Medicinske nyheder

Solcreme forsinker aldring af huden!

> Ann Intern Med

Både brug af solcreme og at spise antioxidanter har været foreslået at kunne påvirke hudens aldring, hvorfor forfatterne her har udført et randomiseret, kontrolleret, befolkningsbaseret studie til at undersøge interventionerne.

»Regelmæssig brug af solcreme forsinker aldring af huden for raske, midaldrende mænd og kvinder, men der kunne ikke påvises en overordnet effekt af β-caroten«, konkluderer Maria Hughes et al fra Royal Brisbane Hospital, Australien.

Der indgik i alt 903 voksne under 55 år bosiddende i Nambour, Australien, på den 26. breddegrad. Disse blev randomiseret til en af fire grupper: daglig faktor 15 solcreme + 30 mg β-caroten eller + placebo, solcreme efter skøn + 30 mg β-caroten eller + placebo. Brug af placebosolcreme blev vurderet som uetisk. Effekt blev vurderet blindet ved mikrotopografi af et aftryk af hudens linjer på håndryggen.

Der var ingen påviselige ændringer i hudens mikrotopografi efter en fire et halv-årig periode i gruppen, der dagligt anvendte solcreme. Hudaldring fra udgangspunktet til slutningen af studiet var 24% mindre i gruppen, der dagligt anvendte solcreme, i forhold til gruppen, der brugte det efter skøn (relative odds 0,76; 95% konfidens-interval: 0,59-0,98).

β-carotenkosttilskud havde ikke nogen overordnet effekt på hudaldring, men der var dog modsætningsfyldte associationer i subgrupper med forskellig sværhedsgrad af hudaldring ved udgangspunktet.

Hans Christian Wulf, Dermato-venerologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Dette er en god dokumentation af, at reduceret soleksponering ikke alene kan reducere risikoen for hudkræft, men også hudens aldring. Kortere tid i solen vil stadig være det sikreste«.

Hughes MCB, Williams GM, Baker P et al. Sunscreen and prevention of skin aging. Ann Intern Med 2013;158:781-90.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23732711.

Risiko for pneumoni ved KOL er forskellig afhængig
af inhalationsbehandling

> BMJ

For patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) undersøges, om der er forskel i, hvor mange der får pneumoni ved to forskellige kombinationer af inhaleret kortikosteroid/langtidsvirkende β2-agonister.

»Der er forskel i risiko for pneumoni og pneumonirelaterede hændelser, idet der er højere risiko ved fluticason/salmeterol sammenlignet med budesonid/formoterol«, konkluderer forfatterne fra Uppsala University, Sverige.

Studiet er et observationelt, retrospektivt studie med parvis kohortematch, hvor data fra primærsektoren, udskreven medicin og dødsårsagsregister indgår i årene 1999-2009. Der var 2.738 deltagere i fluticason-/salmeterolgruppen og 7.155 i budesonid/formoterol, hvorved der kunne dannes 2.734 match 1:1.

Af disse havde 2.115 (39%) mindst et tilfælde af registeret pneumoni. I forhold til budesonid/formoterol var hyppigheden af pneumoni højere for patienter, som var blevet behandlet med fluticason/salmeterol (rate ratio: 1,73; 95% konfidens-interval (KI): 1,57-1,90; p < 0,001). Der var også en højere hyppighed af indlæggelse på hospital (rate ratio: 1,74; 95% KI: 1,56-1,94; p < 0,001).

Den gennemsnitlige længde af hospitalsindlæggelse relateret til pneumoni var ens for grupperne, men mortalitet relateret til pneumoni var højere i fluticason-/salmeterolgruppen (97 dødsfald) end i budesonid-/formoterol gruppen (52 dødsfald; hazard ratio: 1,76; 1,22-2,53; p = 0,003). Den overordnede mortalitet af alle årsager var ikke forskellig afhængig af behandlingsgruppe.

Charlotte S. Ulrik, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, kommenterer: »Dette studie bekræfter, at der også er risici forbundet med kombinationsbehandling (inhalationssteroid + langtidsvirkende beta2-agonist) til patienter med KOL. Det retrospektive observationsstudie kunne tyde på, at typen af kombinationsbehandling er af betydning for risikoen, men en endelig konklusion må afvente prospektive, randomiserede studier«.

Janson C, Larsson K, Lisspers KH et al. Pneumonia and pneumonia related mortality in patients with COPD treated with fixed combinations of inhaled corticosteroid and long acting β2 agonist: observational matched cohort study (PATHOS).
BMJ 2013;346:f3306.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23719639.

Forebyggende tiltag mod KAD-relateret urinvejsinfektion virker

> JAMA Intern Med

I USA har det været et erklæret mål at nedsætte urinvejsinfektioner relateret til kateter á demeure (KAD). I staten Michigan blev der introduceret en række forebyggende initiativer i 2007: »De centrale forebyggende tiltag anvendes hyppigere i Michigan i forhold til andre steder og der er sjældnere KAD-relaterede urinvejsinfektioner«, konkluderer Sanjay Saint et al fra Ann Arbor VA Medical Center.

De initiativer, der blev implementeret, var påmindelser om KAD-skift og protokoller for ophør, alternativer til permanente KAD, mobile ultralydmonitoreringsenheder og pleje ved anlæggelse og vedligehold. Spørgeskema blev sendt til 131 hospitaler i Michigan og 566 uden for staten, og hhv. 79% og 69% svarede.

I Michigan angav hospitalerne hyppigere end andre steder at deltage i samarbejder til forebyggelse af infektioner (94% vs. 67%; p < 0,001), og de anvendte hyppigere blæreskannere (53% vs. 39%; p = 0,04). Der anvendtes oftere påmindelser om KAD, stopforanstaltninger og sygeplejerskeinitieret ophør med KAD (44% vs. 23%; p < 0,001).

De forebyggende foranstaltninger var sammenfaldende med en 25% reduktion i KAD relaterede UVI, som var større end for hele USA, hvor der samtidigt sås en 6% reduktion.

Hans Jørgen Kirkeby, Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Fremmedlegemer i kroppen, også urinvejskatetre, øger risiko for infektion og dermed morbiditet. I en dansk undersøgelse af 3.491 episoder af bakteriæmi var to tredjedele sygehuserhvervede. Af disse udgik 40% fra urinvejene, og 90% af disse var relaterede til instrumentering inkl. brug af katetre. Der er fokus på dette felt også i Danmark. Trygfonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har forfattet en strategi til at reducere brugen af urinvejskatetre og afkorte katetrenes liggetid samt sikre steril teknik. Brug af ren intermitterende kateterisation (RIK) i stedet for KAD fremhæves ligeledes. Det skal erindres at næsten 100% vil have signifikant bakteriuri efter ti dages KAD, med de risici dette indebærer«.

Saint S, Greene T, Kowalski CP et al. Preventing catheter-associated urinary tract
infection in the United States. JAMA Intern Med 2013;173:874-9.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23529579.

Azithromycin øger ikke kardiovaskulær mortalitet for yngre personer

> N Engl J Med

For unge og midaldrende er der ikke en øget risiko for død af hjerte-kar-lidelser ved brug af azithromycin. Studiet, der kan vise dette udgår fra Statens Serum Institut. Det er et nationalt kohortestudie baseret på azithromycin udskrevet over en million gange.

Henrik Svanström et al konkluderer: »Azithromycin kan udskrives til patienter i almen prakis uden bekymring for øget kardiovaskulær mortalitet; hos patienter med kendt høj kardiovaskulær risiko bør denne risiko dog tages i betragtning«.

I et nyligt amerikansk studie har man påvist, at behandling med azithromycin var associeret med 2-3 gange øget risiko for kardiovaskulær død i forhold til ingen antibiotika og i forhold til amoxicillin (Ray WA et al. N Engl J Med 2012;366:1881-90).

Registerdata for danskere i alderen 18-64 år blev indsamlet for indløste recepter, dødsårsager og patientkarakteristika i årene 1997-2010. I studiet indgik der i alt 1.102.050 tilfælde af azithromycinbrug, som blev sammenlignet 1:1 med ikkeantibiotikabrug og med 7.364.292 tilfælde af brug af penicillin V, valgt som et antibiotikum med et sammenligneligt indikationsområde.

Risikoen for død af kardiovaskulære årsager var signifikant øget ved aktuelt brug af azithromycin sammenlignet med ikkebrug af antibiotika (rate ratio: 2,85; 95% konfidens-interval: 1,13-7,24). I sammenligningen med penicillin V indgik 17 dødsfald af kardiovaskulær årsag under en azithromycinbehandling og 146 under en penicillinbehandling (hhv. 1,1 og 1,5 pr. 1.000 personår). Efter justering var der ikke en øget risiko ved azithromycin i forhold til penicillin (rate ratio: 0,93; 95% konfidensinterval 0,56-1,55).

Henrik C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, kommenterer: »Det danske studie taler for, at almindelig brug af azithromycin er uden nævneværdig risiko for hjertearrhytmi. Når resultatet er forskelligt fra det amerikanske studie, skyldes det først og fremmest, at studiepopulationen er mere repræsentativ, men også at der er brugt registerdata af høj kvalitet kombineret med omhyggelig design og analyse«.

Svanström H, Paternak B & Hviid A. Use of azithromycin and death from cardiovascular causes. N Engl J Med 2013;368:1704-12.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23635050.