Skip to main content

Måling af brystvolumen er et godt supplement til udvælgelse af kandidater til operation for brystreduktion

Breast volume measurement using transparent plastic cup.
Breast volume measurement using transparent plastic cup.

Peder Ikander1, Jennifer Berg Drejøe2, Pavia Lumholt4, Helle Sjøstrand3, Steen Matzen3, Anne Quirinia2, Hans Erik Siersen2, Anita Ringberg5, Susanne Lambaa3 & Lisbet Rosenkrantz Hölmich4

20. jan. 2014
3 min.

INTRODUKTION

Hvert år henvises cirka 250 kvinder til de plastikkirurgiske afdelinger på Sjælland med diagnosen mammahypertrofi. Behandlingen er kirurgisk brystreduktion. Denne behandling er veldokumenteret og har generelt gode resultater. For at adskille kvinder med symptomatiske gener fra dem med primært kosmetiske klager, eksisterer der en række kriterier, der skal være opfyldt, for at kvinden kan blive tilbudt operation i offentligt regi i Danmark. Det drejer sig om relevante fysiske symptomer, alder over 18 år, body mass index under 25 kg/m2 samt et brystvolumen, der tillader resektion af 400-500 g brystvæv pr. bryst, og hvor restvævet tillader dannelse af et bryst af normal størrelse.

Der har blandt plastikkirurger eksisteret et ønske om at anvende det præoperative brystvolumen som et objektivt mål som supplement til de aktuelle, lidt diffuse, kriterier. Et objektivt mål og en fælles cut-off-værdi vil kunne medføre en mere ensartet vurdering fra afdeling til afdeling, mindske interobservatørvariationen samt understøtte beslutningsprocessen.

Metoden, som undersøges i dette studie, er udviklet i Sverige, hvor brystvolumen bliver målt ved hjælp af transparente plastikskåle i forskellige størrelser (Figur 1).

Formålet med denne undersøgelse var således at undersøge, hvorvidt volumenmåling som skitseret kan støtte beslutningsprocessen for eller imod bryst-reduktion i offentligt regi, samt om man i givet fald kan udpege en cut-off-værdi, som kan medvirke som kriterium for at stille operationsindikationen.

MATERIALE OG METODER

Kvinder med brysthypertrofi, som blev henvist til de plastikkirurgiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Roskilde Hospital i perioden fra januar 2007 til marts 2011, blev løbende inkluderet i undersøgelsen. Vanlige antropomorfiske data blev registreret sammen med brystvolumen, som blev målt ved hjælp af transparente plastikskåle. Volumen, samt hvorvidt kvinden blev godkendt til operation eller ej, blev noteret. Beslutningen om operation hvilede i princippet på de hidtil anvendte kriterier.

RESULTATER

I alt 427 kvinder fik målt deres brystvolumen, 277 blev tilbudt operation, og 150 blev afvist. Gennemsnitsvolumen på det største bryst hos de opererede var 1.095 ml og 745 ml for dem, der blev afvist operation. Blandt kvinder med et brystvolumen, der var mindre end 800 ml, blev 93% afvist. Omvendt blev operation tilbudt til 94% af de kvinder, der havde et brystvolumen, som var større end eller lig med 900 ml.

KONKLUSION

Ved at tilføje en simpel objektiv måling og en cut-off-værdi på 800-900 ml pr. bryst til de gældende kriterier kan vi opnå en mere ensartet behandling på landets plastikkirurgiske afdelinger samt understøtte beslutningsprocessen. Den beskrevne metode er hurtigt blevet accepteret af både kirurger og patienter. Den er simpel, hurtig, billig og uden gener for kvinden.

Ud fra det aktuelle studie foreslår vi, at kvinder med en brystvolumen på under 800 ml som hovedregel ikke tilbydes operation i offentligt regi. Det skal dog tydeligt pointeres, at denne grænse er ment som et supplement til de øvrige kriterier, og at beslutninger altid skal tages efter en individuel vurdering af den enkelte patients symptomer og øvrige karakteristika.

KORRESPONDANCE: Peder Ikander, Kirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Finsensgade 35, 6700 Esbjerg. E-mail: peder.ikander@gmail.com

INTERESSEKONFLIKTER: ingen. .

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2014;61(1):A4760.