Skip to main content

Mange patienter, som gennemgår et massivt vægttab, vil få behov for plastikkirurgisk korrektion

Ud over at afhjælpe de fysiske gener har korrektion af excessiv løs hud en positiv indvirkning på patientens selvtillid og livskvalitet.

Redaktionen

16. maj 2022
1 min.

Massivt vægttab defineres som et tab af BMI på minimum 15 enheder og opnås i dag hos de fleste patienter som følge af bariatrisk kirurgi med gastric bypass eller gastric sleeve. Meget stort vægttab medfører ofte excessiv løs hud i de områder, hvor fedtdepoterne har været størst. Statusartiklen af Bøkset og Jensen gennemgår behandlingskriterier og de operative indgreb. Forfatterne konkluderer, at grundig evaluering, risikovurdering og planlægning af de kirurgiske indgreb er afgørende for optimering af patientsikkerhed og tilfredshed.

Læs statusartikel

Hudreducerende kirurgi efter massivt vægttab
Mari Irgens Bøkset & Jesper Poul Næsted Jensen