Måling af psykosociale konsekvenser ved falsk positive screeningsresultater - med mammografiscreening som eksempel

Formålet med ph.d.-afhandlingen, udført på Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet, var at identificere, tilpasse og validere et spørgeskema til måling af psykosociale konsekvenser ved falsk positiv mammografiscreening (FPM).

Et litteraturstudium, hvor de psykometriske egenskaber ved spørgeskemaer anvendt i undersøgelser af FPM blev vurderet, fandt, at spørgeskemaet PCQ var det mindst utilstrækkelige. PCQ blev oversat til dansk og indholdsvaliditeten vurderet vha. fokusgruppeinterview, som viste, at flere områder ikke var dækket. Derfor blev der udviklet 15 nye spørgsmål til måling af negative psykosociale konsekvenser af abnormt screeningssvar (del 1) og 13 nye spørgsmål til måling af langtidskonsekvenser ved FPM (del 2). Spørgeskemaets pålidelighed og gyldighed blev vurderet vha. Item Respons Teori og Klassisk Test Teori. De statistiske analyser af del 1 afslørede seks dimensioner: angst, adfærdsmæssig påvirkning, modløshed, søvnproblemer, brystundersøgelse og seksualitet. I del 2 blev fire dimensioner afsløret: ændring af eksistentielle værdier, forhold til socialt netværk, følelse af mere/mindre afslappethed/indre ro, større/mindre »bekymring for«/»(mis)tillid til« at have brystkræft.

Sammenfattende er der udviklet et gyldigt og pålideligt spørgeskema, der viser, at der er betydelige negative psykosociale konsekvenser forbundet med FPM. Invitationsbreve og foldere til screening bør indeholde information om sådanne negative konsekvenser.

Dette studium afdækker ny viden om psykosociale konsekvenser ved mammografiscreening og giver ny indsigt i fordele og ulemper ved screening. Disse bør indgå i beslutningsprocessen om, hvorvidt mammografiscreening skal eller ikke skal implementeres generelt i Danmark.