Content area

|
|

Kviksølv i influenzavaccine

Forfatter(e)
Afdelingslæge Susan Alice Cowan Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling

Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut varetager den nationale overvågning af smitsomme sygdomme og børnevaccinationer og modtager hvert år mange forespørgsler om influenzavaccinernes indhold af kviksølv i form af thiomersal. Thiomersal er en organisk, kviksølvholdig forbindelse, der anvendes som konserveringsmiddel i visse inaktiverede vacciner, herunder influenzavacciner.

Ligesom indholdet af kviksølv i tandfyldninger (kviksølvdampe fra amalgam) og fede fisk (methylkviksølv) har thiomersal (ethylkviksølv) i vacciner givet anledning til bekymring, og der er regelmæssigt debat i pressen om, hvorvidt der kan være skadevirkninger knyttet til den kviksølvmængde, der optages via disse tre kilder [1]. De mulige skadevirkninger, der især har været i søgelyset er: Alzheimers sygdom hos voksne, autisme hos børn og diskrete neuropsykologiske symptomer hos børn af mødre med stort forbrug af spisefisk.

Ad Alzheimer

Siden 1990, hvor man i en undersøgelse fandt et større indhold af kviksølv i hjernen på afdøde personer, der havde haft Alzheimers sygdom, end i hjernen på kontrolpersoner, har kviksølvdampe fra amalgamtandfyldninger været i søgelyset som mulig (medvirkende) årsag til Alzheimers sygdom. Senere hjernestudier har ikke kunnet reproducere disse fund [2]. På baggrund af disse studier og store epidemiologiske undersøgelser, der ikke har kunnet vise en øget forekomst af Alzheimers sygdom hos personer med mange amalgamfyldninger i forhold til personer uden amalgamfyldninger, er sammenhængen mellem kviksølv i tandfyldninger og Alzheimers sygdom blevet afvist [3].

Også mistanker om sammenhæng mellem kviksølv og hhv. kræft i hjernen og dissemineret sclerose er nu videnskabeligt afvist [3].



Ad autisme

Særligt i USA, hvor flere børnevacciner stadig indeholder thiomersal, har der været debat om, hvorvidt dette kunne være årsag til autisme bl.a. på baggrund af en undersøgelse fra 2001, hvor man fandt et tidsmæssigt sammenfald mellem øget hyppighed af børn diagnosticeret med autisme og en stigning i den kviksølvmængde, amerikanske børn blev udsat for gennem vacciner [4]. Der er efterfølgende udført flere undersøgelser både i Danmark og i udlandet, hvor man sammenligner forekomsten af autisme hos børn med udsættelse for thiomersal i børnevaccinationer. Samtlige undersøgelser har vist en stigning i antallet af børn, der har fået diagnosen autisme fra slutningen af 1980'erne til slutningen af 1990'erne. Disse stigninger forekommer uafhængigt af, om der i de pågældende lande har været givet børnevacciner med eller uden thiomersal [5, 6]. Mistanken om en sammenhæng er således afvist.

Ad nerveskader hos børn af mødre, der udsættes for kviksølv i graviditeten

Undersøgelser af børn på Færøerne, hvor gravide kvinder gennem kosten indtager langt større mængder kviksølv end f.eks. i den danske befolkning, har vist, at jo mere kviksølv, de gravide havde optaget (målt ved kviksølv i navlesnorsblod og i mødrenes hår), des flere diskrete neuropsykologiske symptomer havde børnene [7]. Resultaterne af undersøgelsen tydede endvidere på, at en kviksølvdeponering hos den gravide, selv målt under 10-20 mikrogram pr. gram hår, som man tidligere antog var undergrænsen for risiko for fosteret, kan medføre en øget risiko for en forsinket udvikling af nervesystemet hos barnet.



Grænseværdier

På baggrund af de omtalte undersøgelser fra Færøerne er den anbefalede grænseværdi sat ned til 0,1 mikrogram methylkviksølv pr. kg legemsvægt pr. dag (svarende til en koncentration på 1 mikrogram pr. gram i hår) [8]. For en kvinde på 60 kg svarer dette til en daglig indtagelse af 12 g hvalkød eller anden fisk, hvis fisken overholder den nuværende EU-grænse på 0,5 mikrogram methylkviksølv pr. g. Denne grænseværdi skal forstås som en undergrænse for den risikofrie mængde kviksølv, en gravid kvinde gennemsnitligt kan indtage, f.eks. i form af en hvalbøf på knapt 100 g en gang om ugen.

Kviksølv i vacciner

Flere influenzavacciner er konserveret med thiomersal (50 mikrogram pr. dosis, svarende til 25 mikrogram ethylkviksølv).

Den farmakokinetiske profil for ethylkviksølv er anderledes end profilen for methylkviksølv. Ethylkviksølv har dels en betydelig kortere halveringstid end methylkviksølv (under en uge mod ca. halvanden måneder), ethylkviksølv udskilles via tarmen i højere grad end methylkviksølv og krydser desuden blod-hjerne-barieren i mindre grad. Det betyder, at indgift af ethylkviksølv vil resultere i en langt mindre akkumulering af kviksølv i kroppen end indgift af en tilsvarende mængde methylkviksølv [9]. På trods heraf regnes der i risiko-beregninger med ensartet optagelse af disse to organiske kviksølvforbindelser.

Indholdet af ethylkviksølv i en influenzavaccine svarer til indholdet af methylkviksølv i 50 g stor fisk (f.eks. en tredjedel dåse tun i olie af almindelig størrelse).

Eksponering for kviksølv gennem vacciner ligger således på et langt mindre niveau end eksponering via fødevarer (fisk), og herudover er der tale om en langt mindre optagelse.

Indtil 1992 var visse af børnevaccinerne i Danmark konserveret med thiomersal, og indtil 2000 var vaccine mod Hepatitis B ligeledes konserveret med thiomersal. Ud over influenza-vacciner indeholder visse andre vacciner, bl.a. mod japansk encefalit og tick-borne- encefalit, thiomersal som konserveringsmiddel.

Internationale retningslinjer

WHO's Global Advisory Committee on Vaccine Safety har i august 2003 udsendt »Statement on thiomersal«. På baggrund af såvel farmakokinetiske studier som udviklingsstudier konkluderer ekspertkomiteen, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved thiomersalindholdet i vacciner [10].

En lang række nationale styrelser, lægeforeninger m.m., heriblandt US Environmental Protection Agency (EPA), The British Committee on Safety of Medicines (CSM) og American Academy of Pediatrics, har ligeledes vurderet de eksisterende undersøgelser og konkluderer samstemmende, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med indholdet af thiomersal i vacciner.

WHO påpeger dog i sin udtalelse, at undersøgelserne ikke omfatter for tidligt fødte eller underernærede spædbørn, som derfor indtil videre ikke bør modtage thiomersalholdige vacciner.

Danske anbefalinger

I Danmark indeholder de fleste influenzavacciner thiomersal. På baggrund af ovenstående kan disse administreres til alle andre end for tidligt fødte eller underernærede spædbørn. Da influenzavaccine i Danmark ikke er registreret til brug til børn under seks måneder, gør dette forhold sig i praksis ikke gældende.

Ud over de thiomersalholdige influenzavacciner, produceres der en influenzavaccine uden thiomersal. Denne vaccine er tilgængelig på det danske marked i begrænset omfang. Da gravide og ammende kvinder samt helt små børn er sårbare grupper, som man traditionelt vælger at beskytte, kan man evt. vælge den thiomersalfrie influenzavaccine til personer i disse grupper, hvis det anses for indiceret at vaccinere mod influenza. Denne anbefaling bygger alene på ønsket om at eksponere sårbare grupper for så få stoffer og kemikalier som muligt og er således ikke udtryk for tilstedeværelsen af en dokumenteret risiko.

Som i resten af verden arbejdes der i Danmark på en total udfasning af thiomersal fra vacciner.


Susan Alice Cowan, Sehestedsvej 9, DK-2900 Hellerup. E-mail: sco@ssi.dk

Antaget: 27. april 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet


Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(38):3289-3291
Blad nummer: 
Sidetal: 
3289-3291
Summary Mercury in influenza vaccine Ugeskr Læger 2004;166:3289-3291 Exposure to methyl mercury in fish, mercury vapour from amalgam tooth fillings, and ethyl mercury in the form of thimerosal in vaccines continues to raise concern. Autism, Alzheimer's disease and subtle neuropsychological dysfunctions have been suspected as being possible results of this exposure. There is, however, no evidence that exposure to mercury in vaccines or tooth fillings can cause autism or Alzheimer's disease. Thimerosal is added as a preservative to some of the influenza vaccines available in Denmark. However, none of the vaccines in the Danish children's immunization program contains thimerosal.
  1. Clarkson TW. The three modern faces of mercury. Environ Health Perspect 2002;110(suppl 1):11-23.
  2. Saxe SR, Wekstein MW, Kryscio RJ et al. Alzheimer's disease, dental amalgam and mercury. JADA 1999;130:191-9.
  3. Wahl MJ. Amalgam - resurrection and redemption. Part 2: The medical mythology of anti-amalgam. Quintessence Int 2001;32:696-710.
  4. Bernard S, Enayati A, Redwood L et al. Autism: a novel form of mercury poisoning. Med Hypotheses 2001;56:462-71.
  5. Madsen KM, Lauritsen MB, Pedersen CB et al. Thimerosal and the occurrence of autism: negative ecological evidence from Danish population-based data. Pediatrics 2003 ;112:604-6.
  6. Stehr-Green P, Tull P, Stellfeld M et al. Autism and thimerosal-containing vaccines: lack of consistent evidence for an association. Am J Prev Med 2003;25:101-6.
  7. Grandjean P, Weihe P, White RF et al. Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury. Neurotoxicol Teratol 1997;19:417-28.
  8. Wiehe P, Debes F, White RF et al. Miljøepidemiologisk forskning fører til sænkning af grænseværdien for kviksølv. Ugeskr Læger 2003;165:107-11.
  9. Magos L. Answers to questions on the toxicity of ethylmercury prepared for the Institute of Medicine Immunization Safety Review Committee. www.iom.edu/file.asp?id=8193/juli 2001
  10. WHO Statement on Thiomersal. www.who.int/vaccine_safety/topics/thiomersal/statement200308/en/
    aug 2003

Right side

af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar