Ph.d.-afhandlingen omfatter seks originale arbejder og en oversigt, der er udført i løbet af en klinisk ansættelse på endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Formålene med ph.d.-studiet var: 1) at belyse den nuværende udrednings- og behandlingsstrategi ved multinodøs atoksisk struma ved spørgeskemaundersøgelser i Nordamerika, Europa og Danmark, 2) at undersøge effekten af højdosis radiojodbehandling (131 I) af patienter med en meget stor struma, 3) at undersøge variabiliteten ved MR-målinger og præcisionen af UL-scanning af en stor struma.
Undersøgelserne resulterede i følgende konklusioner: 1) Der er fundamentale forskelle landene imellem, både hvad angår udredning og behandling af patienter med multinodøs atoksisk struma. For eksempel benyttes L-thyroxinbehandling af halvdelen af tyroideologer i det meste af verden undtagen i Danmark, hvor 131 I foretrækkes. Kirurgi rekommanderes generelt ved en stor struma eller ved faktorer, der tyder på malignitet i kirtlen. 2) Højdosis 131 I kan reducere stør-relsen af en meget stor struma med ca. en tredjedel, men effektiviteten aftager med stigende strumastørrelse. Behandlingen er lige effektiv ved intratorakal som ved cervikal struma. I den tidlige fase efter højdosis 131 I-behandling ses en signifikant reduktion af det mindste tværsnitsareal af trachea på ca. 10%, men uden en forværring af inspirationen. Et år efter behandlingen aftager tracheakompressionen med 18%, og den inspiratoriske kapacitet øges med 21%. 3) MR-målinger af strumastørrelsen har en lav observatørvaria- tionskoefficient, hvorimod MR-målinger af tracheas dimensioner er mindre præcise. UL-scanning af en stor struma underestimerer størrelsen med i gennemsnit 20% i forhold til MR-scanning.