Ph.d.-studiet udgår fra neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet, og omhandler udredningen af cerebrospinalvæskens (CSF) tryk- og absorptionsforhold hos patienter med hydrocephalus.
Formålet var at undersøge: a) hvorvidt udredningen kan begrænses til en lumbal trykmåling og infusionstest (LIT) i stedet for vor hidtidige anvendte intraventrikulære trykmåling og infusionstest (VIT) til at selektere patienter med behandlingskrævende kommunikerende hydrocephalus, og b) hvorvidt modstanden mod CSF-udflow (Rout), bedømt ved LIT er prædiktiv for den kliniske effekt af endoskopisk tredje ventrikulostomi (ETV) hos patienter med obstruktiv hydrocephalus (OH).
Patientmaterialet omfatter 121 patienter over 18 år, som gennemgik i alt 171 infusionstest (109 LIT og 62 VIT) på en klinisk-radiologisk formodning om behandlingskrævende sekundær kommunikerende hydrocephalus (sekundær CH, n=50), idiopatisk normaltryks-hydrocephalus (INPH, n=33) eller obstruktiv hydrocephalus (OH, n=38).
Indikationen for shuntoperation kunne afklares efter LIT hos 88% og 80% af patienterne med henholdsvis sekundær CH og INPH. Klinisk bedring efter shuntoperation blev opnået hos 90% og 76% af patienterne med henholdsvis sekundær CH og INPH, hvilket er sammenligneligt med eller højere end vore tidligere opnåede shuntsuccesrater, hvor en VIT anvendtes i udredningen. Hos patienter med OH fandtes en tendens til a) lave lumbale Rout-værdier hos de patienter, som blev klinisk bedre efter en ETV og b) forhøjede lumbale Rout-værdier ved et samtidigt formindsket kranialt subaraknoidealrum på CT/MRI.
Konklusivt kan den liquordynamiske udredning med fordel begrænses fra en VIT til en LIT, hvorved undersøgelsen da ofte kan udføres ambulant i modsætning til den tidligere 1-2 døgns varende hospitalsindlæggelse. Ved anvendelse af Rout opnået ved LIT til vurdering af indikationen for ETV hos patienter med OH, bør der tillige tages højde for, hvorvidt det kraniale subaraknoidealrum er afklemt.