Medicinske nyheder

Regelmæssigt, moderat alkoholindtag for kvinder er relateret til succesfuld aldring

> PLoS Medicine

I et prospektivt studie af relationen mellem alkoholindtag hos midaldrende kvinder og deres efterfølgende sundhed som ældre finder forfatterne fra Harvard School of Public Health, Boston, USA: »Et regelmæssigt og moderat alkoholindtag midt i livet kan være relateret til et moderat bedret sundhedsstatus for kvinder, der overlever til alderdommen«.

Nurses Health Study blev etableret i 1976 hvor 121.700 kvindelige sygeplejersker blev inkluderet og har udfyldt et spørgeskema hvert andet år. Alkoholindtag var et af de emner, der blev undersøgt ved et valideret kostspørgeskema. For de 13.894 deltagere, som overlevede til de var over 70, og som udfyldte spørgeskemaerne, blev succesfuld aldring defineret som værende fri for 11 store, kroniske sygdomme og ikke havende kognitive, fysiske og mentale begrænsninger. Deltagere med et stort alkoholindtag (< 45 g/dag) blev ekskluderet.

Ud af alle deltagerne opnåede 1.491 succesfuld aldring (10,7%). Efter multivariat justering for potentielle konfoundere var let til moderat alkoholdindtag midt i livet (medianalder 58 år) associeret med en moderat forøget sandsynlighed for succesfuld aldring. I forhold til ikkedrikkende var oddsratio for succesfuld aldring 1,11 for dem, der drak 5,0 g/dag. Ved oplyst alkoholindtag på 5,1-15,0 g/dag var OR 1,19 og steg til 1,24 ved alkoholindtag 30,1-45,0 g/dag. En genstand svarer til ca. 12 g alkohol.

Deltagere, der drak alkohol regelmæssigt i løbet af en uge, havde større sandsynlighed for succesfuld aldring end deltagere, der kun drak alkohol ved en enkelt lejlighed.

Frans Roín, Psykiatrisk Center Gentofte, kommenterer: »Interessant undersøgelse, der bekræfter hidtidige antagelser og viden. Vores indsatsområde er fortsat gruppen, hvor overforbrug leder til misbrug og afhængighed. Resultatet, om end tankevækkende, og opmuntrende for nogle, danner næppe grundlag for en generel ændring i rekommandationer«.

Sun Q, Townsend MK, Okereke OI et al. Alcohol consumption at midlife and successful ageing in women: a prospective cohort analysis in the Nurses' Health Study. PLoS Med 2011;8;e1001090.

Interessekonflikter: Frans Roín er ansat på Psykiatrisk Center Gentofte og bestyrelsesmedlem af Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.

ACE-hæmmeres effekt ved tidlig kronisk nyresygdom er uafklaret

> Cochrane Database Syst Rev

Der er ikke tilstrækkelig evidens i hidtil publiceret litteratur til at afgøre, hvor effektive angiotensinkonverterende enzym-hæmmere (ACEi) og angiotensinreceptorblokkere (ARB) er til behandling af personer med kronisk nyresygdom i tidligt stadium.

»Der er øget opmærksomhed på tidlig nyresygdom, bl.a. fordi det nu anbefales at anvende estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR), men på trods af, at ACEi- og ARB-medikamina er hjørnesten i behandling af kronisk nyresygdom, er der altså ikke evidens for, om disse virker ved tidlig nyresygdom hos ikkediabetikere«, finder Pawana Sharma fra University of Aberdeen, Skotland.

Der blev inkluderet fire randomiserede, kontrollerede studier med en varighed på mindst fire uger og inkluderende personer med kronisk nyresygdom i stadium 1-3 (n = 2.177; GFR 30ml/min/1,73 m2). I tre studier sammenlignede man ACEi med placebo og i et ACEi med ARB. Patientpopulationen varierede betydeligt særligt i forhold til komorbiditet og sværhedsgrad af proteinuri.

ACEi-behandling påvirkede ikke den overordnede mortalitet hos patienter med kronisk nyresygdom i stadium 3, viste to studier med lav til moderat evidens (relativ risiko (RR): 1,80; p = 0,63). Der var for disse patienter heller ikke påvirkning af risikoen for kardiovaskulære hændelser (RR: 0,87; p = 0,31).

For overordnet mortalitet var der betydelig heterogenitet. Der var et studie, der ikke viste forskel i risiko for end stage-nyresygdom for patienter med eGFR > 45 ml/min/1,73m2 behandlet med ACEi sammenlignet med patienter i en placebogruppe (RR = 1,00).

Bente Jespersen, Nefrologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby, kommenterer: »Denne analyse viser en tendens til positiv effekt af ACEi-behandling på mortalitet, kardiovaskulær sygelighed og nyrefunktionstab. Power er lav. De fleste studier, herunder velgennemførte danske studier er ikke medtaget, da man ikke har ønsket at tage kontakt til forfattere mhp. analyse af subgrupper, og studier med specifikke renale diagnoser er ekskluderet. Der er behov for flere studier mht. effekt af blodtryksreduktion/brug af ACEi på progression af nyrefunktionstab, mortalitet og kardiovaskulær morbiditet blandt patienter med let til moderat nedsættelse af nyrefunktionen«.

Sharma P, Blackburn RC, Parke CL et al. Angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor blockers for adults with early (stage 1 to 3) non-diabetic chronic kidney disease. Cochrane Database Syst Rev 2011;10:CD007751.

Spirometri i primærsektoren udføres ikke optimalt

> J Gen Intern Med

Læger i primærsektoren udfører spirometri suboptimalt. Det gøres hyppigere hos patienter, der har symptomer, der kunne tyde på kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), end hos patienter, der ikke har symptomer, men forfatterne fra University of Illinois at Chicago, USA, kan dog vise, at tidligere eller aktuel rygning ikke var associeret med at have fået foretaget spirometri.

I studiet, der er publiceret i novembernummeret af Journal of General Internal Medicine, ville man undersøge, hvornår læger i primærsektoren udførte spirometri hos patienter, der var i risiko for at få KOL, og hvor præcist KOL-diagnosen kunne stilles med spirometri.

Det blev udført som et retrospektivt kohortestudie, hvor deltagerne skulle være over 35 år, have haft mindst to besøg på en internmedicinsk klinik i primærsektoren inden for et år, være i behandling med mindst ét luftvejs- eller rygestopspræparat eller have diagnosen KOL eller dyspnø. Hos denne gruppe på 1.052 patienter blev journaler og lungefunktionstestresultater, som forelå for 50,5%, gennemgået.

Anstrengelsesudløst dyspnø og kronisk hoste var de eneste kroniske symptomer associeret med brug af spirometri (adjusted oddsratio (AOR) hhv. 1,52 og 1,71). Aktuel eller tidligere rygning var ikke signifikant associeret med spirometriundersøgelse (AOR hhv. 1,54 (95% konfidensinterval (KI): 0,99-2,40) og 1,09 (KI: 0,72-1,65)). For de 159 patienter, der havde fået foretaget spirometri og havde fået en KOL-diagnose, opfyldte kun 93 (58,5%) GOLD-kriterierne.

Lars C. Laursen, Lungemedicinsk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Spirometri er det vigtigste diagnostiske redskab til diagnostik af KOL-sygdommen. Studiet viser, at man i almen praksis ikke i tilstrækkeligt omfang måler lungefunktion på rygere og tidligere rygere, på trods af at al forskning peger på, at tidlig opsporing af KOL er en af de vigtigste forebyggende foranstaltninger mod sygdommen, som rammer op mod 430.000 i Danmark«.

Joo MJ, Au DH, Fitzgibbon ML et al. Determinants of spirometry use and accuracy of COPD diagnosis in primary care. J Gen Intern Med 2011;26:1272-7.

Infektionsrisiko er ikke øget ved TNF--antagonister

> JAMA

Tumornekrosefaktor (TNF)--antagonister anvendes i tiltagende omfang, men sikkerhedsprofilen er ifølge Carlos G. Grija lva et al fra Vanderbilt University School of Medicine, Nashville, USA, ikke udtømmende klarlagt.

»Blandt patienter med autoimmune sygdomme er der ikke en øget risiko for indlæggelser for alvorlige infektioner ved TNF--antagonist-præparater som gruppe, når der sammenlignes med ikkebiologiske behandlinger«, skriver forfatterne i studiet, der er publiceret early online i Journal of the American Medical Association.

Indlæggelseskrævende infektioner inden for de 12 første måneder efter påbegyndelse af behandling med TNF--antagonister eller ikkebiologiske medikamina blev analyseret. En kohorte på 10.484 patienter med reumatoid artritis, 2.323 patienter med inflammatorisk tarmsygdom og 3.215 patienter med psoriasis blev matchet i par, hvor personerne hhv. var i behandling med TNF--antagonister og med ikkebiologiske medikamina. Der var 1.172 alvorlige infektioner, hvoraf 53% var pneumoni og hud/bløddelsinfektioner.

For patienter med reumatoid artritis var hyppigheden af alvorlige infektioner 8,16 pr. 100 personår ved TNF--antagonister vs. 7,78 ved ikkebiologiske medikamina. Ved inflammatorisk tarmsygdom var hyppigheden hhv. 10,91 vs. 9,60, og ved psoriasis/spondyloartropatier hhv. 5,41 vs. 5,37 pr. 100 personår. Behandling med infliximab var for patienter med reumatoid artritis associeret med en signifikant øget risiko for alvorlige infektioner sammenlignet med ved behandling med etanercept og adalimumab (adjusted hazard ratio hhv. 1,26 og 1,23). Glukokortikoidbehandling var endvidere associeret med en dosisafhængig øget infektionsrisiko.

Jan Pødenphant, Medicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Risiko for infektioner er formentligt den største bekymring hos de fleste læger, der behandler med TNF-hæmmere. I det perspektiv er manglende fund af øget risiko for indlæggelse med alvorlig infektion i den omfattende artikel af Grijalva et al en god nyhed. En medvirkende årsag til resultatet kan være at nationale og internationale retningslinjer vedrørende patientinformation, pause med medicin og opfølgning af forløb efterleves med tilstrækkelig omhu«.

Grijalva CG, Chen L, Delzell E et al. Initiation of tumor necrosis factor- antagonists and the risk of hospitalization for infection in patients with autoimune diseases. JAMA 2011;306:10.1001/jama.2011.1692.