Skip to main content

Kvalitetsudvikling og kronisk sygdom i almen praksis

Dansk Selskab for Almen Medicin.

2. jun. 2014
3 min.

Størstedelen af patienterne med kroniske sygdomme følges i almen praksis, og almen praksis er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen mod kronisk sygdom. Sundhedsaftaler og forløbs-programmer lægger op til en populationsbaseret indsats med tidligere opsporing af kronisk sygdom og en bedre udnyttelse af it samt bedre fordeling af opgaverne mellem aktørerne i sundhedsvæsenet.

I almen praksis er der med automatisk Datafangst, diagnosekodning og central opsamling af data samt strukturerede tilbagemeldingsrapporter en god struktur for databaseret kvalitetsudvikling.

Data giver god mulighed for populationsoverblik og beslutningsstøtte samt mulighed for forskning i forløb i almen praksis og mellem sektorer.

Datafangstmodulet er et it-system, der automatisk og systematisk opsamler strukturerede data fra elektroniske patientjournaler (EPJ) i almen praksis (www.dak-e.dk). Informationerne fra Datafangst sendes til Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD). Herfra dannes kvalitetsrapporter (se figuren) samt aggregerede populationsoverblik til kommuner og regioner.

Praktiserende læger kan via deres professionelle digitale signatur online på www.sundhed.dk se data på kroniske patienter tilmeldt praksis. Der er ligeledes mulighed for anonymiseret benchmarking på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Det er en forudsætning for hele kvalitetsarbejdet, at data har en god kvalitet, at rapporterne umiddelbart præsenteres meningsfuldt, og at oplysningerne kan sorteres med fokus på de mest syge. Herved kan rapporterne direkte anvendes i kvalitetsarbejdet i egen praksis. Det er vigtigt med ejerskab til data, da det er det konkrete arbejde i egen klinik, som forbedrer kvaliteten i patientbehandlingen.

Rådet for Anvendt Dyr Sygehusmedicin har i januar 2013 udarbejdet anbefalinger vedrørende antitrombotisk behandling til patienter med AFLI [1]. Der stilles nu specifikke krav til kvaliteten af behandlingen, og der er kompliceret algoritme for valg af behandling mellem nye antikoagulantia og perorale K-vitaminantagonister (VKA).

Kompleksiteten i risikostratificering [2], valg af behandling og dosering af VKA samt kravene til dokumentation af kvaliteten i behandlingen [1] er en udfordring for almen praksis. Her kan Datafangst og kvalitetsrapporter sammen med pop op-vinduer bidrage med beslutningsstøtte og overblik over egen behandlingskvalitet.

Pop op i EPJ med beslutningsstøtte præsenterer lægen for patientens registrerede risikofaktorer, blødningsrisiko og »tid i terapeutisk indeks« (TTI) samt viser den nuværende og anbefalede medicin.

Lægen kan korrigere oplysninger og vurdere valg af medicin ud fra samlet kendskab til patienten.

Med eksempel ud fra kvalitetsrapport vedr. antikoagulans (AK)-behandling af patienter i almen praksis (se figuren) kan de praktiserende læger på en hurtig og overskuelig måde få overblik over alle patienter tilknyttet deres klinik, som er i AK-behandling, samt status på behandlingen gennem oplysning om TTI.

Opgørelser over TTI i DAMD viser, at 71% af patienterne i warfarinbehandling i almen praksis i Danmark har en TTI på over 70%. Dette svarer til resultaterne i en nyere dansk undersøgelse, som fandt, at 75% af patienterne i almen praksis med atrieflimren blev behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer [3].

Med it-støtteværktøj i form af Datafangst, beslutningsstøtte i form af pop op samt kvalitetsrapporter med overblik over patientpopulationen og behandlingskvaliteten er der i almen praksis gode redskaber til at dokumentere kvaliteten af behandlingen og arbejde med udviklingen i kvaliteten i forhold til tidlig opsporing og behandling af kronisk sygdom.

KORRESPONDANCE: Janus Laust Thomsen, J.B. Winsløws Vej 9A, 5000 Odense C. E-mail: jlaust@health.sdu.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Referencer

LITTERATUR

  1. Behandlingsvejledning: oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
    Rådet for Anvendt Dyr Sygehusmedicin, 2013.

  2. National cardiologisk behandlingsvejledning (NBV). Dansk Cardiologisk Selskab, 2013.
    www.nbv.cardio.dk/af.

  3. Brandes A, Overgaard M, Plauborg L et al. Guideline adherence of antithrombotic treatment
    initiated by general practitioners in patients with nonvalvular atrial fibrillation: a Danish survey.
    Clin Cardiol 2013;36:427-32.