Skip to main content
Kasuistik

Leiomyom kan også ses i vagina

Marie Sørensen & Priya Chauhan Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital

19. maj 2011
4 min.


Mesenkymale tumorer i vagina er sjældne; hyppigst drejer det sig om leiomyomer. De er typisk placeret enten i vaginas anteriore eller laterale væg. Der er beskrevet cirka 300 tilfælde i litteraturen, hvoraf kun et er udgået fra den posteriore vaginalvæg [1, 2]. De hyppigste symptomer er udflåd, underlivssmerter, dyspareuni, kontaktblødning, urogenitale trykgener eller konstatering af en vaginal udfyldning.

Denne kasuistik omhandler et vaginalt fibrom, der var lokaliseret i den posteriore vaginalvæg. Diagnosen blev først stillet over et år efter den første henvendelse på trods af flere undersøgelser med biopsier, transvaginal ultralydsskanning og positronemissions- og computertomografi (PET-CT).

Sygehistorie

En 30-årig nulligravida blev henvist til Gynækologisk Afdeling på grund af atypiske celler ved rutine-smear . Hun var som treårig blevet behandlet for et sakralt neuroblastom med kemo- og stråleterapi. Hun menstruerede regelmæssigt på p-piller og havde ingen gynækologiske klager.

Der blev foretaget gynækologisk undersøgelse (GU), ved hvilken det var vanskeligt at definere portio og orificium externum. Man gentog smear og tog biopsier fra området, som man definerede som portio. Transvaginal ultralydsskanning blev tolket som normal. Smear viste ingen tegn på malignitet, men cellerne var ikke repræsentative for cervix. Man planlagde ny kontrol-smear tre måneder senere.

Patienten henvendte sig med klager over udflåd to måneder senere. GU blev gentaget, og man mistænkte et cervikalt fibrom. Biopsier herfra var uden repræsentativt materiale fra cervix. På mistanke om malignitet blev der foretaget PET-CT, der viste forhøjet optagelse svarende til cervix uteri. Ved undersøgelse i generel anæstesi fandt man normale forhold ved cystoskopi og rektoskopi, ved GU fandt man, hvad man formodede var et cervikalt fibrom, som man biopterede fra. Man definerede orificium externum, dilaterede op til Hegar 4,5 og foretog cervikal abrasio. Biopsier herfra var igen med benign histologi, men ikke repræsentative for cervix uteri. De atypiske celler blev tolket som følger af den tidligere strålebehandling. På trods af at dyrkning fra vagina fandtes at være uden vækst, blev det vaginale udflåd behandlet med metronidazol med god effekt.

Et år senere blev patienten henvist med en cervikal proces, kontaktblødning og et uhonoreret graviditetsønske. Hun var ophørt med p-piller umiddelbart efter det forrige behandlingsforløb. GU gav mistanke om et cervikalt fibrom, og man besluttede sig for hysteroskopisk fjernelse heraf.

Ved operationen så man denne gang en tydelig vaginal proces på fem centimeter, som udgik fra vaginas bagvæg (Figur 1 ). Processen blev enukleret in toto. Proksimalt for processens lokalisation sås en upåfaldende portio. Frysemikroskopi viste benigne forhold, og histopatologi viste leiomyom.

Magnetisk resonans-skanning tre måneder postoperativt gav ikke mistanke om restvæv fra leiomyomet i den posteriore vaginalvæg.

Diskussion

På trods af at patienten blev undersøgt flere gange af erfarne klinikere, tog det over et år at stille diagnosen. Man fokuserede primært på at udelukke malignitet, alt imens leiomyomet langsomt voksede sig større over et år. Sequelae fra den tidligere radioterapi vanskeliggjorde tolkningen af histologisvarene fra de gentagne biopsier.

Billeddiagnostisk er MR-skanning [2-4] og translabial ultralydsskanning [5] bedre end transvaginal ultralydskanning og PET-CT til diagnosticering af vaginale leiomyomer.

Forløbet illustrerer, at man som kliniker altid skal huske på de sjældne differentialdiagnoser.


Marie Sørensen , Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital, 3400 Hillerød. E mail: sorensenmarie@hotmail.com

Antaget: 20. august 2010

Først på nettet:

Interessekonflikter: Ingen



Summary

Summary Leiomyoma can also be located in the vagina Ugeskr Læger 2011;173(21):1510-1511 Vaginal wall leiomyomas are rare. They are typically located in the anterior or lateral wall of the vagina. We report a case of a posterior vaginal leiomyoma which was mistaken for a cervical fibroma. Despite several examinations and biopsies to rule out a potential malignant condition, the diagnosis was delayed. Whenever there is a clinical suspicion of a vaginal leiomyoma, magnetic resonance imaging or translabial ultrasound are the recommended imaging modalities.

Referencer

  1. Young SB, Rose PG, Reuter KL. Vaginal fibromyomata: two cases with preoperative assessment, resection, and reconstruction. Obstet Gynecol 1991;78(5 Pt 2):972-4.
  2. Shimada K, Ohashi I, Shibuya H et al. MR imaging of an atypical vaginal leiomyoma. AJR Am J Roentgenol 2002;178:752-4.
  3. Hubert KC, Remer EM, Rackley RR et al. Clinical and magnetic resonance imaging characteristics of vaginal and paraurethral leiomyomas: can they be diagnosed before surgery? BJU Int 2010;105:1686-8.
  4. Scialpi M, Benagiano G, Frati S et al. Magnetic resonance imaging features of myxoid leiomyoma of the vagina: A case report. Indian J Radiol Imaging 2009;19:238-41.
  5. Torreggiani W, Zwirewich C, Lyburn I et al. Translabial sonography of vaginal fibroids: report of 2 cases and review of the literature. J Ultrasound Med 2001;20:909-13.