Skip to main content

Månedens billede

Læge Kim Francis Andersen E-mail: kifran02@heh.regionh.dk Overlæge Philip Hasbak Herlev Hospital, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling

16. apr. 2010
1 min.

Septisk og aseptisk proteseløshed er velkendt, men differentiering mellem de to tilstande er vanskelig. Knogle- og leukocytskintigrafi benyttes ofte som supplement til konventionel røntgenoptagelse af det involverede led. Foci med øget aktivitetsoptagelse kan ved begge undersøgelser være tegn på infektion, men også på hæmatopoietisk (rød) knoglemarv. I tvivlstilfælde bør der derfor suppleres med skintigrafi, der viser marvdistributionen.

En 62-årig mand blev pga. konstante smerter i højre overarm indstillet til revision af en højresidig total skulderledsalloplastik seks måneder efter indsættelse af en protese. En konventionel røntgenoptagelse viste løshed af den humorale komponent, men infektion skulle udelukkes forud for et operativt indgreb. Knogleskintigrafi (99mTc -hydroxymetylen-difosfonat) (Figur 1 ) viser to foci medialt og lateralt for den proksimale del af humeruskomponenten. Supplerende leukocytskintigrafi (99mTc -hexametyl-propylen-amin-oxim) ( Figur 2 ) og marvskintigrafi (99mTc -nanokolloid) ( Figur 3 ) viste alene aktivitetsakkumulation i det mediale focus. Det mediale focus repræsenterer således rød knoglemarv og ikke infektion, mens det laterale focus er identisk med den røntgenpåviste løshed. Patienten fik herefter indsat en total alloplastik a.m. delta i højre skulder. Peroperativt var der ingen tegn på infektion, og alle postoperative dyrkningssvar var negative.