Skip to main content

Lægehåndbogen i praksis

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. nov. 2009
3 min.

For halvandet år siden anbragte Danske Regioner et link til det gratis opslagsværk »Lægehåndbogen« på Sundhed.dk. Om yderligere halvandet år vil Norsk Elektronisk »Legehåndbok« (NEL), der ligger til grund for den danske udgave, være fuldt konverteret til dansk.

I mere end ti år har danske almenmedicinere kendt og brugt det norske opslagsværk, som anses for at være af høj kvalitet. Når Danske Regioner har købt rettighederne til NEL og bekoster omplantningen, skyldes det primært, at Danmark og Norge trods mange ligheder er ret forskellige, oplyser chefredaktør for den danske udgave, professor Torben Schroeder:

»Det norske sundhedsvæsen er anderledes og har nogle andre tilbud. Lovene er også meget anderledes på f.eks. det socialmedicinske og det arbejdsmedicinske område«, forklarer han. Desuden er det på norsk og nogle artikler er mere end tre år gamle.

En redaktion arbejder nu med at oversætte, opdatere og omplante de norske artikler til dansk jord.

Hovne ben

Selv om den danske version først ventes helt klar i foråret 2011, er Lægehåndbogen allerede fuldt funktionsdygtig. De overordnede opslagsord er danske, og opslagsordenes »underopslag« er både og. De danske er markeret med et lille flag. De norske lader sig bestemt også læse, og selv om man smiler lidt over de »hovne ben« under opslaget »Nyrer og urinveje« ved man jo godt, hvad meningen er. Norsk er bare lidt sjovt. Lægeforeningen, der står for det redaktionelle arbejde, forhandler med Danske Regioner om, hvordan værket skal opdateres og vedligeholdes, når den danske version er fuldt færdig.

Fortjener bedre markedsføring

I Lise og Niels Forsoms praksis i Sunds nord for Herning har Lægehåndbogen været i brug i flere år - og ikke mindst af uddannelseslægerne.

»Der er den rigtig god«, siger Lise Forsom. »De unge læger er vant til at bruge nettet og til at slå alt op. Selv er jeg ikke ligefrem storbruger. Men når jeg bruger den, er den nem at finde og bladre i og meget brugervenlig. Og man ved, at oplysningerne er valide og opdaterede«, siger Lise Forsom.

Pia Kofod er praktiserende læge i Køge. Det er flere år siden, at hun begyndte at bruge den norske elektroniske Legehåndbok, men hun »gik lidt død i det norske« og hendes besøg på det norske site blev sjældne. Men efterhånden som den danske version bliver opdateret, er hun igen ved at optrappe brugen.

»Jeg bruger den, hvor jeg er i tvivl«, siger Pia Kofod. »For nylig havde jeg en patient med fnat - scabies. Dem ser vi jo ikke mange af, og hvordan er det lige, symptomerne er, hvad skal der ske med deres sengetøj osv.? Praktiske ting, som det kan være svært at få oplysninger om andre steder«.

Men Lægehåndbogen skal markedsføres bedre, mener Pia Kofod.

»Den er det værd, for jeg er glad for den, når jeg bruger den. Jeg er faktisk så begejstret for den, at jeg har undervist min kompagnon og også personalet i brugen af den. Det kan nemlig også være et udmærket opslagsværk for dem, når de bliver spurgt om noget, eller lige vil printe noget ud til patienterne«.

Sådan skrives lægehåndbogen

De enkelte opslag er baseret på de norske artikler. Mange er helt up to date, og de ældste er op til tre år gamle. En speciallæge inden for det relevante speciale sikrer fagligheden i artiklen og oversætter, opdaterer og tilpasse artiklen til danske forhold. Hver artikel bliver yderligere gennemset af en almenmedicinsk speciallæge. Derefter af en af redaktionens fastansatte kommunikationskyndige, som begge har en sygeplejerskeuddannelse foruden den kommunikationsfaglige.