Medicinske nyheder

Xantomer øger risiko for hjerte-kar-sygdom> BMJ

Personer med xanthelasmatae palpebrae har en forøget risiko for myokardieinfarkt, iskæmisk hjertesygdom og død uafhængigt af velkendte kardiovaskulære risikofaktorer inkl. kolesterol- og triglyceridkoncentration. »Et andet synligt element ved øjet, nemlig arcus corneae, var ikke en uafhængig risikoprædiktor«, skriver Mette Christoffersen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, og medforfattere.

Data er baseret på et retrospektivt populationsbaseret kohortestudie, hvor 12.745 københavnere i alderen 20-93 år, som ikke havde iskæmisk karsygdom ved udgangspunktet, blev fulgt fra 1976-1978 til 2009. Tilstedeværelse af synlige xantomer blev vurderet ved studiestart af en forskningssygeplejerske, der ikke var bekendt med deltagernes risiko- og sygdomsprofil. Blandt deltagerne havde 4,4% xanthelasmata (xantomer; n = 563), og 24,8% havde arcus corneae (også kaldet arcus senilis; n = 3.159).

Tilstedeværelse af xanthelasmata i forhold til ikketilstedeværelse gav en øget risiko for akut myokardieinfarkt med en hazard ratio (HR) på 1,48 og også øget risiko for iskæmisk hjertesygdom (HR = 1,39), svær aterosklerose (HR = 1,69) og død (HR = 1,14).

Xantomer gav ikke en øget risiko for iskæmisk apopleksi og iskæmisk cerebrovaskulær sygdom (HR hhv. 0,94 og 0,91).

I alle aldersgrupper og både for mænd og kvinder var den absolutte tiårsrisiko for myokardieinfarkt, iskæmisk hjertesygdom og død øget ved xantomer. Der var ikke signifikant øget risiko for nogen af de undersøgte parametre ved arcus cornea.

Mogens Lytken Larsen, Hjertemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Xantomer er et velkendt fund hos personer med familiær hyperkolesterolæmi med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, så dette fund af øget risiko hos personer uden lipidforstyrrelser er overraskende. Hypotesen om, at xantomer er en indikator for øget kolesterolfølsomhed, er spændende, men indtil vi ved mere, må det bedste råd være, at alle personer med xantomer får foretaget en grundig risikovurdering med henblik på forebyggelse«.

Christoffersen M, Frikke-Schmidt R, Schnohr P et al. Xanthelasmata, arcus corneae, and ischaemic vascular disease and death in general population: prospective cohort study. BMJ 2011;343:d5497.

Mortalitet af patienter med AML påvirkes ikke af granulocytkolonistimulerende vækstfaktorer
> Cochrane Database Syst Rev

Patienter med akut myeloid leukæmi (AML) er i risiko for fatale infektioner, hvorfor der kan gives behandling med kolonistimulerende vækstfaktorer (CSF) for at øge antallet af leukocytter. »Tillæg af CSF til kemoterapi ved AML har ikke en negativ indflydelse på mortalitet eller andelen af patienter, der får remission eller recidiv«, skriver Ronit Gurion et al, Rabin Medical Center, Petah Tikva, Israel, og fortsætter: »CSF bør ikke gives rutinemæssigt til patienter med AML efter kemoterapi, men kan gives individuelt sikkert og nedsætter antal neutropene og febrile dage«.

I Cochranereviewet indgik 19 randomiserede, kontrollerede studier sammenlignende tillæg af intravenøs eller subkutan CSF (G-CSF eller GM-CSF) under og efter kemoterapi i forhold til kemoterapi alene til i alt 5.256 patienter med AML.

Der var ikke forskel i overordnet mortalitet efter 30 dage eller ved endt opfølgningsperiode (relativ risiko (RR) hhv. 0,97 og 1,01). Der var heller ikke forskel i andelen af patienter, der gik i komplet remission (RR: 1,03), i andelen, der fik recidiv (RR: 0,97), eller i den sygdomsfri overlevelse (hazard ratio: 1,00).

CSF-behandling medførte dog ikke en signifikant nedsat risiko for bakteriæmi eller invasive svampeinfektioner (RR hhv. 0,96 og 1,40), men medførte signifikant kortere varighed af neutropeni perioder i alle studier undtagen ét, men der var ikke færre episoder med febril neutropeni (RR: 0,98).

Ove Juul Nielsen, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Det har længe været kendt, at behandling af AML-patienter med G-CSF ikke mindsker mortaliteten relateret til sepsis forårsaget af såvel invasiv svampeinfektion som bakterielle infektioner. Derfor anvendes G-CSF ikke rutinemæssigt ved kemoterapiinduceret neutropeni hos AML-patienter i Danmark. I udvalgte tilfælde kan man ved langvarig neutropeni overveje G-CSF-stimulation alene for at forkorte peni-perioden«.

Gurion R, Belnik-Plitman Y, Gafter-Gvili A et al. Colony-stimulating factors for prevention and treatment of infectious complications in patients with acute myelogenous leukemia. Cochrane Database Syst Rev 2011;9:CD008238.

Hyperkaliæmi ved samtidig spironolacton og trimethoprim-sulfamethoxazol
> BMJ

Blandt ældre patienter i behandling med spironolacton giver samtidig behandling med trimethoprim-sulfamethoxazol en forøget risiko for hyperkaliæmi, der ofte kræver hospitalsindlæggelse. Derfor frarådes denne kombination af forfatterne fra University of Toronto, Canada.

Nærværende studie er udført, idet spironolacton i tiltagende grad anbefales ved svær venstre ventrikel-dysfunktion og understreger, hvad flere andre studier har vist. Hyperkaliæmi kan ses hos op imod en tredjedel af patienter i spironolactonbehandling, mens trimethoprim nedsætter kaliumudskillelse med 40%.

I case-kontrol-undersøgelsen bestod cases af personer over 66 år i behandling med spironolacton, som blev indlagt pga. hyperkaliæmi inden for 14 dage efter behandling med enten trimethoprim-sulfamethoxazol, amoxicillin, norfloxacin eller nitrofurantoin. Kontroldeltagerne var matchet på alder, køn og tilstedeværelse eller ikke af kronisk nyresygdom og diabetes. Der blev inden for en 18-års-periode identificeret 6.903 indlæggelser for hyperkaliæmi, hvoraf 306 var efter antibiotikabrug. Blandt personer i spironolactonbehandling fik 10,8% mindst en gang udskrevet trimethoprim-sulfamethoxazol.

Sammenlignet med amoxicillin var trimethoprim-sulfamethoxazol associeret med en forøget risiko for indlæggelseskrævende hyperkaliæmi (adjusted odds ratio 12,4; 95% konfidens-interval: 7,1-21,6).

Lars Peter Nielsen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Om end undersøgelsen har visse metodologiske begrænsninger, understøtter resultaterne, at trimethoprim kan have en betydelig kaliumretinerende virkning. Derfor bør kombination af trimethoprim og kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud anvendes med omtanke eller om muligt undgås, især hos ældre«.

Antoniou T, Gomes T, Mamdani M et al. Trimethoprim-sulfamethoxazole induced hyperkalaemia in elderly patients receiving spironolactone: nested case-control study. BMJ 2011:343:d5228.

Ældre med angst har indskrænkninger i funktionsniveau
> Br J Psych

Generaliseret angst hos ældre er associeret med neuropsykologisk svækkelse i form af eksempelvis problemløsning og hukommelse. Dette fører til funktionelle indskrænkninger i hverdagen. »Fundene i studiet viser en meget lille effekt af medicinering, men forbedringer i angstsymptomer var associeret med neuropsykologiske forbedringer«, angiver Meryl A. Butters et al fra University of Pittsburgh, USA.

I studiet, der er publiceret i British Journal of Psychiatry, indgik 160 personer med en gennemsnitlig alder på 71,6 år uden dem ens, som havde generaliseret angst. Disse blev sammenlignet med psykiatrisk raske ældre (n = 37) i en 12-ugers placebokontrolleret intervention med escitalopram. Gennemsnitlig alder for opståen af angst var 39,6 år, og deltagerne havde gennemsnitligt haft angst i 32,1 år. Deltagerne blev neuropsykologisk vurderet ved start af studiet og efter 12 uger.

Ældre med generaliseret angst præsterede dårligere end kontrolgruppen med hensyn til hastighed for informationsbearbejdelse, hæmning, problemløsning og korttids- og langtidshukommelse. Det neuropsykologiske funktionsniveau var korreleret med funktionsniveau i hverdagen.

Efter behandling havde de med lav kognitiv score en bedret hukommelse og bedrede visuospatiale færdigheder. Desuden havde de, som angav klinisk forbedret angst (n = 42), også en forbedret evne til hæmning og episodegenkaldelse. Der var specifikke forbedringer relateret til problemløsning, konceptformation og mental fleksibilitet, som tolkedes relateret til SSRI-behandling, men de kongitive områder blev forbedret i studieperioden, uanset om deltagerne fik escitalopram eller placebo.

Rolf Bang Olsen, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsen er forenelig med danske anbefalinger. I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen et referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Heraf fremkommer, at der er dokumentation for effekt af behandling med psykofarmaka, hvor bedste effekt opnås ved behandling med antidepressiva«.

Butters MA, Bhalla RK, Andreescu C et al. Changes in neuropsychological functioning following treatment for late-life generalised anxiety disorder. BJP 2011;199:211-8.