Medicinsk induceret abort og risiko for bivirkninger ved en efterfølgende graviditet - sekundærpublikation

Enkelte studier tyder på, at en medicinsk induceret abort kan påvirke udfaldet af en efterfølgende graviditet. Igennem eksisterende nationale registre identificerede vi alle kvinder, der havde bopæl i Danmark og havde fået en induceret abort uden medicinsk eller social indikation i 1999-2004, og som var blevet gravide igen efter aborten. Undersøgelsen er baseret på 2.710 kvinder, der har fået en medicinsk induceret abort, og 9.104 kvinder, der har fået en kirurgisk abort. Der blev ikke fundet nogen sikre forskelle imellem hyppigheden af ektopisk graviditet, spontan abort, præterm fødsel eller lav fødselsvægt imellem de to grupper ved graviditeter, der fulgte efter en abort.

Selv om der blev brugt medicinske midler til at afbryde et uønsket svangerskab tilbage til 1950'erne [1], er det først for nylig, der er kommet brugbare medicinske alternativer til den kirurgiske abort. Medicinsk induceret abort foretages nu med misoprostol alene, med methrotrexat fulgt af misoprostol eller mitrepiston fulgt at misoprostol. Den sidste metode er den mest anvendte og blev brugt af mere end 3 mio. kvinder verden over i 2000 [2, 3]. Mitrepiston og misoprostol blev tilgængelige til abortbrug i Danmark i 1997 og har været almindeligt brugt siden 1998.

Medicinske aborter medfører ofte mave-tarm-besvær og kuldefornemmelse, men alvorlige bivirkninger er sjældne (< 1%) [4]. Vor viden om bivirkninger i et eventuelt efterfølgende svangerskab er dog dårligt belyst. En øget hyppighed af ekstrauterin graviditet relateret til medicinsk inducerede aborter blev fundet i en enkelt mindre case-kontrolundersøgelse [5].

I lyset af at flere og flere aborter induceres medikamentelt, undersøgte vi med brug af landsdækkende danske registerdata, om medicinsk inducerede aborter øger risikoen for ek-topisk graviditet, spontan abort, lav fødselsvægt eller præterm fødsel i en efterfølgende graviditet.

Metoder

I Abortregisteret gemmes der data fra alle inducerede aborter siden 1973, og fra dette register fandt vi alle, som havde adresse i Danmark og havde en registreret abort i første trimester uden medicinsk eller social indikation mellem 1999 og 2004. Efterfølgende graviditeter blev identificeret ved kobling til Landspatientregisteret og Det Medicinske Fødselsregister indtil 2005.

Undersøgelsen blev baseret på kohorter af alle kvinder, der fik en abort uden medicinsk eller social indikation. Vi ekskluderede kvinder, der fik en abort kort efter en ektopisk graviditet, og kvinder, der havde en graviditet inden for 30 dage efter aborten.

Kohorten med medicinsk induceret abort består af kvinder, der fik en abort ved brug af mitrepiston ± med misoprostol, eventuelt efterfulgt af kirurgisk abort. Kohorten med kirurgiske aborter består af kvinder, der kun blev behandlet kirurgisk.

Da mitrepiston kun anvendes inden 63 dage efter sidste menstruation [6] og for at sikre sammenlignelighed, ekskluderede vi kvinder fra studiet, hvis de havde haft en kirurgisk abort efter niende graviditetsuge.

Resultater

Efter eksklusion var der 11.184 graviditeter tilbage. Af disse endte 84,8% med fødsel af et levende barn, 12,6% endte i en spontan abort, 0,3% endte i en dødfødsel (36), og 2,3% endte i en ektopisk graviditet (274).

Tabel 1 viser, at de to grupper var forskellige med hensyn til alder, tid mellem de to svangerskaber, bopæl og gestationsalder, da aborten blev induceret.

Ektopisk graviditet sås hos 2,4% af dem, der tidligere havde fået en medicinsk induceret abort, og 2,3% af dem, der havde fået en kirurgisk induceret abort. Resultaterne af statistiske analyser tyder ikke på, at denne forskel er af betydning efter justering for potentielle konfoundere (Tabel 2). Det samme er tilfældet med de andre analyserede udfald.

Diskussion

I denne undersøgelse kunne der ikke genfindes en overrisiko for ektopisk graviditet efter en medicinsk induceret abort [5]. Vi fandt heller ikke flere tilfælde af spontan abort, præterm fødsel eller lav fødselsvægt efter en medicinsk induceret abort end efter en kirurgisk abort.

Vi baserede vores analyser på en populationsbaseret kohorte med god statistisk styrke og med kliniske data, der blev registreret prospektivt.

Brug af sekundære data giver dog begrænsede muligheder for konfounderkontrol. Vi har ingen oplysninger om seksuelt overførte sygdomme, tidligere ektopiske graviditeter eller rygning; alle kendte risikofaktorer for ektopisk graviditet. Af denne grund baserer vi vore resultater på en intern sammenligning mellem kvinder, der alle fik foretaget en induceret abort. Vi kan derfor kun sige, at medicinsk induceret abort har lige så mange (eller få) af de komplikationer, vi har studeret, som ses efter kirurgisk induceret abort. På den anden side tyder de fleste studier på, at der kun er få bivirkninger i en efterfølgende graviditet ved en kirurgisk induceret abort.

På grund af de danske registres historie og dækningsgrad kan vi gennemføre opfølgningsstudier næsten uden selektion, og de hyppigheder vi fandt for reproduktionsfejl i en graviditet, der fulgte efter en induceret abort, ligner det vi ser for befolkningen som helhed.

Vore data tyder på, at den medicinsk inducerede abort er lige så sikker som den kirurgiske abort.

Jørn Olsen, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Epidemiologi, Aarhus Universitet, DK-8000 Århus C. E-mail: jo@soci.au.dk

Antaget: 19. oktober 2007

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in The New England Journal of Medicine 2007;357:648-53.