Mave-tarm-kanalens reaktion på den første ernæring hos for tidligt fødte

Disputatsen udgår fra det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og er indleveret til forsvar for den Sundhedsvidenskabelige doktorgrad ved Københavns Universitet (KU-SUND).

Udgangspunktet er de hyppige mave-tarm-lidelser, der observeres hos nyfødte. Den mest alvorlige af disse lidelser er nekrotiserende enterokolitis (NEC), som er særlig hyppig hos tidligt fødte børn. NEC er en ernærings- og bakterierelateret betændelsestilstand i tarmen og rammer 5-10% af de indlagte børn på neonatalklinikker. Et basalt kendskab til mave-tarm-kanalens udvikling og reaktion på ernæring omkring fødsel er afgørende for at kunne undgå eller behandle fordøjelseslidelser hos tidligt fødte børn. På grund af etiske og metodemæssige udfordringer med studier med børn er dyrestudier nødvendige redskaber til at tilvejebringe basal viden om mave-tarm-kanalens udvikling og sygdomsmodtagelighed. Disputatsen indeholder resultater fra studier med dyr (primært grise) og kan være vigtig supplerende viden til at støtte klinisk praksis i pædiatrisk gastroenterologi.

Studierne viser, at oral føde spiller en væsentlig rolle for mave-tarm-kanalens udvikling allerede før fødsel. Fostre, som ikke har adgang til at drikke fostervæske, har således reduceret kropsvækst og tarmvægt, mens tyndtarmens fordøjelsesfunktioner er relativt upåvirkede. Dette indikerer, at børn, der er født med en indsnævring på spiserøret eller tyndtarmen, har en nedsat fordøjelseskapacitet, dog ikke på grund af umodenhed, men fordi mave-tarm-kanalen er mindre. De første dage efter fødslen modnes mave-tarm-kanalens struktur og funktion meget kraftigt, både hos tidligt fødte børn og børn født til tiden. Denne modning er ernæringsafhængig og kan være forbundet med fødeinduceret frigivelse af det tarmvækststimulerende hormon, glukagonlignende peptid 2 (GLP-2). Effekten af GLP-2 varierer imidlertid mellem fostre, tidligt fødte børn og normale nyfødte, hvor virkningen er størst blandt normale nyfødte. Selve fødselen stimulerer også tarmmodning og opformering af bakterier, dog mere efter vaginal fødsel end efter kejsersnit.

En kort periode med intravenøs ernæring (total parenteral ernæring (TPN)) er ofte nødvendig for tidligt fødte børn, men studier med tidligt fødte grise viser, at TPN påvirker tarmens modning og bakterieflora i negativ retning. På trods af umodenhed i mave-tarm-kanalen er det vigtigt at tilføre oral ernæring hurtigt efter fødslen. Det er dog afgørende, hvordan denne orale ernæring er sammensat. Studierne med grise støtter tilsvarende studier med børn, hvor resultaterne indikerer, at almindelig mælkeerstatning kan forårsage alvorlige problemer i tarmslimhinden og give opformering af skadelige bakterier, der disponerer for NEC. Modsat beskytter modermælk, især den første mælk, kolostrum, mod tarminflammationer hos sådanne børn.

Sammenfattende viser disputatsen, at den umodne mave-tarm-kanal er meget følsom over for den første ernæring efter fødslen. Virkningen udspiller sig i et komplekst samspil mellem modenhed, fødsel, diæt og tarmens bakterieflora. Tilførsel af modermælk umiddelbart efter fødslen er nødvendig for at sikre optimal tilpasning af mave-tarm-systemet, særligt hos tidligt fødte.