Skip to main content

Medicinake nyheder

redigeret af Læge Christina E. Høi-Hansen chh@dadlnet.dkFotoS iStock

15. mar. 2010
6 min.

Ved trombotisk cerebralt infarkt kan dipyridamolbehandling opstartes med det samme> LANCET NEUROL

I forebyggelsen af recidiv hos patienter, der har haft trombotisk cerebralt infarkt kan behandling med extended-release dipyridamol (Asasantin Retard) opstartes lige så sikkert med det samme som efter syv dage. Dette viser Reinhard Dengler fra Medizinische Hochschule Hannover, Tyskland, i et studie publiceret i februarnummeret af Lancet Neurology.

Fra 46 neurologiske afdelinger blev der inkluderet patienter med symptomer på akut apopleksi, der viste sig ved neurologisk deficit. Patienterne blev randomiseret til 25 mg aspirin + 200 mg extended-release dipyridamol to gange dagligt (n = 283) eller 100 mg aspirin monoterapi i syv dage (n = 260). Derefter fik alle patienter aspirin + dipyridamol i op til 90 dage. Effekten blev vurderet ved et centraliseret, blindet telefoninterview.

Efter 90 dage sås der ingen eller lette sequelae hos 56% i aspirin + dipyridamol-gruppen og hos 52% i gruppen, der initielt kun fik aspirin. I tidlig start-gruppen var 28 patienter, og i sen start-gruppen var 38 patienter døde eller havde fået ny apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi, myokardieinfarkt eller større blødningskomplikationer. Der var flest medicinbivirkninger i tidlig start-gruppen (hovedpine, kvalme, opkastninger).

Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Antitrombotisk behandling ved akut apopleksi er sparsomt belyst, og data for effekt og bivirkninger af en intensiveret behandling i tillæg til magnyl i den første ustabile fase er sparsomme. Da progredierende apopleksi i første sygdomsuge er relativt hyppigt forekommende, er der god grund til at overveje at supplere magnyl med dipyridamol R 200 mg 2 dagligt inden for 24 timer efter symptomdebut afhængig af den individuelle patients symptomer (obs. hovedpine/migræne) og øvrige sygdomsprofil«.

Interessekonflikter: Grethe Andersen har deltaget i ekspertpanel for Boehringer-Ingelheim og BMS og har holdt foredrag sponsoreret af industrien for følgende firmaer: BI, Sanofi-Aventis, Solvay og Lundbeck.

Dengler R, Diener H-C, Schwartz A et al. Early treatment with aspirin plus extended-release dipyridamole for transient ischaemic attack or ischaemic stroke within 24 h of symptom onset (EARLY trial): a randomised, open-label, blinded-endpoint trial. Lancet Neurol 2010;9:159-66.

Behandling med paroxetin samtidig med tamoxifen giver øget mammacancermortalitet
> BMJ

Behandling med paroxetin samtidig med tamoxifen giver en øget risiko for død pga. mammacancer. Førsteforfatter Catherine M. Kelly, Sunnybrook Health Sciences Centre, Toronto, Canada, forklarer: »Paroxetin reducerer den gavnlige virkning af tamoxifen ved at inhibere dets cytochrom P450-bioaktivering. En lignende effekt ser vi ikke for andre antidepressivae«.

Det populationsbaserede kohortestudie publiceret early online i British Medical Journal omhandler kvinder, der er over 66 år, i behandling med tamoxifen, der har fået overlappende behandling med et selektivt serotoningenoptagshæmmer (SSRI)-præparat. Data blev indsamlet via cancerregisteret, udskrivningsdiagnoser og et receptregister. Ud af 24.430 kvinder i tamoxifenbehandling fik 2.430 kvinder et enkelt SSRI-præparat samtidig med tamoxifen. I opfølgningsperioden, der gennemsnitligt var 2,4 år, døde 374 (15,4%).

De hyppigst anvendte antidepressivae var paroxetin, sertalin, citalopram, venlafaxin, fluoxetin og fluvoxamin. Forøgelse på hhv. 25%, 50% og 75% i andelen af tid, hvor kvinden fik både tamoxifen og paroxetin, resulterede i en hhv. 45%'s, 54%'s og 91%'s forøgelse i risiko for død pga. mammacancer. Der sås ikke en forøget mortalitet for andre antidepressivae.

Jørn Andersen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, kommenterer: »Det omtalte studie virker validt og den bagvedliggende hypotese relevant. Alligevel må problemstillingen på nuværende tidspunkt anses for at være uafklaret, idet man i en tilsvarende hollandsk undersøgelse, offentliggjort ved ASCO 2009 ikke fandt nogen relation mellem brug af CYP2D6-inhibitorer og recidivrisikoen under tamoxifenbehandling. Problemstillingen er også mindre aktuel, fordi den endokrine behandling af postmenopausale kvinder nu er skiftet fra tamoxifen til aromatasehæmmere«.

Kelly CM, Juurlink DN, Gomes T et al. Selective serotonin reuptake inhibitors and breast cancer mortality in women receiving tamoxifen: a population based cohort study. BMJ 2010;340:c693.

Nye vækstkurver for danske børn
> Acta Pæd

Børn i Danmark er højere, tungere og har et højere body mass index (BMI) end angivet i vækstkurver fra WHO-standarden. Dette viser et studie fra februarnummeret af Acta Pædiatrica.

Indtil nu har tilgængelige vækstkurver været baseret på danske målinger fra 1976-1977 eller baseret på målinger af børn fra mange lande i WHO's globale vækststandard. Derfor har forfatterne konstrueret nye, danske referencer og sammenlignet disse med de gamle vækstkurver og WHO-referencen.

Data er baseret på et kohortestudie med 4.105 tilfældigt udvalgte raske børn født i 1995, dels med danske børn, og dels med børn fra andre etniske minoriteter. Højde og vægt blev målt hos en alment praktiserende læge, når børnene var fem uger, fem måneder, et, to, tre, fire og fem år. Tvillinger og børn med sygdomme, der kunne påvirke vækst (inkl. for tidlig fødsel og fødselsvægt < 1.500 g) blev ekskluderet.

Gennemsnitlig længde, højde og BMI ved fødslen og i de første levemåneder var signifikant forøget i forhold til vækstkurver fra 1976-1977, men derefter blev forskellene mindre og ved etårsalderen var BMI faldet. I forhold til disse gamle vækstkurver sås der for drenge et fald i vægt og BMI ved toårsalderen, men både højde, vægt og BMI var steget ved femårsalderen.

Børnene var højere end angivet i WHO-standarden, med en højere median på 0,7-2,7 cm. Der sås også en højere vægt og større BMI i forhold til WHO-standarden. Der sås kun minimale forskelle på vækst hos danske børn og børn fra etniske minoriteter.

Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, kommenterer: »Forfatterne konkluderer, at de nye kurver repræsenterer et sundere vækstmønster i det første leveår end vækstkurverne fra 1976-1977 viser. Det er der megen ny litteratur, der tyder på, men det er sandsynligt, at vækstmønstret i den nye WHO-standard, hvor børnene bliver ammet længere og vokser en smule langsommere, er endnu sundere«.

Interessekonflikter: Kim Fleischer Michaelsen er sagkyndig for Sundhedsstyrelsen i børneernæring.

Nielsen AM, Olsen EM, Juul A. New Danish reference values for height, weight and body mass index of children aged 0-5 years. Acta Pæd 2010;99:268-78.





Solide data støtter profylaktisk antibiotika ved sectio
> COCHRANE DATABASE SYST REV

Profylaktisk antibiotika nedbringer antallet af infektiøse komplikationer hos kvinder, der får kejsersnit. »I tilgængelige studier er der ikke rapporteret om bivirkninger for fosteret, og der er ikke tilstrækkelige data til at konkludere på dette område«, skriver Fiona M. Smaill fra McMast er University, Hamilton, Canada, i seneste nummer af Cochrane Database of Systematic Reviews.

Forfatterne har gennemgået 86 randomiserede og kvasirandomiserede, kontrollerede studier med i alt over 13.000 deltagere, hvor effekt af profylaktisk antibiotika vs. ingen profylaktisk antibiotika blev undersøgt. Der blev anvendt mange forskellige typer antibiotika, hyppigst ampicillin, et første- eller andengenerations-cefalosporin, metronidazol eller bredspektret penicillin.

Profylaktisk antibiotika reducerede incidensen af febril morbiditet (risk ratio (RR): 0,45), sårinfektion (RR: 0,39), endometritis (RR: 0,38) og alvorlige maternelle infektionskomplikationer (RR: 0,31). Der sås desuden en reduktion i incidens af maternel urinvejsinfektion (RR: 0,55) og længde af hospitalsindlæggelse.

Effekten afhang ikke af, om sectio var elektivt eller akut, eller af om antibiotika blev givet før eller efter klipning af navlesnoren. Ingen af de 86 studier rapporterede om uønskede virkninger på fosteret, og særligt var der ingen vurdering af spædbarnstrøske.

Niels Uldbjerg, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Århus Universitetssygehus, Skejby, kommenterer: »De danske anbefalinger er, at der skal gives profylaktisk antibiotika ved både elektive og akutte sectio. I en helt ny dansk opgørelse (Leth RA et al. Risk of selected postpartum infections after cesarean section compared with vaginal birth: A five-year cohort study of 32,468 women. Acta Obstet Gynecol Scand; epub ahead of print) er det påvist, at der ikke bør slækkes på dette regime, idet hyppigheden af sårinfektion trods profylaktisk antibiotika er 4% efter elektivt sectio og 6% efter akut sectio«.

Smaill FM, Gyte GML. Antibiotic prophylaxis versus no prophylaxis for preventing infection after cesarean section. Cochrane Database Syst Rev 2010;1:CD007482.