Laserbehandling af tatoveringer kan forårsage smertefulde hudforandringer

Ca. 13% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer, og blandt yngre i alderen 18-29 år er det 23% [1]. 16% fortryder efterfølgende deres tatovering [1]. Fjernelse af tatoveringer er ikke underlagt sundhedsvæsenet, hvis fjernelsen sker af kosmetiske årsager. Private personer uden sundhedsfaglig baggrund kan således tilbyde fjernelse af tatoveringer med laserbehandling og ætsende metoder [1]. Hvis tatoveringen fjernes af helbredsmæssige årsager, vil det typisk foregå i dermatologisk regi [1].

SYGEHISTORIE

En 26-årig kvinde henvendte sig til en akutmodtagelse, da hun havde voldsomme gener efter laserbehandling af en tatovering på venstre underben. Tatoveringen var ca. to år gammel, da hun ønskede den fjernet ved laserbehandling. Ønsket om fjernelse bundede udelukkende i kosmetiske årsager. Behandlingen blev udført af en privat udbyder uden licens fra sundhedsvæsenet. Den anvendte type laserudstyr var ukendt. Et døgn efter første behandling fik hun brændende smerter og rødme i og omkring den behandlede tatovering. Få timer efter smertedebuten dannedes der på det pigmenterede område vabler, der (ifølge patienten) voksede sammen og dannede én stor vabel. Denne bristede spontant ad flere omgang, men hver gang kom nye vabler til syne. Kvinden tog kontakt til laserklinikken, som ikke kunne hjælpe hende. Hun blev i stedet opfordret til at søge vagtlæge, der efterfølgende henviste hende til akutmodtagelsen.

Objektivt observeredes på venstre underben en patologisk tatoveringsreaktion. Store dele af tatoveringen var dækket af bullae, der klinisk var forenelige med enten en andengradsforbrænding, en type IV-allergi eller toksisk kontaktdermatitis (Figur 1). Den omkringliggende hud var lettere erytematøs og skællende. Berøring af den behandlede tatovering var særdeles smertefuld. Hun havde ikke andre symptomer, hverken lokale eller systemiske.

Dermatologen anbefalede applikation af gruppe 3-

lokalsteroid to gange dagligt, solprofylakse og kontrol en uge efter hos egen læge.

Bullae helede op efter to uger uden synlig ardannelse, og kvinden afstod fra yderligere laserbehandling.

DISKUSSION

Incidensen af bulladannelse er ifølge litteraturen 0-50% ved brug af picosekundlaser til fjernelse af tatoveringer [2]. Hudforandringer ved laserbehandling kan være udtryk for forbrænding såvel som for en dermal allergisk eller toksisk reaktion [3]. Ved mistanke om allergisk reaktion anbefales brug af lokalsteroid og evt. systemisk antihistamin [3].

Da laserfjernelse af tatoveringer ikke alene udføres af sundhedsfagligt personale, kan man ikke med sikkerhed forvente, at patienterne kan få tilstrækkelig vejledning og behandling ved komplikationer, hvorfor alment praktiserende læger og akutmodtagelser vil kunne stå med den initiale vurdering af patologiske tatoveringsreaktioner, hos patienten i sygehistorien formentlig en andengradsforbrænding. Med en mulig forekomst på op imod 50% er kendskab til de hyppigste bivirkninger ved tatoveringsfjernelse og behandling af disse derfor vigtig [2]. Derudover er det vigtigt at formidle information om de hyppigste bivirkninger ved laserterapi til kunderne, så de kan træffe beslutning på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Korrespondance: Anders Jørgensen. E-mail: andejo@outlook.com

Antaget: 13. juni 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 20. august 2018

Interessekonflikter: ingen.