Ugeskrift for Læger er siden sommeren 2011 udkommet i en trykt udgave til alle medlemmer hver anden uge, og i den modsatte uge er det udkommet på nettet. Man har kunnet tilkøbe sig det trykte blad hver uge, men ikke mange medlemmer har benyttet sig af dette. Ugeskriftet er ikke udkommet i de store ferieperioder. I alt er Ugeskriftet således udkommet 42 gange pr. år, og heraf i 21 numre på print. Denne løsning har været forvirrende for læserne, og vi har derfor efter meget grundige overvejelser og diskussion med diverse interessenter, herunder fokusgrupper, Lægeforeningens bestyrelse m.fl.,...