Skip to main content

Lægerollen belyst gennem litteratur og filosofi

Per Vestergaard1, Lise Gormsen2 & Karin Christiansen3 1) Psykiatrien i Region Midtjylland, Psykiatrisk Hospital i Århus, 2) Psykiatrisk Afdeling N, Psykiatrisk Hospital i Århus, og 3) Center for Sundhed, Menneske og Kultur, Afdeling for Filosofi, Aarhus Universitet

3. dec. 2010
7 min.


Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udbød i foråret 2009 fireugerskurset »Den gode læge« om lægegerningens humanistiske kompetencer belyst gennem litteraturen og filosofien. Faget er et valgfrit element på kandidatuddannelsens 1. semester og er en nyudvikling i curriculum, både hvad form og indhold angår. I det følgende beskrives kursets baggrund, formål, opbygning, forløb, evaluering og diskussion.

Baggrund

Ved de fleste vestlige universiteter indeholder de lægestuderendes curriculum elementer af professionsforberedelse og »humanistisk medicin«, der ikke har været skemasat i større omfang i Danmark. I såvel USA og England som i andre dele af Norden har inddragelsen af litteratur i professionsforberedelsen spillet en langt større rolle og er nu en fast bestanddel af det faglige curriculum på mange medicinske fakulteter. Eksempelvis har man ved King's College , London, etableret den første masteruddannelse i Literature and Medicine . Fælles for alle disse tiltag er en stigende bevidsthed om nødvendigheden af at udvikle et helhedsorienteret fagligt curriculum, der betoner vigtigheden af at inddrage analyser og refleksioner over forudsætninger for dialog og forståelse mellem læge og patient.

Formål

Formålet med kurset er at give de studerende mulighed for - gennem mødet med romanlitteratur og filosofiske tekster - at reflektere over, hvad begrebet »den gode læge« rummer, og betingelserne for at blive en sådan. Herved tilgodeses to delformål: Dels at introducere de studerende til de professionsopgaver og rolleforventninger, der følger efter embeds-eksamen, dels at lære den studerende humanistiske teorier og metoder til at forstå og håndtere den humanistiske del af lægegerningen. Fagligt har kurset rødder i et obligatorisk kursus i »Medicinsk etik og videnskabsteori« (3. semester), og fremadrettet sigter det på at understøtte speciallægereformens syv roller, med hovedvægt på »akademikeren" (kritisk vurdering af lægelig praksis) og »den professionelle« (udvise passende personlig og medmenneskelig adfærd og praktisere faget i overensstemmelse med forpligtelsen som læge). Udviklingen af dømmekraft og evne til empatisk indlevelse er således centralt for valgfagets formål.

Opbygning

Kernen i kurset er læsning af nogle af verdenslitteraturens store romaner, i hvilke læger spiller en hovedrolle. Hver studerende vælger ved kursets begyndelse en roman som sit eksamensprojekt. I forbindelse med romanlæsningen skal den studerende udarbejde en 3-4 sider lang synopsis, der indeholder et resume af romanens handling og formulering af et antal relevante debatemner. Denne synopsis danner baggrund for et »talepapir«, som fremlægges af hver enkelt studerende som led i en afsluttende eksamen af 45 minutters varighed, hvor debatemnerne drøftes i plenum.

De fire kursusuger er opdelt i tre delelementer. I det første, som strækker sig over to uger, har studenterne 3-4 undervisningstimer pr. dag. Her gennemgås litterære og filosofiske tekster (Tabel 1 ). Hovedvægten bliver lagt på teorier og metoder, som kan understøtte den senere romanlæsning. Undervisningen varetages af fagfolk inden for litteratur og filosofi med særlig interesse for sundhedsområdet og af læger med særlig interesse for filosofi og litteratur. Undervisningsformen er oplæg efterfulgt af gruppe- og plenumdiskussioner. Anden del, som strækker sig over en uge, er selvstudium, hvor de studerende læser den udvalgte roman og udarbejder synopsen. Gennem hele forløbet er der mulighed for individuel lærervejledning. I den afsluttende kursusuge afholdes der eksamen, som beskrevet oven for.

Forløb

I det første kursus tog de første ugers teori- og metodegennemgang bl.a. udgangspunkt i narrativ teori [1], moralfilosofi [2], hermeneutik [3] og livsfilosofi [4]. De studerende havde til hver time læst tekster om disse emner suppleret med skønlitterære tekster. De studerende benyttede de tilegnede teorier og metoder til i deres synopser at indkredse og drøfte de problemstillinger i romanen, der var interessante for den vordende professionsudøver. Eksempler på vigtige problemstillinger var:

1. Begyndelsen på lægelivet: Turnustidens kaos er skildret af Samuel Shem i House of God og af P.C. Jersild i Babels hus . I begge bøger følger vi yngre læger i nutidens hospitalsvæsen, hvor angst og utilstrækkelighedsfølelse dominerer lægers oplevelser i en travl og kaotisk sygehusverden. De unge lægers coping -strategier er her kynisk afstandstagen, stofmisbrug og seksuelle udskejelser. Det sammenhold, der redder det unge turnushold gennem prøvelserne, udvikler sig ofte på bekostning af de parforhold og familierelationer, der bestod forinden.

2. Mening i lægelivet: En mening i lægelivet - og livet i almindelighed - skildrer Albert Camus i Pesten gennem lægens eksistentielle valg. Det meningsfulde valg i denne roman er lægens kamp mod den hærgende pest, der måned efter måned dagligt kræver hundredvis af døde.

3. Egnethed til lægegerningen: Lægen i Dr. Glas (af Hjalmar Søderberg ) anfører selv, at han har valgt den metier, han er allermindst egnet til. Han er en ugift, uglad, alenepraktiserende læge, som lader sig forføre til at dræbe sin patient, præsten, for at hjælpe dennes smukke hustru til et lykkeligere liv. Dr. Glas gør sig til dommer over menneskelivet og vælger endog selv at agere som bøddel. Han magter tillige at retfærdiggøre sine dispositioner gennem forskruede etiske ræsonnementer.

Evaluering

De studerende gav gennem mundtlige og skriftlige evalueringer udtryk for stor begejstring for at være blevet introduceret til nogle af lægeprofessionens udfordringer i »det virkelige liv" efter overstået embedseksamen. Ligeledes var de tilfredse med kursusformen, som indbød til større aktiv deltagelse gennem mundtlige og skriftlige præstationer, end de var vant til. Diskussionen om nyttegraden af undervisningen blev også udfoldet på kurset dels under emnet »Litterære læger - gode læger?« (Tabel 1) og dels i evalueringen. Under kurset kom vi i diskussionerne frem til den grundlæggende forståelse, at de på kurset tilegnede sproglige redskaber og kritisk-reflektive egenskaber var til anvendelse gennem hele lægelivet og dermed ikke kan måle og vejes i traditionel forstand.

Diskussion

Der er en livlig debat både herhjemme og internationalt om nytten og udbyttet af at under vise i humanistisk medicin. Baggrunden for disse diskussioner er, at undervisningen i humanistiske fag på medicin ofte holdes op imod den biomedicinske, evidensbaserede undervisning og en antagelse om, at denne sidste form for undervisning kan måles og vejes i forhold til dens nytteværdi. Vi finder det for det første problematisk, hvis man inden for den humanistiske medicin begynder at inddrage evidensbaserede måleredskaber i evalueringen af indlæringen af humanistiske kompetencer, f.eks. ved at måle empatien hos studerende før og efter læsningen af en bestemt tekst [5]. Når man på denne måde overfører en positivistisk orienteret udgave af evaluering på en humanistisk kompetence, risikerer man at ende i en reduktionisme, som gør en blind i forhold til den genstand, der faktisk udforskes. For det andet finder vi det problematisk, at man fremhæver nytten af den biomedicinske undervisning i forhold til den humanistiske. Dette kan illustreres ved et enkelt eksempel. De fleste kan blive enige om nytten af anatomiundervisningen på medicinstudiet. Spørgsmålet er: Hvad er formålet med anatomiundervisningen for en kommende læge? Ikke at overse sene- eller nerveskader i skadestuen? Eller at få en indføring i et begrebsapparat og en begrebsverden, der gør lægen i stand til at tale med sine kollegaer? Formålet med anatomiundervisningen involverer de nævnte punkter og sandsynligvis flere. Vi mener, at målet med vores undervisning i humanistisk medicin er at indføre de studerende i et begrebsapparat og en begrebsverden, der gør dem i stand til at udvikle nogle af de egenskaber og humanistiske kompetencer, der danner gode læger. Her er præmissen, at en god læge skal besidde visse humanistiske kompetencer, som f.eks. et kritisk refleksivt blik og empati samt en indsigt i betydningen af den lægefaglige relevans af disse specifikke kompetencer.

Konklusion

Kursets mål blev nået, idet de studerende tilegnede sig en række nye humanistiske sprog- og begrebsværktøjer, som kan forberede dem på en udfordrende lægegerning. På baggrund af vores erfaringer på kurset anbefaler vi, at kurset integreres i det medicinske curriculum på linje med de biomedicinske fag - specielt set i lyset af den efterspørgsel, der er hos såvel studerende som færdiguddannede læger efter en større grad af udvikling af kommunikative kompetencer og dannelse af handle- og dømmekraft i såvel mødet med den enkelte patient som i den personlige forvaltning af lægegerningen.


Lise Gormsen , Psykiatrisk Afdeling N, Psykiatrisk Hospital i Århus, 8240 Risskov. E-mail: lise.gormsen@ki.au.dk

Antaget: 13. februar 2010

Først på nettet: 10. maj 2010

Interessekonflikter: Ingen



Summary

Summary The physician's role elucidated through literature and philosophy Ugeskr Læger 2010;172(49):3404-3406 The primary aim of the described course at the Faculty of Health Sciences, Aarhus University, is to provide the medical student with an opportunity to reflect on the preconditions to being a "good physician" through the reading of literature and philosophy. The course gives the student a number of analytical, methodological and practical tools for understanding and handling the demands of his or her future career as a health professional.

Referencer

  1. Charon R. Narrative Medicine, Honouring the Stories of Illness. Oxford: Oxford University Press, 2006.
  2. Nussbaum MC. Love's Knowledge - Essays on Philosophy and Literature. Oxford: Oxford University Press, 1990.
  3. Gadamer HG. Sandhed og metode - Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Århus: Systime Academic, 2004.
  4. Pahuus M. Livsfilosofi - lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Århus: Philosophia, 1994.
  5. Shapiro J, Duke A, Boker J et al. Just a spoonful of humanities makes the medicine go down: introducing literature into a family medicine clerkship. Med Edu 2005;39:605-12.