Content area

|
|

Lactobacillus strains as therapeutic agents in childhood infectious and inflammatory disorders

Forfatter(e)
Vibeke Rosenfeldt Nielsen: Forf.s adresse: Børneafdeling 531, H:S Hvidovre Hospital. E-mail: vrosenfeldt@dadlnet.dk. Forsvaret finder sted den 27. september 2002 kl. 14.00 i auditorium 3-14, Thorvaldsensvej 40, st., Frederiksberg. Bedømmere: Freddy Karup Pedersen, Pia Munkholm og Steffen Husby. Vejledere: Niels Henrik Valerius, Kim Fleischer Michaelsen og Anders Pærregård.

Ph.d.-afhandlingen bygger på undersøgelser udført i perioden 1997-2000 på Forskningsinstitut for Human Ernæring og børneafdelingen, H:S Hvidovre Hospital.

Probiotika er mikroorganismer, som har helbredsfremmende effekt ved interaktionen med den almindelige bakterieflora. Formålet med projektet var ved in vitro-undersøgelser at udvælge mælkesyrebakterier med mulig probiotisk effekt og herefter, i klinisk kontrollerede undersøgelser, at bedømme effekten af de udvalgte stammer ved infektiøse og inflammatoriske lidelser hos børn.

Ved in vitro-screening af 47 mælkesyrebakteriestammer blev der udvalgt fem stammer med potentielle probiotiske egenskaber. To stammer, Lactobacillus rhamnosus 19070-2 og L. reuteri DSM 12246, blev efter peroral indtagelse genfundet hyppigst i afføringsprøver og i biopsier fra colonslimhinde hos raske voksne.

Behandling med de to bakteriestammer reducerede diarévarigheden hos børn, der var indlagt med gastroenteritis acuta, forkortede varigheden af hospitalsindlæggelse og reducerede udskillelsen af rotavirus. Ligeledes forkortede L. rhamnosus 19070-2 og L. reuteri DSM 12246 varigheden af mild diaré hos småbørn i daginstitutioner.

Efterfølgende blev effekten af tilskud med L. rhamnosus 19070-2 og L. reuteri DSM 12246 til børn med atopisk dermatit undersøgt. Eksemets udbredelse aftog signifikant under behandlingen, men samlet fandtes ingen signifikante ændringer i eksemets kliniske sværhedsgrad. Behandlingen syntes at bedre tarmslimhindens barrierefunktion, idet såvel gastrointestinale gener, såsom diaré og mavesmerter aftog, og det samme gjaldt tarmslimhindens permeabilitet.

Samlet har resultaterne fra projektet vist, at in vitro-undersøgelser kombineret med in vivo-evaluering af de udvalgte stammer i klinisk kontrollerede undersøgelser er egnede til at identificere mikroorganismer med probiotiske egenskaber.

Reference: 
Ugeskr Læger 2002;164(39):
Blad nummer: 

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar