Medicinske nyheder

HPV-vaccine mindsker i høj grad udbredelsen af kondylomer

> BMJ

HPV-vaccination mod human papillomvirus er effektiv til at forhindre kondylomer, ikke bare i videnskabelige studier, men også i den kliniske hverdag. »Andelen af unge kvinder der har kondylomer, er faldet«, skriver Ali et al fra University of New South Wales, Sydney, Australien, der også finder et stort fald i afficerede heteroseksuelle mænd som følge af flokimmunitet.

Vaccination mod HPV med den quadrivalente (qHPV) vaccine (dækkende de onkogene typer 16 og 18 samt type 6 og 11 forårsagende kondylomer) begyndte i midten af 2007 i Australien. Nationale overvågningsdata blev brugt sammen med data fra 2004-2011 fra otte venerologiske klinikker, hvor i alt 85.770 australiere blev tilset, og 9,0% havde kondylomer.

Der sås et stort fald i andelen af kvinder, som fik diagnosticeret kondylomer i vaccinationsperioden. For kvinder under 21 år var faldet fra 11,5% i 2007 til 0,85% i 2011 og for kvinder på 21-30 år fra 11,3% til 3,1% (begge p < 0,001). For heteroseksuelle mænd faldt andelen fra 12,1% til 2,2% og fra 18,2% til 8,9%, for hhv. mænd under og over 21 år, men heller ikke et fald her, når mændene var over 30 år.

I 2011 blev der ikke diagnosticeret et eneste tilfælde af kondylomer blandt 235 kvinder, der angav at være vaccineret for HPV.

Helle Kiellberg Larsen, Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Studiet bekræfter, at valget af qHPV-vaccine i børnevaccinationprogrammet har været helt rigtigt, idet udryddelsen af kondylomer står for døren blandt unge vaccinerede kvinder < 21 år med en betydelig flokeffekt på unge jævnaldrende heteroseksuelle mænd, hvilket også er bekræftet med en lignende tendens herhjemme [Baandrup et al, Sex Transm Dis 2013;40:130-5]. Man fandt i studiet af Ali et al et signifikant fald af kondylomer blandt mænd, der har sex med mænd (MSM) i studieperioden, der dog er udtryk for en stigning i antallet af asymptomatiske MSM i de involverede klinikker og ikke for et reelt fald i antallet af kondylomer. Australien har fra 2013 indført qHPV-vaccine til drenge i alderen 12-13 år med et catch up-program til 14-15-årige drenge«.

Ali H, Donovan B, Wand H et al. Genital warts in young Australians five years into national human papillomavirus vaccination programme: national surveillance data. BMJ 2013;346:d2032.

Komplikationer næsten lige hyppige efter højre- og venstresidig kolektomi

> JAMA Surg

I en analyse af, hvorvidt komplikationsraten varierer mellem højresidig og venstresidig kolektomi, kan ses samme niveau af komplikationer efter canceroperation lokaliseret i højre og venstre side af colon. Dog med undtagelse af superficielle sårinfektioner, som hyppigst ses i venstre side.

Der blev ved forfatterne fra University of Minnesota, Minneapolis, USA, identificeret 4.875 patienter, der fik foretaget elektiv laparoskopisk (42%) eller åben kolektomi på baggrund af cancer. »Vi vurderer, at der i fremtidige studier af sårinfektioner efter kolektomi skal indgå højre- vs. venstresidig kolektomi som præoperativ risikofaktor«, konkluderer forfatterne.

Mortaliteten inden for 30 dage var 1,5% og ens i grupperne. For 17% sås der i begge grupper alvorlige komplikationer. De overfladiske sårinfektioner var hyppigere ved venstresidig kolektomi (8,2% vs. 5,9%). Der var også flere med sepsis eller postoperativ infektion efter venstresidig kolektomi, der blev reopereret (56% vs. 30%). Laparoskopisk højresidig kolektomi var oftere ledsaget af et længere hospitalsophold sammenlignet med laparoskopisk venstresidig kolektomi (oddsratio 1,39; 95% konfidens-interval 1,09-1,78).

De venstresidige kolektomier tog længere tid (hhv. 162 vs. 130 minutter; p > 0,001). Ved operation med højresidig kolektomi blev der oftere givet blodtransfusion (7% vs. 5%; p = 0,002). I en univariat analyse var nogle medicinske komplikationer signifikant hyppigere ved højresidig kolektomi, såsom pneumoni (2,8% vs. 1,8%), lungeemboli (1,0% vs. 0,5%) og hjertestop (0,9% vs. 0,4%).

Gunnar Baatrup, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, kommenterer: »Frekvensen af komplikationer og død efter højre- og venstresidig kolektomi er ens i dette store studie, selv om højresidig hemikolektomi normalt betragtes som et mindre indgreb. Det kan forklares ved den højere alder og komorbiditet i gruppen af højresidigt opererede patienter. Patientrelaterede faktorer bør indgå på lige fod med indgrebets art, når ekspertiseniveauet for en operation vælges«.

Kwaan MR, Al-Refaie WB, Parsons HM et al. Are right-sided colectomy outcomes different from left-sided colectomy outcomes? JAMA Surg 2013;10.1001/jamasurg.2013.1205.

Lichen sclerosus opdages sent

> Br J Dermatol

I et hollandsk studie vises det, at der er betydelig forsinkelse i diagnosticering af lichen sclerosus. »Kvinderne med lichen sclerosus havde en lavere sundhedsrelateret livskvalitet end den gennemsnitlige kvindelige population«, finder forfatterne fra Havenziekenhuis, Rotterdam, Holland.

I et tværsnitsstudie blev 459 kvinder, der var medlem af den hollandske lichen sclerosus-forening, kontaktet, og 262 deltog ved at udfylde tre elektroniske spørgeskemaer. Disse var Skindex-29, hvor højere score angiver dårligere livskvalitet, SF-12 om fysisk og psykisk helbred og EQ-5D-VAS til vurdering af egen sundhedstilstand. Gennemsnitlig alder var 51 år.

Den gennemsnitlige tid til diagnose var 4,9 år (standarddeviation (SD): 7,1 år). Patienterne havde en gennemsnitlig total Skindex-29-score på 38,4 (0-100; SD: 17,2), og scorerne for symptomer, følelser og funktion i hverdagen var hhv. 46,8, 38,2 og 33,6.

I SF-12-scoren var den fysiske og psykiske komponent gennemsnitligt 47,7 og 48,5, og for den hollandske population var disse scorer 49,3 og 52,3. Den gennemsnitlige EQ-5D-VAS-score var 74,1 (SD: 15,4).

Christine Felding, praktiserede gynækolog, kommenterer: »For mig, som ser mindst en lichen-patient hver dag, er det et vigtigt studie, som forhåbentlig gør de praktiserende læger mere opmærksomme på sygdommen og henviser patienterne videre, når de melder sig med de ret karakteristiske symptomer. Kvinder efter menopausen har sjældent ,svamp‘«.

Lansdorp CA, van den Hondel KE, Korfage IJ et al. Quality of life in Dutch women with lichen sclerosus. Br J Dermatol 2013;168:787-93.

Italienske kardiologers egne hjerte-kar-relaterede risikofaktorer

> Am J Cardiol

I et studie af helbredet for italienske kardiologer kan det vises, at den kardiovaskulære profil ikke kan betragtes som ideel eller endog favorabel.

»Der er for disse læger en relativt stor prævalens af risikofaktorer for aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom, der dog er lavere end for en matchet italiensk population«, finder Temporelli et al fra Fondazione Salvatore Maugeri, Veruno, Italien.

I studiet SOCRATES (Survey on Cardiac Risk Profile and Lifestyle Habits in a Cohort of Italian Cardiologists) blev der til italienske kardiologer tilsendt et webbaseret spørgeskema. E-maildatabaser fra tre nationale videnskabelige organisationer blev anvendt, og af 5.240 kontaktede kardiologer var der 1.770, der udfyldte og fremsendte spørgeskemaet.

49% af deltagerne havde en ud af fem klassiske risikofaktorer (hypertension, hyperkolesterolæmi, rygning, diabetes eller tidligere hjerte-kar-sygdom), og 28% havde ≥ 2 risikofaktorer. Kun 22,1% havde ingen af risikofaktorerne og kunne derfor i forhold til alder og køn betegnes som havende lav eller intermediær risiko.

Uanset de rapporterede risikofaktorer angav > 90% af kardiologerne, at de havde selvopfattet lav eller intermediær risiko.

Overvægt (body mass index ≥ 30 kg/m2 for 7,2%), fysisk inaktivitet (minimal eller ingen for 39,4%) og stress (stress på arbejde for 27,3%, derhjemme for 14,3%) forekom hyppigt, og der var begrænset rapporteret forbrug af hjerte-kar-relateret medicin, såsom statiner (prævalens 16,3%) eller aspirin (prævalens 7,1%).

Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital, kommenterer: »I Danmark har langt under 20% af personer med en akademisk uddannelse en ideel kardiovaskulær profil [Olsen et al, Eur J Prev Cardiol 2013, early online], hvilket i øvrigt er højere end for ikkeakademikere. En nærliggende grund er, at samfundets rammer gør det alt for nemt at leve usundt, hvor det sunde valg hele tiden skal være det positive tilvalg i stedet for det modsatte«.

Temporelli PL, Zito G, Faggiano P et al. Cardiovascular risk profile and lifestyle habits in a cohort of Italian cardiologists. Am J Cardiol 2013;10.1016/j.amjcard.2013.03.020.