Skip to main content

Lænderygsmerter og forandringer i lændecolumna påvist ved MR-scanning

Fysioterapeut Per Kjær: Forf.s adresse: Rygforskningscentret, Rygcenter Fyn, Ringe, Lindevej 5, DK-5750 Ringe. E-mail: pkrj@shf.fyns-amt.dk Forsvaret fandt sted torsdag d. 13. januar 2005. Bedømmere: Kirsten Ohm Kyvik, Henrik S. Thomsen og Fin Biering-Sørensen .

1. nov. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling er baseret på undersøgelsen »Fynske Rygge - hvad har de ondt af?«. Baggrunden er utilstrækkelig viden om klinisk relevans af MR-fund i forhold til lænderygbesvær. Formålet med studiet var at belyse forekomsten af forskellige MR-fund og disses associationer med lænderygbesvær hos 13- og 40-årige fra den generelle befolkning.

I studiet indgik 412 40-årige og 439 13-årige, alle fra Fyn. De fik foretaget MR-skanning, og lænderygbesvær blev defineret ud fra spørgeskemaer/interview.

Lænderygbesvær i den seneste måned blev rapporteret af 42% voksne og 22% børn. Inden for det sidste år var tallene hhv. 69% og 41%. Blandt voksne havde 28% søgt hjælp for lænderygbesvær; blandt børnene 8%.

Betydelige degenerative discusforandringer sås hos ca. 50% af de voksne og 20% af børnene; discusprolaps hos 25% af de voksne og hos 3% af børnene. Endepladeforandringer var til stede hos 30% voksne og 6% børn. Modic-forandringer sås hos 22% af de voksne. Tre procent havde spondylolistese i begge aldersgrupper.

MR-fund stærkest associeret med lænderygbesvær var hos voksne spondylolistese, Modic-forandringer samt svære fedtinfiltrationer i de dybe rygmuskler. Degenerative discusforandringer var moderat associeret med lænderygbesvær. Hos børn sås de stærkeste associationer for degenerative forandringer i discus og endepladeforandringer. Discusprolaps og spondylolistese var stærkt associeret med at søge hjælp.

Klinisk relevante MR-fund i forhold til lænderygbesvær synes på denne baggrund at være Modic-forandringer hos voksne, endepladeforandringer, degenerative discusforandringer og prolaps hos børn, og spondylolistese i begge grupper. Yderligere afklaring omkring den kliniske relevans af forskellige MR-fund kræver svar fra igangværende opfølgningsundersøgelser.