Skip to main content

Længerevarende rejse er en risikofaktor for venøs tromboembolisk sygdom

28. okt. 2013
4 min.

Association mellem længerevarende rejser og venøs tromboembolisk sygdom (VTE) er dokumenteret gennem kohortestudier og case-kontrol-studier. I dette nummer af Ugeskrift for Læger har Mikkelsen et al i
en interessant statusartikel foretaget en grundig gennemgang af litteraturen med fokus på risiko, disponerende faktorer og profylakse [1]. Forfatterne konkluderer, at rejseaktivitet af mere end 3-4 timers varighed øger risikoen for VTE 2-4 gange i de efterfølgende otte uger, at støttestrømper nedsætter risikoen for dyb venøs trombose (DVT), og efterlyser i øvrigt bedre studier til vurdering af VTE-profylakse under rejse [1].

VTE er en multifaktoriel sygdom, hvor flere risikofaktorer oftest er til stede samtidig med udløsende omstændighed. VTE giver i den akutte fase risiko for fatal lungeemboli og på længere sigt risiko for invaliderende posttrombotisk syndrom. Risikofaktorer er blandt andet trombofili, tidligere VTE, høj alder, overvægt, cancer, inflammatoriske tilstande og for kvinder desuden p-pillebrug, graviditet, puerperium og postmenopausal østrogenbehandling, mens udløsende omstændigheder kan være traumer, kirurgi og immobilisation. Incidensen af VTE er 1-2 pr. 1.000 personår, og den stiger nærmest eksponentielt med alderen, fra 0,05 pr. 1.000 personår hos unge < 30 år til fem pr. 1.000 personår ved alder > 75 år [1, 2].

Den absolutte risiko for at få VTE i forbindelse med langvarige flyrejser eller rejser med bil, bus og tog er ukendt og afhænger af aldersfordeling og komorbiditet i den undersøgte population, rejsens varighed og type samt studiedesign (asymptomatisk og/eller symptomatisk VTE, tidspunkt og omfang af ultralydskanning, observationsperiode mv.). Incidensen er i litteraturen angivet til 0-5%, lavest for yngre raske rejsende uden VTE-risikofaktorer [4]. Imidlertid er antallet af flyrejsende på verdensplan eksploderet i de seneste årtier, og en stadigt stigende gruppe af ældre, med eller uden kronisk sygdom, drager ud til fjerne, eksotiske rejsemål, samtidig med at nonstopdistancen for flyrejser øges. Derfor kan antallet af VTE-tilfælde efter langvarige rejser forventes at blive et stigende problem i fremtiden.

I den kliniske hverdag ses der jævnligt patienter med akut VTE, hvor den udløsende faktor har været langvarig rejse i bil, bus eller fly, og ganske hyppigt findes der hos disse patienter flere risikofaktorer. Denne observation bekræftes i et case-kontrol-studie med 1.906 patienter < 70 år, som blev henvist med førstegangs-DVT, hvor i alt 12% af patienterne havde gennemført en rejse på mindst fire timer i de forudgående otte uger [5]. I dette studie fandt man, at rejseaktivitet på > 4 timer fordoblede risikoen for symptomatisk DVT med oddsratio (OR) på 2,1, uanset om der var tale om fly-, bus-, bil- eller togrejse. Risikoen fandtes at være størst inden for den første uge efter rejsen, ligesom risikoen påvistes at stige betragteligt ved samtidig tilstedeværelse af andre risikofaktorer, således fandt man OR på 8,1 hos patienter med faktor VLeiden-mutation, OR på 9,9 ved body mass index > 30 kg/m2, og OR > 20 hos p-pillebrugere [1, 5].

Der er desværre kun sparsom evidens, når det drejer sig om effekten af VTE-profylakse i forbindelse med langvarige rejser. Graduerede kompressionsstrømper er fundet at nedsætte risiko for VTE, i et enkelt studie signifikant, ligesom profylakse med lavmolekylært heparin (LMWH) i et enkelt mindre studie syntes at være effektivt, hvorimod profylakse med acetylsalicylsyre ikke reducerede risikoen for VTE i forbindelse med langvarig flyrejse [1, 5].

Rejse > 4 timer er en dokumenteret risikofaktor for VTE. Yngre raske rejsende (< 50 år) har lav incidens og ikke indikation for særlig VTE-profylakse. Rejsende, der har VTE-risikofaktorer, bør anbefales at bruge graduerede kompressionsstrømper (20-30 mmHg) og afhængigt af individuel risikovurdering tilrådes VTE-profylakse med LMWH, hvorimod acetylsalicylsyre ikke bør anbefales. Alle rejsende bør være opmærksomme på almindelige tromboseprofylaktiske foranstaltninger, herunder venepumpeøvelser, væskeindtagelse og fysisk aktivitet.

Korrespondance:
Maja Jørgensen,
Center for Trombose og
Hæmostase,
Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus,
Herlufsvænge 14 C,
4700 Næstved. E-mail: majjoe@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Referencer

LITTERATUR

  1. Mikkelsen KH, Knudsen SU, Jørgensen NL. Rejse og venøs trombose. Ugeskr
    Læger 2013;175:2628-31.

  2. Cushman M, Tsai AW, White RH et al. Deep vein thrombosis and pulmonary embolism in two cohorts: the longitudinal investigation of thromboembolism etiology. Am J Med 2004;117:19-25.

  3. Naess IA, Christiansen SC, Romundstad P et al. Incidence and mortality of venous thrombosis: a population-based study. J Thromb Haemost 2007;5:692-9.

  4. Philbrick JT, Shumate R, Siadaty MS et al. Air travel and venous thromboembolism: a systematic review. J Gen Intern Med 2007;22:107-14.

  5. Cannegieter SC, Doggen CJM, van Houwelingen HC et al. Travel-related venous thrombosis: results from a large population-based case control Study (MEGA Study). PloS Med 2006;3:e307.