Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af Christina E. Høi-Hansen, chh@dadlnet.dk

15. jun. 2012
6 min.

Coloncancerscreening med sigmodeoskopi er effektivt

> N Engl J Med

Screening med sigmoideoskopi er associeret med et signifikant fald på 21% i kolorektalcancerincidensen. »Endvidere er der for distal coloncancer også fald i mortalitet«, finder Robert E. Schoen et al fra University of Pittsburgh, USA.

Forfatterne har undersøgt gevinsten ved endoskopisk undersøgelse for kolorektalcancer ved gennem en otteårig periode at randomisere 154.900 mænd og kvinder i alderen 55-74 år til enten sigmoideoskopiscreening med gentagelse efter 3-5 år eller til vanlig behandling. Median opfølgningstid var 11,9 år og 11,0 år. Ud af de 77.445 deltagere, der blev randomiseret til interventionen, var der 83,5%, der fik foretaget første sigmoideoskopi, og 54,0%, der blev screenet efter 3-5 år.

Efter en median opfølgningstid på 11,9 år var der 11,9 cases pr. 10.000 personår i interventionsgruppen (1.012 cases) mod 15,2 per 10.000 personår i kontrolgruppen (1.287 cases). Dette svarede til en relativ risiko på 0,79 (95% konfidens-interval (KI): 0,72-0,85; p < 0,001). Der var signifikante reduktioner i incidens af både distale og proksimale kolorektalcancere.

Der var 2,9 kolorektalcancer dødsfald pr. 10.000 personår i interventionsgruppen, sammenlignet med 3,9 i kontrolgruppen (relativ risiko 0,74; 95% KI: 0,63-0,87; p < 0,001). Mortalitet fra distal kolorektalcancer blev reduceret med 50% (87 vs. 175 dødsfald; p < 0,001), mens mortalitet fra proksimal kolorektalcancer var upåvirket (143 vs. 147 dødsfald; p = 0,81).

Der var tre tarmperforationer i de i alt 107.236 sigmoideoskopier (2,8 pr. 100.000 sigmoideoskopier). Blandt deltagere med en positiv sigmoideoskopi, hvor der ikke fandtes cancer ved videre undersøgelse, og der blev udført yderligere sigmoideoskopi diagnostisk eller terapeutisk, var der 19 perforationer (107,5 pr. 100.000).

Svend Schulze, Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Dette store studie bekræfter, at screening nedbringer cancerincidensen. Aktuelt påvist ved sigmoideoskopi som screening til afsløring af venstresidig kolorektalcancer. Det understreger, at den planlagte screening for kolorektalcancer i Danmark fra 2014 er den rette vej at gå«.

Schoen RE, Pinsky PF, Weissfeld JL et al. Colorectal-cancer incidence and mortality with screening flexible sigmoidoscopy. N Engl J Med 2012;10.1056/NEJMoa1114635.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22612596.

Scoringssystem til med ondt i halsen, der skal behandles

> Arch Intern Med

Der findes kliniske scorer for ondt i halsen, Centor and McIsaac scores, som kan bruges til patienter med akutte halssmerter, men da de er baseret på undersøgelser af relativt små populationer, undersøges de i aktuelle studie i en stor population på over 200.000 patienter.

Gruppe A-streptokok (GAS)-faryngitis vurderes med de to scoresystemer ved at give point for feber, fravær af hoste, tonsilbelægninger samt øm angulær lymfadenitis og for McIsaac-scoren også alder. Scoren går fra 0-4, hvor 0-1 ikke skal behandles, 2 skal behandles, hvis StrepA-test er positiv, 3 skal evt. behandles empirisk trods negativ StrepA-test, og 4 skal behandles uanset StrepA-test-resultat.

I studiet har forfatterne fra Children's Hospital Boston, USA, data fra 206.870 patienter 3 år, som henvendte sig med ondt i halsen til et amerikansk sundhedscenter. Den konfirmerende test var streptokok DNA-påvisning eller positiv dyrkning af halspodning. Deltagerne blev vurderet positive, hvis en af disse eller en hurtig StrepA-test var positiv.

Blandt patienter over 15 år var der 23%, der var GAS-positive. For disse fordelte Centor-scoringen sig således, at score 0, 1, 2, 3 og 4 sås hos hhv. 7%, 12%, 21%, 38% og 57%.

For patienter > 3 år var der 27%, der blev testet positiv for gruppe A-streptokokker. For disse fordelte McIsaac-scoringen sig således, at score 0, 1, 2, 3 og 4 sås hos hhv. 8%, 14%, 23%, 37% og 55%.

Therese Ovesen, Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, kommenterer: »Centor-kriterierne har gennem mange år været rekommanderet til almen praksis i Danmark (tre positive ud af fire udløser StrepA-test, og i fald denne er positiv gives penicillin). Imidlertid skal man være opmærksom på, at gruppe C/G-streptokokker og Fusobacterium necrophorum, som tilsammen muligvis er hyppigere end GAS, ikke bringes i spil med denne retningslinje, og patienten unddrages dermed en ellers velindiceret penicillinbehandling«.

Fine AM, Nizet V & Mandl KD. Large-scale validation of the Centor and McIsaac scores to predict group A streptococcal pharyngitis. Arch Intern Med 2012;10.1001/archinternmed.2012.950.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22566485.

Optimering af kemoterapi til Hodgkins lymfom øger overlevelsen

> Lancet

Ved Hodgkins lymfom er der flere, der undgår behandlingssvigt og toksiske bivirkninger, hvis der behandles med kun seks cykler af kemoterapikombinationen BEACOPPescalated, finder Andreas Engert et al fra Uniklinik Köln, Tyskland.

Der indgik i det prospektive, parallelgruppe, open-label, non-inferiority studie 2.126 nydiagnosticerede patienter med avanceret Hodgkins lymfom (18-60 år), som blev randomiseret til enten seks eller otte cykler BEACOPPesc eller otte cykler BEACOPP14. Patienter, der efter kemoterapi havde en persisterende tumor > 2,5 cm ved positronemissionstomografi, fik yderligere strålebehandling med 30 Gy. Manglende behandlingssvigt var noninferiort for 6 ´ BEACOPPesc og 8 ´ BEACOPP14 sammenlignet med 8 ´ BEACOPPesc, idet der efter fem år var manglende behandlingssvigt hos hhv. 89,3%, 85,4% og 84,4% af patienterne.

Overordnet overlevelse i de tre grupper var hhv. 95,3%, 94,5% og 91,9% for hhv. 6 ´ BEACOPPesc, 8 ´ BEACOPP14 og 8 ´ BEACOPPesc. Der var signifikant bedre overlevelse med 6 ´ BEACOPPesc end med 8 ´ BEACOPPesc (97,5% konfidens-interval: 0,2-6,5). Der var højere mortalitet ved 8 ´ BEACOPPesc end ved den øvrige behandling, hovedsageligt pga. behandlingsrelateret morbiditet og sekundær malign sygdom. Der var 225/2.126, der også fik strålebehandling.

Lena Specht, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »BEACOPPesc er et betydelig mere intensivt og toksisk kemoterapiregime end det almindeligt anvendte ABVD-regime, Det anvendes fortrinsvis til patienter med avanceret sygdom med risikofaktorer og tåles kun af yngre patienter. Den store, velgennemførte randomiserede undersøgelse viste, at seks serier var lige så godt som otte serier, hvad angår tumorkontrol, men at der var signifikant mere toksicitet. Seks serier er nu indført som standardbehandling af avanceret Hodgkins lymfom + risikofaktorer. Undersøgelsen viste, at mere behandling ikke nødvendigvis giver bedre resultater. Strålebehandling blev kun aktuel for 11%, men da der ikke blev randomiseret mht. dette spørgsmål, er det fortsat et spørgsmål, om det er den rette strategi«.

Engert A, Haverkamp H, Kobe C et al. Reduced-intensity chemotherapy and PET-guided radiotherapy in patients with advanced stage Hodgkin's lymphoma (HD15 trial): a randomised, open-label, phase 3 non-inferiority trial. Lancet 2012;379:1791-9.

www.ncbi.nlm.nih.gov > pubmed > Reduced-intensity chemotherapy and PET-guided radiotherapy in patients with advanced stage Hodgkin's lymphoma .

Meget lille øget risik o for malformationer efter fertilitetsbehandling

> N Engl J Med

For børn født efter in vitro-fertilisation (IVF) er der ikke øget risiko for medfødte malformationer, viser et studie af over 300.000 fødsler.

»For ICSI (intracytoplasmic sperm injection) er der en øget risiko for bl.a. cerebral parese«, skriver Michael Davies fra University of Adelaide, Australien.

Studiet er baseret på register over fertilitetsbehandling, fødsler og afbrudte graviditeter (gestationsalder > 20 uger/400 g) samt register over medfødte malformationer inkl. cerebral parese diagnosticeret inden barnet fylder fem år. Der indgik 308.974 fødsler, hvoraf 6.163 var efter fertilitetsbehandling.

Oddsratio efter justering for konfoundere for enhver medfødt malformation i graviditeter efter fertilitetsbehandling (513 malformationer; 8,3%) sammenlignet med spontane graviditeter (17.546 malformationer; 5,8%) var 1,28 (95% konfidens-interval (KI): 1,16-1,41). Der var en forøget risiko for malformationer, der var relateret til hjertet, muskuloskeletale, urogenitale og gastrointestinale malformationer samt for cerebral parese, hvor sidstnævnte havde den højeste oddsratio på 2,22.

For IVF var der en oddsratio på 1,07 (95% KI: 0,90-1,26), og for ICSI var oddsratio 1,57 (95% KI: 1,30-1,90). Der sås også en signifikant association til medfødte misdannelser ved tidligere infertilitet, enten med eller uden fertilitetsbehandling.

Anja Pinborg, Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, kommenterer: »Allerede for år tilbage blev det vist, at ICSI-børn har en let øget risiko for kromosomfejl i forhold til IVF-børn, men flere og større undersøgelser inkl. nordiske studier med yngre kohorter af ICSI-børn har ikke vist en øget forekomst af misdannelser og cerebral parese hos ICSI-børn. Ligesom den australske undersøgelse bekræfter nordiske fund, at den øgede risiko kan relateres til faktorer hos parrene og formentlig ikke til selve IVF/ICSI-procedurerne. Den australske undersøgelse vil ikke ændre praksis i Danmark, hvor parrene i forvejen bliver informeret om, at der er en let øget risiko for kromosomfejl ved ICSI, og at dette er relateret til sædkvaliteten«.

Davies MJ, Moore VM, Willson KJ et al. Reproductive technologies and the risk of birth defects. N Engl J Med 2012;366:1803-13.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22559061.