Medicinske nyheder

Ikkesignifikante resultater rapporteres ofte med en positiv drejning

> JAMA

På baggrund af, at man i tidligere studier har påvist, at fortolkning af data kan fordrejes af forfatterne, har en gruppe forskere fra University of Oxford, England, forsøgt at identificere arten og omfanget af positive udlægninger (spin).

»I et repræsentativt udsnit af randomiserede, kontrollerede studier med statistisk ikkesignifikante resultater for de primære endemål fandt vi, at rapportering og fortolkning af data ofte var inkonsistente med resultaterne«, skriver førsteforfatter Isabelle Boutron i Journal of the American Medical Association.

Det blev undersøgt, om ikkesignifikante forskningsresultater blev fremstillet, som om de var signifikante, alternativt om forfatterne søgte at aflede læserens opmærksomhed fra, at de netop ikke var signifikante. Efter søgning i MEDLINE med en Cochrane Highly Sensitive Search Strategy inkluderedes randomiserede, kontrollerede parallelgruppestudier publiceret i december 2006 med et klart primært endemål, der viste et ikkesignifikant resultat, f.eks. p 0,05. Der var i perioden 616 randomiserede, kontrollerede studier, hvoraf 72 kunne inkluderes.

Der var spin i titlen i 13 ud af de 72 artikler (18,0%). I resultat- og konklusionsdelen af abstraktet var der spin i hhv. 37,5% og 58,3% af artiklerne. I selve artikelteksten var der spin i 29,2% af artiklerne i resultatsektionen, 43,1% i diskussionsdelen og 50,0% i konklusionsdelen. Eksempler på spin var, at der blev fokuseret på subgruppesammenligninger, sekundære endemål eller på de gavnlige effekter af behandlingen. Der var også studier, hvor man påstod, at der var lige god effekt af to behandlinger, eller hvor forfatterne fortolkede ikkesignifikante resultater som ingen forskel i bivirkninger.

Torben V. Schroeder, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, og tidligere videnskabelig redaktør af Ugeskrift for Læger, kommenterer: »Det er desværre et velkendt fænomen, at forfattere prøver at pynte på sandheden, hvilket man i denne artikel søger at kvantificere. Men tidsskriftredaktører har et medansvar for, at denne form for spin minimeres«.

Boutron I, Dutton S, Ravaud P et al. Reporting and interpretation of randomized controlled trials with statistically nonsignificant results for primary outcomes. JAMA 2010;303:2058-64.

Pregabalin kan anvendes i behandlingen af restless legs

> NEUROLOGY

Ved restless legs kan opnås en terapeutisk effekt af pregabalin (Lyrica) både på sensoriske og motoriske symptomer, finder forfatterne fra Sleep Research Institute, Madrid, Spanien, i et studie publiceret early online i Neurology.

Studiet er dobbeltblindet og placebokontrolleret og inkluderede 98 patienter med idiopatisk restless legs (vurderet på en valideret skala), som interfererede med søvn mere end fire nætter pr. uge i mindst seks måneder. Deltagerne fik først to uger med enkeltblindet placebo, hvorefter placeborespondere blev ekskluderet (n = 8). Derefter blev 58 patienter randomiseret til enten pregabalin eller placebo i 12 uger ud fra et fleksibelt dosisskema.

De patienter, der havde fået pregabalin, havde større bedring end placebopatienterne målt på skalaen International Restless Legs Scale (63% vs. 38,2%). Den gennemsnitlige effektive dosis for pregabalin var 322,5 mg pr. dag. Der sås desuden en bedre søvnstruktur med hensyn til søvnforstyrrelser, søvntilstrækkelighed og søvnmængde vurderet ved en MOS-skala og ved polysomnografi. Bivirkninger var milde, men hyppige og inkluderede ustabilitet (50,5% i pregabalingruppen og 10,7% i placebogruppen), sløvhed om dagen (43,3% vs. 14,3%) og hovedpine (13,3% vs. 3,6%).

Poul Jennum, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen viser, at pregabalin har effekt ved restless legs i forhold til placebo. Placeboeffekten var imidlertid også ret stor. Der er ikke foretaget sammenligning med andre dopaagonister, der også har effekt ved restless legs i placebokontrollerede undersøgelser«.

Garcia-Borreguero D, Larrosa O, Williams A-M et al. Treatment of restless legs syndrome with pregabalin. Neurology 2010;74:1-1.

Væksthormon giver øget sprintkapacitet

> ANN INT MED

Væksthormon påvirker kropssammensætningen og forøger sprintkapaciteten, når det gives alene og sammen med testosteron. »Væksthormon anvendes hyppigt af atleter, ofte i kombination med testosteron, på trods af at det af World Anti-Doping Agency er forbudt«, skriver forfatterne fra Garvan Institute of Medical Research and St. Vincent's Hospital, Darlinghurst, Australien, og fortsætter: »De doser, vi har anvendt i studiet, er muligvis lavere end dem, der anvendes af konkurrenceatleter«

Resultaterne er publiceret i Annals of Internal Medicine. Studiet er et randomiseret, placebokontrolleret, blindet studie af en otteugers behandling efterfulgt af en seksugers udvaskningsperiode hos 96 atleter (33 kvinder og 63 mænd), der i fritiden trænede 2 gange om ugen. Gennemsnitsalderen var 27,9 år. Mænd blev randomiseret til placebo, væksthormon (2 mg pr. dag), testosteron (250 mg pr. uge) eller en kombination. Kvinder blev randomiseret til placebo eller væksthormon. Effekten blev vurderet på kropssammensætning ved uge 0 og uge 8 og ved fysisk ydeevnetest i uge 0, uge 8 og uge 14.

Væksthormon reducerede signifikant fedtvæv, forøgede den fedtfri legemsmasse ved at øge ekstracellulært vandindhold og forøgede cellemassen. Dette var også tilfældet for testosteron, og effekten var højest for mænd, der fik væksthormon i kombination med testosteron.

Væksthormon forøgede signifikant sprintkapaciteten med en relativ forøgelse på 3,9% for mænd og kvinder samlet og med 8,3% for mænd, der fik væksthormon/testosteronkombinationen. Andre ydeevnevariable ændredes ikke signifikant. Forøgelse i sprintkapacitet var ikke bibeholdt seks uger efter ophør med behandlingen.

Michael Kjær, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »De gjorte fund passer fint med fysiologiske studier, som klart viser, at væksthormon og insulin-like growth factor I har en markant stimulerende effekt på bindevævets kollagensyntese, men ikke har nogen nævneværdig effekt på muskelcellerne i sig selv. Derved bliver skeletmuskulaturen ikke større, men »hårdere« og med bedre kraftoverførsel med væksthormonmisbrug«.

Meinhardt U, Nelson AE, Hansen JL et al. Effects of growth hormone doping on athletic performance. Ann Int Med 2010;152:568-77.

Information ændrer ikke på, hvor mange der vil screenes for diabetes

> BMJ

I hvor høj grad patienter informeres om diabetesscreening, ændrer ikke på, hvor mange der vil screenes hos deres praktiserende læge. Det viser et randomiseret, kontrolleret studie med 1.272 patienter i alderen 40-69 år fra fire engelske private praksis publiceret early online i British Medical Journal. Deltagerne var blevet identificeret ud fra alder, køn, body mass index og medicinforbrug som værende i risiko for at få diabetes.

Theresa M. Marteau og medforfattere fra King's College London, England, havde to arme i deres forsøg, enten en intervention bestående af et brev med en kortfattet, standardinvitation til screening, hvor diabetes blev beskrevet som et potentielt alvorligt problem, eller et brev med en informerende invitation til screening, hvor der desuden blev tilkendegiv et mulige fordele og ulemper ved screening og behandling i tekst og diagrammer.

Andelen af patienter, der deltog i screening var 55,8% (353/633) i gruppen, der fik informeret invitation, og 57,6% (368/639) i gruppen, der fik standardinvitationen. Deltagelse var lavest i den socialt dårligst stillede tredjedel, idet der her var 47,5%, der deltog, mens 64,3% af den bedst stillede tredjedel af deltagerne deltog. De sociale forskelle blev ikke påvirket af, hvilken information der blev givet i følgebrevet.

Blandt dem, der deltog i screening, var der en stærk intention om at ændre vaner, og dette var uafhængigt af graden af information ved invitation til deltagelse i screening.

Jakob Kragstrup, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, kommenterer: »Af etiske grunde skal patienterne altid have mulighed for et velinformeret valg. Deltagelsesprocenten må så komme i anden række, men det er jo interessant, at den tilsyneladende ikke falder, når patienterne får ordentlig besked«.

Marteau TM, Mann E, Prevost AT et al. Impact of an informed choice invitation on uptake of screening for diabetes in primary care (DICISION): randomised trial. BMJ 2010:340:c2138.