiko for apopleksi eller der foreligger en kontraindikation mod warfarin-behandling.

Præparater, som er effektive ved frekvenskontrol såvel i hvile som under fysiske aktiviteter, er (i alfabetisk rækkefølge): atenolol, diltiazem, metoprolol og verapamil. Digoxin er kun effektivt til frekvenskontrol i hvile.

Når patienten ønsker akut konvertering til sinusrytme er både farmakologisk konvertering og synkroniserede DC-stød hensigtsmæssige muligheder. Både akutte og planlagte konverteringsforsøg er hensigtsmæssige.

De fleste patienter, som bliver konverteret til sinusrytme, bør ikke få antiarytmisk behandling, idet risici er større end de gavnlige effekter.

Ovenstående er et referat af de publicerede retningslinjer. Den præcise formulering og detaljerne kan læses i de angivne referencer.

Snow V, Weiss KB, LeFevre M et al. Management of Newly Detected Atrial Fibrillation. Ann Intern Med 2003;139:1009-17. McNamara RL, Tamariz LJ, Segal JB, et al. Management of Atrial Fibrillation. Ann Intern Med 2003;139:1018-33.