Skip to main content

Medicinafstemning er en forudsætning for en valid medicingennemgang

Mette Bjeldbak-Olesen 1 , Anja Gadsbølle Danielsen 2 , Dorthe Vilstrup Tomsen 1 & Tomas Joen Jakobsen 3 1) Apoteksenheden Nord, Region Hovedstadens Apotek, Hillerød Hospital 2) RA & QA, Sandoz 3) Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital

12. apr. 2013
3 min.


INTRODUKTION

Kardiovaskulære patienter er ofte ældre, som behandles med mange forskellige lægemidler, og det vides, at alder og antal lægemidler er positivt korrelerede med antal uoverensstemmelser og lægemiddelrelaterede indlæggelser. Disse indlæggelser er omkostningsfulde for samfundet og belastende for patienterne. Medicinafstemning er en afstemning af patientens medicinske behandling, der har til formål at forebygge utilsigtede ændringer og undgå uoverensstemmelser i patientens medicinering. Medicingennemgang er en anden metode til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlingen, hvor patientens medicinske behandling vurderes med henblik på at identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer (LRP’er) og sikre rationel farmakoterapi. Formålet med dette studie var at sammenligne medicinafstemning og medicingennemgang baseret på antal uoverensstemmelser og LRP’er – samlet kaldet fejl – samt at vurdere den kliniske betydning af disse.

MATERIALE OG METODER

Dette er et retrospektivt studie, der blev gennemført på Kardiologisk Afdeling, Hillerød Hospital. Identifikation af uoverensstemmelser ved medicinafstemning blev foretaget som en audit af lægernes arbejde ved at afstemme aktuelle ordinationer i: journal versus elektronisk patientmedicinering (EPM), EPM versus epikrise og journal versus epikrise. Derudover blev det noteret, hvis ændringer i den medicinske behandling ikke var dokumenteret i journalen. De forskellige medicinlister blev sammenlignet med hensyn til lægemiddel, styrke, dosis, frekvens og doseringstidspunkt. Identifikation af LRP ved medicingennemgang blev efterfølgende foretaget på baggrund af EPM. Afstemning og gennemgang blev foretaget på samme datamateriale. Ved vurderingen af den kliniske betydning af de fundne fejl blev en firepunktsskala anvendt.

RESULTATER

I alt 75 journaler blev inkluderet i studiet. Der blev ved medicinafstemning fundet 198 uoverensstemmelser (2,6 pr. patient). De hyppigste typer af fejl var manglende medicin i epikrisen (n = 57; 29%), uoverensstemmelse mellem præparater i journal og EPM (n = 38; 19%) samt usikkerhed om dosering af et lægemiddel (n = 31; 16%). 1,0% (n = 2) af uoverensstemmelserne var potentielt fatale (score 1) og 14,1% (n = 28) var potentielt alvorlige (score 2). 61,6% (n = 122) var potentielt betydende (score 3) og 23,2% (n = 46) var potentielt ikkebetydende (score 4). Ved medicingennemgang fandtes 129 LRP (1,7 pr. patient). De hyppigste typer af fejl var subterapeutisk dosering (n = 33; 26%), uhensigtsmæssigt doseringsskema (n = 33, 26%), ubehandlet indikation (n = 17, 13%) og overdosering (n = 17; 13%). 1,6% (n = 2) af LRR var potentielt fatale, og 33,3% (n = 43) var potentielt alvorlige. 28,7% (n = 37) var potentielt betydende, og 36,4% (n = 47) var potentielt ikkebetydende.

KONKLUSION

Ved medicinafstemning blev der fundet flest fejl, hvorimod de alvorligste fejl blev fundet ved medicingennemgang. De to metoder identificerede forskellige typer af fejl, og det anbefales, at medicingennemgang altid udføres som et supplement til medicinafstemning.



KORRESPONDANCE: Dorthe Vilstrup Tomsen, Region Hovedstadens Apotek, Apoteksenhed Nord, 3400 Hillerød. E-mail: dorthe.vilstrup.tomsen@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF

DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(4):A4605.